Hvad er dette?

'Man kan altså score damer, hvis man kan lave mad'

Betalt indhold: Mangel på tid og overskud kan spænde ben for planerne om at tage børnene med i køkkenet - men der er visse fordele at hente, når man alligevel får det presset ind, siger familien Ringgaard Kitchell.

»Min mormor laver de bedste kartofler i verden«.

Thomas er glad for sin mormors kartofler. Hun putter efter sigende både ekstra salt og lidt sukker i vandet.

»Det er et lille tip, I kan få med fra hende«, siger han og snitter løg i små tern til den svenske pølseret, familien Ringgaard Kitchell skal have til middag.

Det er torsdag, og lillesøster Sofia på 11 år er sammen med sin mor, Mette, og storebror Thomas på 15 gået i køkkenet for at gøre klar til aftensmaden.

Begge børn hjælper jævnligt til, ofte til lyden af Mads og Monopolet i radioen, hvis ellers de temaer, der er oppe at vende kan tåles af børneører, eller - for tiden - Rasmus Seebach.

»Vi prøver at involvere dem så meget som muligt i madlavningen til hverdag, men vi får ikke gjort det helt nok. Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde gjort det noget mere, men de er ofte for trætte eller skal lave lektier, når de kommer hjem«, siger Mette Ringgaard Kitchell.

Kniber med tid og overskud

Den oplevelse er hun ikke ene om. I en spørgeskemaundersøgelse fra Megafon blandt Retnemt Måltidskassers kunder angiver 41 procent af de 309 kunder, der har svaret, at barnet ikke har tid til at være med i køkkenet, mens 23 procent svarer, at det er forældrenes tid, der er for knap.

Men ønsket om at få børnene med i køkkenet er der: På spørgsmålet om, hvor ofte, man ville foretrække, at barnet hjalp med at lave mad, svarer 39 procent 'flere gange om ugen', mens 43 procent kunne nøjes med en enkelt gang om ugen.

I Retnemts undersøgelse peger 51 procent af dem, der har svaret, at det netop er mere overskud i hverdagen, kunne være det, der skulle til for at få barnet til oftere at lave aftensmad.

Thomas vil gerne lave maden alene nu, og det passer os jo rigtig fint

Familien Ringgaard Kitchell har siden Sofia blev født for 11 år siden fået måltiderne bragt til døren flere gange om ugen i form af måltidskasser - på den måde er alle ingredienser tilgængelige til det enkelte måltid, så Thomas efterhånden indimellem selv kan gå i gang med at lave mad, inden hans forældre kommer hjem.

»Han vil gerne lave maden alene nu, og det passer os jo rigtig fint. Så kan han for eksempel følge en opskrift fra punkt 1 til 3, til vi kommer hjem og kan hjælpe til med resten, ikke Thomas?«, siger Mette.

»Man kan altså score damer, hvis man kan lave mad«, kommenterer hun hans »johhh«.

Tid til samvær i køkkenet

Udover at lære at lave mad, giver det også familien noget andet at være sammen om madlavningen. Når tiden på at købe ind er sparet, frigives der mere tid i køkkenet.

»Det er lidt sjovere at lave mad sammen. Man får snakket mere om, hvad man har lavet i løbet af dagen, end hvis det er koncentreret om middagsbordet«, siger Thomas.

Lillesøster Sofia bokser for tiden med milliliter- og deciliter-mål i skolen, og her kommer madlavningen derhjemme til hjælp.

»Så øver vi det lidt, men jeg har ikke lært det helt endnu, selv om det er nemmere på den her måde, end når man sidder og kigger i en matematikbog«, siger hun.

Det er blevet tid til at svitse løgene til dagens middagsret, som ligger i den lidt tungere ende af skalaen af de retter familien skifter imellem i måltidskasserne.

Ofte bliver de grønne retter blandet med danske eller mere eksotiske retter, hvis Mette og hendes mand Patrick er alene hjemme, så variationen bliver så stor som muligt.

Det betyder også, at store som små gennem årene måske har smagt sig igennem lidt flere forskellige middagsretter, end så mange andre.

»Variationen bliver klart større, end hvis vi gik ud og handlede ind i et supermarked, hvor vi sandsynligvis ville ende med at cirkle rundt mellem de samme fem eller syv retter, som vi på forhånd ved, børnene kan lide«, siger Mette Ringgaard Kitchell.