Annoncørbetalt indhold fra Clever

Hvad er dette?

Elbil-ejere: Vi skiftede ikke på grund af idealisme

Betalt indhold: Elbilejere går generelt mere op i miljø og økologi end den øvrige befolkning. For andre handler skiftet til elbil lige så meget om øget køreglæde og muligheden for at spare penge på den daglige transport.

Når Christian Thomsen går ud foran sit kontor på Oliehavnsvej på Aarhus Havn, kan han ofte se, hvordan de store tankbiler én efter en får fyldt tanken op med fossilt brændstof i tusindvis af liter.

Et drivmiddel, som har fået de globale hjul til at køre rundt i mere end 100 år, men som nu slår ham som en både forældet og forurenende energikilde.

Han skiftede for to et halvt år siden til en elbil, og synet af tankbilerne forekommer ham efterhånden mere og mere ulogisk.

»Da jeg skiftede, var det på ingen måde for at være frelst. Vi havde da solceller på taget, men jeg var ikke specielt interesseret i hverken elbiler eller vedvarende energi. Men så begyndte jeg at læse lidt om partikelforurening og om, hvor meget forurening fossilbiler egentlig står for. Det satte sig i mig, og generelt har det at køre elbil været med til at øge min bevidsthed om at være mere grøn i hverdagen«, siger Christian Thomsen, som arbejder som kørende sælger og bor i Aarhus med sin kone og deres tre børn.

»Nu virker fossilbiler ærligt talt en smule tåbelige. Både ud fra et økonomisk og et miljømæssigt regnestykke«, fortsætter han.

Stigende interesse for grøn transport

Interessen for en mere grøn transportform er tilsyneladende allerede til stede hos en stor del af befolkningen – og interessen er tilmed kraftigt stigende. 739.000 danskere over 18 år svarer i en nylig undersøgelse fra Gallups Index Danmark, at de ville overveje en elbil, hvis de skulle købe en bil i dag. I 2. og 3. kvartal af 2014 var tallet 555.000.

Interessen for miljøet spiller også ofte en rolle for de personer, som leger med tanken om at anskaffe sig en elbil. Det viser en undersøgelse fra Gallups Index Danmark fra 2016, hvor man har spurgt 4.898 potentielt kommende elbilejere om forbrugsvaner og fritidsaktiviteter. Kommende elbilejere defineres her som de personer, der i spørgeskemaet har svaret 'el' til spørgsmålet om, hvilken type bil, de ville overveje, hvis de skulle skifte eller anskaffe sig bil.

I forhold til resten af befolkningen er der hos disse personer allerede et mere miljøbevidst forbrugsmønster. 47 procent af de potentielt kommende elbilejere svarer, at de helst køber økologiske fødevarer, når det er muligt, og at de helst køber miljøvenlige produkter. For den generelle befolkning er tallet 31 procent. 36 procent af de elbilinteresserede markerer, at de er optaget af at nedbringe CO2-mængden i deres forbrug, mens dette kun gælder for 26 procent af befolkningen.

Elbilisme er ikke idealisme

Christian Nielsen Skjerning bor med sin familie i Slangerup på Sjælland. Da han købte en elbil for to år siden, var det ikke mindre udledning af CO2, der dannede grundlag for beslutningen. Han skiftede ganske enkelt, fordi elbilen viste sig at være en suveræn køreoplevelse. Han oplevede dog selv, hvordan bevidstheden omkring udledningen og en stille entusiasme omkring elbiler som fremtidigt globalt transportmiddel begyndte at tage form i ham.

I starten var det ikke så meget bevidstheden om at køre grønt, der fyldte

»Efter at have været elbilist i et par år, er jeg ikke i tvivl om, at de er vejen frem. I starten var det ikke så meget bevidstheden om at køre grønt, der fyldte. Men den bevidsthed er klart vokset. Efter at vi fik elbil, er vi blevet en del mere opmærksomme på vores udledning i det hele taget, og hvad vi selv kan gøre for at nedbringe den«, siger han og fortæller, at familien blandt andet har fået solceller på taget og har fået foretaget en grundig efterisolering af huset.

»Med de signaler, vi får fra kloden i disse år, så burde det være indlysende, at vi ikke kan blive ved med at køre bil på den måde, som de fleste gør nu«, siger Christian Nielsen Skjerning.

Christian Thomsen fra Aarhus skiftede heller ikke på grund af grøn idealisme. Han skiftede derimod ud fra et rationale, som de fleste børnefamilier kan forstå: En Nissan Leaf var ganske enkelt langt billigere i drift end familiens dieselslugende Skoda Octavia. Da han leasede bilen og samtidig havde et abonnement med en flad forbrugsrate, var det nemt at se, hvor meget han sparede på at sætte strøm til sin bil i stedet for at brænde diesel af. Helt præcist sparede han 1.400 kroner hver måned.

Tallene lyver ikke
Men en ting er at spare penge. Noget andet er logistikken omkring ladning af bilen, som Christian Thomsen ofte får spørgsmål til. Det undrer ham lidt.

»Det første, folk spørger om, er næsten altid, hvor langt bilen nu kan køre på en opladning. Efter min mening burde de spørge, hvor langt man kan køre på en almindelig arbejdsdag, hvor godt den kører eller hvor meget, jeg sparer på driften. Det tager jo også tid at tanke. Længere tid, end man lige tror, fordi man bare er så vant til det. Jeg regner det ikke for noget som helst at skulle stoppe i tyve minutter for at lade bilen. Så får jeg en kop kaffe og tjekker mails, mens jeg venter«.

Christian Thomsen har aldrig haft problemer med at få elbilen til at række til de forskellige familiemæssige gøremål i hverdagen. Han og konen har familie i Odense, og når de skal besøges, koster det en 20 minutters ladning hver vej. To relativt korte stop, som hverken voksne eller børn brokker sig over at skulle foretage. Derfor undrer det ham også, hvorfor der ikke er flere familier som dem.

»Jeg undrer mig over, at der ikke er flere elbiler på vejene, og jeg vil ikke kalde mig selv hverken frelst eller idealist. Jeg er nærmere den meget rationelle type, som godt kan lide at smide ting ind i store regneark. Det gør jeg også med elbilen, og her kan jeg bare konstatere, at tallene aldrig lyver«.