Annonce
Annonce

Mest læste

Bagsiden 31. jan. 2012 KL. 15.36

Postjakkearkitektur til frit lejde-dag

Arkitekturprofessor designer pavillon, som skal udgøre rammen for forårets store frit lejde-aktion.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Kampagne

Offentlig ejendom tur-retur

En bizar blanding af politisk mismanagement og makroøkonomisk kluddermudder har efterladt den danske velfærdsstat med grove ridser i sværen. Nogen burde gøre noget. Men hvem? Hvad ville være mere oplagt, end at det var den danske befolkning, der gav noget tilbage til staten – men uden at skulle til lommerne?

Bagsiden slår et slag for at få danskerne til at returnere de mange ting, som de har taget fra det offentlige. Kampagnen munder ud i en fantastisk frit lejde-dag på Rådhuspladsen.

LÆS MERE Bagsidens frit lejde-aktion finder en venlig arkitekt

Bagsiden har fået arkitekturprofessor Christoffer Harlang, der er offentligt ansat på Kunstakademiets Arkitektskole, til at give nogle bud på udformningen af den pavillon, som skal danne rammen om frit lejde-aktionen på Rådhuspladsen i foråret.

I sidste uge foreslog han en slags Turning Torso af 42 ubrugelige IC4-tog stablet oven på hinanden. Det var visionært og bevægende, men alt, alt for dyrt (budgettet er nul kroner).

Mandag kom han så i sin Porsche 911 og viste Bagsiden billederne her ved siden af.

Bagsiden: »Æh, hvad er det?«.

Christoffer Harlang (CH): »Det er et stort, rundt telt inspireret af de telte, man ser på stepperne i Mongoliet – syet af postbudjakker«.

Bagsiden: »Det kræver nok en forklaring«.

CH: »Vi sender jo færre og færre breve til hinanden. Og for at gøre noget ved det problem valgte Post Danmark at sætte portoen op til det dobbelte og samtidig lukke hvert andet posthus. Men det hjalp ikke. Så Post Danmark måtte finde på noget nyt, der i stedet for nye indtægter kunne give nogle besparelser. Og så var det, staten fandt på den nye postlov, du ved, det der med at man ikke længere får posten til døren, men skal hente den i en postkasse. Senere har det nu vist sig, at postloven har kostet befolkningen over en milliard kroner og gjort 1.000 postbude arbejdsløse, men det havde man vist ikke rigtigt tænkt på. Og så var det, at vi tænkte, at vi kunne bruge alle de gode postjakker og de dejlige postcykler, som nu er tilovers«.

Bagsiden: »Så det er et stort telt syet af alle de overflødige postjakker?«.

CH: »Netop, udvendigt omsyede postjakker. Konstruktionen er af gamle cykelstel. Er det ikke flot?«.



Bagsiden: »Det ser forrygende ud«.

CH: »Det er hurtigt og nemt at opføre, og det passer egentlig meget godt ind i pladsrummet på Rådhuspladsen. Og læg så lige mærke til, at der også er tænkt på opvarmningen. Der er en brændeovn med skorsten i midten. Vi tænkte, at man på kolde dage kunne fyre op med papirmængder fra Farumkommissionen«.

Bagsiden: »Mener du den kommission, der har til opgave at undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb, som knytter sig til de beskrivelser og påstande, der er fremkommet i medierne og den offentlige debat om en lang række kritisable forhold vedrørende Farum Kommune i perioden 1. januar 1990 til 6. august 2003?«.

CH: »Ja, kommissionen begyndte sit arbejde i 2003, og verden er jo siden blevet digitaliseret, så hvis vi kunne fyre op med arkiverne, kunne vi holde en god lun temperatur inde i teltet«.

Bagsiden: »Det er meget smukt, men jeg er også lidt bange for, at det bliver for nydeligt. Jeg har jo efterlyst en eller anden råhed, som accentuerer den ydmyghed, der ligger i, at staten ikke har en rød reje at gøre godt med«.

CH: »Ja, jeg kan godt følge dig. Det er simpelthen blevet lidt for nydeligt og hyggeligt. Måske skulle vi prøve noget andet«.

Bagsiden: »Ja, kan du ikke starte forfra på en ny skitse. Jeg er meget tæt på at få en aftale på plads med nogle ivrige og dygtige tømrere, der gerne vil bygge pavillonen gratis. Men deres evner vil jo ikke være meget bevendt her. Jeg tror ikke, at deres store ru næver er i stand til at holde på nål og tråd«.

CH: »Så prøver jeg at lave noget, der kan tømres sammen«.

Bagsiden: »Det er en fornuftig disposition«.

Annonce
Annoncer
Nettet
16. maj. KL. 20.53 opdateret KL. 21.05
Revolution. Google er klar med ændring, der optimerer brugernes søgninger. Til at begynde med på engelsk, senere følger de på andre sprog. - Foto: THOMAS BORBERG

Nu kommer den største ændring af Google i årevis

Verdens største søgemaskine skal tænke mere som et menneske.

Tennis
16. maj. KL. 21.03
Syg. Caroline Wozniacki gik på banen med flere symptomer og kunne ikke følge med mod den stærke spanske grusspecialist. - Foto: Lynne Sladky (arkiv)/AP

Det var noget i luften, der slog Wozniacki ud

Allergisk reaktion, feber og ondt i halsen førte til ufrivillig exit ved Italien Open i Rom.

Nettet
16. maj. KL. 20.28
fupbutik. Et nærmere kig på den dansksprogede netbutik http://www.r4spil.dk/ viser, at det er rent fup. Siden er maskinoversat, og købsbetingelserne er kopieret fra en dansk netbutik. Betaler du penge her, ser du hverken dem eller varen mere.

Udenlandske svindlere snyder kunder i falske netbutikker

Juridisk er de udenlandsk baserede sider svære at gøre noget ved.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Vatnisse? Med veloplagt fortællerytme og vittig dialog er 'Gummi T' en vellykket opdatering. - Foto: (PR)
16. maj. KL. 12.07

Animeret Gummi-Tarzan opfylder alle mirakelønsker

ibyen anbefaler

restaurant & cafe