Vi tager lige historien lidt bagfra med en Facebook-kommentar:

»Hvorfor bekymrer kvinder sig overhovedet om et urinal? Det er jo ikke deres mund, det handler om. Jeg vil gerne protestere mod kvinder på mænds toiletter, medmindre de er gået derind for at give en hånd«.

Det er en fyr ved navn John Capestro, der skriver som en reaktion på en historie, som er så dum, at man ikke ved, om man skal grine eller græde.

Men den kører derude. Tyske Spiegel har startet den, og John Capestro har facebook'et på historien på NBC Miami, så nu tager vi den også her på Bagsiden.

I får den i punktform for afvekslingens skyld:

• Den hollanske kunstner Meike van Schijndel har opfundet et urinal formet som en mund.

• Det er længe siden.

• Det er også længe siden, at de første kvinder begyndte at brokke sig over dem.

• Selv om kvinderne vel burde være ligeglade med, hvad der sker på herretoiletterne.

• Nu har en gruppe tyske kvinder set sig sur på et herretoilet på et tysk Rolling Stones-museum i byen Lüchow i det nordlige Tyskland.

• Toilettet har to mundurinaler.

• Kvinderne forstår ikke, hvorfor mundene skal være så feminine. Det ville være okay, hvis man nu beholdt tungen ligesom i Stones-logoet, siger kvindesagsforkæmper Roda Armbruster til NDR, men uden tunge ligner det en kvindemund, og det er noget gris, siger Roda og får opbakning fra en snes af byens andre kvinder.

• De er vildt dyre, jo
  Ulli Schröder på 62 er tidligere bankmand og har samlet på diverse Rolling Stones-effekter i årtier.

• Han åbnede sit Stones-museum i oktober og har én kommentar til kritikken:

• »Det er hverken en kvindemund eller en herremund. Det er kunst. Og de har været ufattelig dyre, så de bliver, hvor de er, og sådan er det«.

• Borgmesteren i byen ved ikke helt, hvordn han skal forholde sig.

• Byrådet har nemlig støttet museet med 100.000 euro, så borgmesteren håber, at stormen vil blæse af af sig selv.

• »Folk, der ikke kan lide dem, bør undgå kontakt med dem«, siger han.

• Kunstneren Meike Van Schijndel er i øvrigt kvinde.

• Fjollet historie.

FACEBOOKBliv ven med Politiken