Annonce
Annonce
Annonce
Bagsiden 12. apr. 2012 KL. 21.12

Nøgne rengøringsdamer hitter i Texas

En tidligere servitrice på en stripklub har fået en fiks idé.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Rengøring keder de fleste.

Derfor betaler folk med penge på lommen ofte rengøringsfolk for at få hjemmet til at skinne, mens de ikke er hjemme.

I byen Lubbock i Texas, USA har et firma imidlertid givet sine kunder en årsag til at blive i lænestolen, når rengøringsdamen kommer forbi.

For 100 dollar (566 kroner) i timen tilbyder Lubbock Fantasy Maid Service således, at unge kvinder kommer og svinger støvkluden uden en trevl på kroppen - og det er noget texanerne kan lide.

»Vi har haft både collegestuderende, forretningsfolk og reddere som kunder«, siger ejer Melissa Borrett til lokalstationen KCDB.

»Intet ulovligt«
Borrett er enlig mor og tidligere servitrice på en stripklub. Hun fortæller, at det er hendes tidligere job samt en presset økonomi, der har inspireret hende til at starte det alternative regøringsfirma op.

Hendes forretning har nu kørt i en måned, og interessen er voksende. Desværre er det ikke kun kunder, men også ordensmagten, der har lagt mærke til Lubbock Fantasy Maid Service.

WWWSe Lubbock Fantasy Maid Services hjemmeside(eksternt link, engelsk)

Melissa Borrett forsikrer, at hendes ansatte ikke gør andet end rent:

»Vi har en meget streng politik om, at kunderne ikke må røre. Der foregår bestemt ikke noget ulovligt«, siger hun.

Står til bøde
Overbetjent Jonathan Stewart fra Lubbock Politi er af en anden opfattelse.

»Alene det, at de ansatte er topløse eller seminøgne, er forbudt«, siger han.

»Uden en tilladelse vil det udløse en bøde på 2.000 dollar (over 11.000 kroner)«.

Stewart understreger, at politiet vil gå ind i sagen, hvis det får en anmeldelse. Sker det, er Melissa Borrett klar til en retssag.

FACEBOOKBliv ven med Politiken