Annonce
Annonce
Annonce
Bagsiden 30. apr. 2012 KL. 21.39

Når internetannoncer er rigtig skidt placeret XII

Læserne bliver ved med at finde muntre sammenfald og brølere på netaviserne.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Så blev det rigtig forår.

Hurra hurra, og lad os da fejre det med en tur gennem endnu en stak pudseløjerlige sammenfald på diverse internetmedier.

For de bliver ved med at komme fra jer, kære læsere, og vi takker jer ydmygt. Igen igen.

Og skyder ballet i gang med en lille efternøler til vores kongehus special fra januar.

»Jeg synes, det nærmer sig majestæt fornærmelse ;)«, skriver Jonas Krat.

DR indtaget af rockere
Dronningen kan tage det, Jonas. Bare rolig.

Spørgsmålet er måske nærmere, om nogle af de arkitekter, der i den seneste tid har vist sig at være lidt fintfølende, kan holde nedenstående ud.

Det er Jesper Karbæk Ryskin, der har indsendt DR's koncerthus som rockerborg. Tak for det fine eksempel.

Ikke en Whitney-fan
Det er derimod ikke særlig fint af vores kulturminister Uffe Elbæk at svine divaen over dem alle til, når hun lige har stillet træskoene.

Ikke desto faldt både Cecilie Nissen Jøhnk og Christian Winther-Jensen over nedenstående rubriksammenfald på dr.dk.

»Lige lovlig kontant udmeldelse fra vores kulturminister«, skriver sidstnævnte.

Hvorfor mon?
Mens Whitney stod helt af, nøjedes Peter Doherty med at aflyse sin koncert i København i sidste måned.

Om han igen er ude i for meget af det snavs, som vist nok var det, der tog livet af Whitney, vides ikke rigtig, men som Alex Hansen noterer sig:

»Liberal Alliances Ungom vil øjensynligt gøre alt for at få Doherty til DK...«.

Læg især mærke til placeringen af Dohertys arm. Lige klar til at skyde.

Åh, hvor er det smukt.

Fuld tilfredshed, eller...
På Fyens Stiftstidende har Kåre Skak Pedersen fundet et andet smukt eksempel på en annonce, der står forholdsvist uheldigt.

Hvis det her er resultatet af Håndværkergårdens dygtige medarbejdere, så må man i det mindste formode, at der kan krejles om prisen.

Eller, at det bliver uden regning.

Man skal behandle dem ordentligt
Hos BT bliver der som hos åndsfællerne på Ekstra Bladet skrevet rigtig meget om sex.

Den er nærmest sikker hver dag, og de mange sex-rubrikker er guf for sammenfaldsspotterne derude, som her har fundet et ret gyldent eksempel. En rigtig dyreven.

Tak til Morten Jacobsen. Den er sjov.

Mums, with sugar on top
Hos moderavisen Berlingske har Mads Eggert Nielsen også fundet et lidt underfundigt værk.

For hvis nogle skulle undre sig over, hvordan en menstruationskop ser ud, så giver Tanten i Pilestræde da lige et bud på det i forbifarten.

Lige til at slubre i sig.

Et rigtig godt forslag
Vi her på politiken.dk er dog selvfølgelig også med på en lille spidsfindighed udi kvindens forplantnings-organer.

Om det er den helt rigtige løsning til de barnløse, kan der nok sås tvivl om, men det er da måske et forsøg værd.

Tak til Lasse Olesen for det gode råd.

Orkede ikke rigtig mere stress
Også tak til Bo Pedersen for nedenstående dump fra »en eller anden lokalavis«, som han skriver.

Når man bare har lyst til at komme lidt væk fra det hele.

Hvem ville have troet det?
Væk ligesom Big Brother-deltagerne i det genoplivede tv-koncept i Skovlunde.

Nu troede casterne ellers lige, de havde fundet trækplasteret til alle de liderlige teenagedrenge derude, men ak - de holdt de ikke til. Brysterne altså.

Tak til Jesper bastrup. Og held og lykke med seertallene, Kanal 5.

Det er jo sikkert nok for fa'en
Og så tager vi lige en stribe Costa Concordia-værker.

Der for de førstes vedkommende endnu en gang sætter en tyk streg under, at der bare mangler en stopfunktion i de smarte annoncerobotter, der parrer annoncer med søgeord eller artikelindhold.

Måske man skulle overveje at sætte et lille stykke html-streng ind, som sikrer, at hvis der nu indgår ord som katastrofe, død og ødelæggelse, så dropper man lige at reklamere for ja, krydstogter eksempelvis...

»Annoncen har nok ikke udløst meget salg, vil jeg gætte på«, skriver Steffen Hansen om avisen.dk-annoncen her.

På Ingeniørens hjemmeside indlejrer de youtube-klip, men også her mener robotten, at en krydstogt-reklame vil være velvalgt.

Og så har Emil Hamrum Jørgensen fundet en lidt uheldig pre-tv-klip-reklame på politiken.dk.

Her er det ikke en robot, der har dummet sig. Næh, det er bare ren og skær uheld, som man vist ikke kan gardere sig imod.

Mens man til dels kan forsvare, at det let kan gå galt i den digitale manege, hvilket det så også ofte gør, er det sværere at forklare den slags bommerter i papyrusaviserne.

Men det sker alligevel. Herunder fra henholdsvis en svensk og en britisk avis.

Det første eksempel turnerede Facebook i dagene efter ulykken i Italien, og det er da virkelig heller ikke en særlig skarp redaktion på svenske Dagbladet, der har ladet den glide igennem.

Og så var der Belfast Telegraph.

Ikke en annonce for krydstogter dog, men bare for drømmeferien...

Der skal strammes op i koncernen
En anden nyklassiker, der virkelig blev delt tæt på Facebook i slutningen af sidste år, kom fra berlingske.dk, der på toppen fik kringlet Kim Jong-Ils død fint sammen med Danske Bank.

Den er der vel ikke så meget at sige til. Held og lykke med det.

Den svære to'er
Også den gode Liam O'Connor aka L.O.C. fik blandet sig i den store leders død.

På tv2.dk gav rapperen i hvert fald store håndtegn til den nordkoreanske leders lyriske evner.

Han fænger fra første sekund, lød det fra L.O.C. om 'efterfølgeren', og det er der jo nok et par nordkoreanere, der er helt enige i.

Ak ja. Må han hvile i fred. Og må ham den lille tykke sprede lige meget glæde som sin far.

Hvor dum er du?
Vi nupper også lige to stykker fra det store udland.

Først en lidt ond en fra CNN.

Det er mobning på forholdsvist højt plan.

Som en boomerang
Rosinen i denne udgaves pølseende bliver Bent Nyegaard himself.

TV 2's håndboldekspert har selv skrevet artiklen, men på en eller anden måde får den en helt ny betydning, når man samtidig sætter et billede på af Nyegaard, skriver Katrine Wind.

Så grim er han da heller ikke.

Husk at indsende eksempler på lignende fejlskud, hvis du falder over dem. Til bag@pol.dk. Så er du rigtig sød.

Glædeligt solskin.

FACEBOOKBliv ven med Politiken