Folkemødet på Bornholm startede torsdag og slutter søndag 17. juni.

»Folkemødets mål er at understøtte demokratiet gennem samtaler om samfundets udfordringer og muligheder«, som det hedder på Folkemødets officielle hjemmeside.

Det er torsdag aften i Allinge, og oppe på scenen er billedhuggeren Bjørn Nørgaard ved at tage sine underbukser af.

Hans optræden, ’Untergang des Abendlandes’, er varslet i det officielle program, men alligevel ... det er ikke hver dag, at politisk performancekunst trækker fulde huse.

Gårdhaven foran Hotel Gæstgiveren er fyldt til bristepunktet, og der går et sus med noter af vantro latter gennem forsamlingen, da Nørgaard overhælder sin splitternøgne 63-årige krop med olivenolie, før han lægger sig på en chaiselong.

Nogle ser ud til at sidde med tilbageholdt åndedræt (folketingsformand Mogens Lykketoft) eller halvåben mund (tidligere SF’er Pelle Voigt).

Andre rejser sig fra deres stole og går (Venstres tidligere ministre Lykke Friis og Søren Pind), men det kan der jo være så mange grunde til.

9-10-11 timer tidligere er der allerede høj sol over Allinge, og selv om Folkemødet slet ikke er i gang endnu, er der allerede en følelse af undtagelsestilstand.

LÆS OGSÅPolitiker-jury strides om straffen til ’voldtægtsmand’

Baretklædte typer fra politihjemmeværnet har taget opstilling på steder af afgørende strategisk betydning for at dirigere tung trafik væk fra byens hjerte.

To politibetjente kommer gående hen ad Havnegade. Mellem de små huse i det kønne klippeklædte terræn ligner de Kling og Klang fra ’Pippi Langstrømpe’.

»Du kan godt se, der er mange indfaldsveje«, siger den ene til den anden.

Nede i havnen lægger flyvebåden fra Simrishamn til og pumper en betragtelig mængde journalister, chefredaktører, kommunikationsfolk, tv-celebriteter, entertainere, politikere og politiske kommentatorer ud på molen, hvor havnefogeden i egen person står klar for lige at se de nys ankomne passagerer an.

Der er allerede ved at være lidt tryk på Allingekedlen. Der er ikke økuller – ikke endnu. Det, der lurer, er lejrkriller. To små voksne med sporadiske skægstubbe cykler gennem gaden.

»Der ligger kons’erne nede. De har altid god vin på deres ... øh«, siger ham med den blå skjorte i farten.

Jovist, nogle gange fattes man ord; ligesom de fleste partier har Konservative lejet et telt og stillet nogle stole op.

Men de har også anskaffet sig et kæmpemæssigt mørkegrønt skib med to master, og partiformand Lars Barfoed sidder i ternet skjorte med en fjerdedel af den ene balde ud over rælingen og lytter til Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance, der plaprer løs om værdifællesskaber.

Kropskunst.  På Gæstgivergården i Allinge giver billedkunstneren Bjørn Nørgaard et af sine efterhånden sjældne voldsomme kunstudtryk på scenen. På det lille billede bygges der op til dramaet. Fotos: Martin Lehmann

Hvis så lillebitte et parti kan mobilisere så stor en båd, tør man slet ikke tænke på, hvor meget Retsforbundet ville fylde, hvis de var her.

Længere henne i retning af nærmeste røgeri, men stadig et lille stykke fra Landbrug & Fødevarers enorme telt (hvor Master Fatman senere samme aften mikser bossanovarytmer) rykker en tæt fyr fra et mediebureau lidt nærmere to mandlige samtalepartnere.

Han dæmper stemmen, da han delagtiggør dem i nogle ’sandheder’: »I denne sluttede kreds: Jeg tror, der er rigtig meget med at knalde til højre og venstre ved det her Folkemøde«.

På festivalpladsen bag tankstationen stik nordvest er der endnu flere telte. Her holder TV 2 til. Og noget af Danmarks Radio. Popgruppen Outlandish øver på en scene.

Mange velkendte ansigter. To kvinder fra hver sin generation er på vej derhen.

»Jeg var på kursus med hans søster«, siger den ene og holder en lille kunstpause. »Hun er meget en nerve...person«.

Klokken 16 åbner Folkemødet rigtigt. Det eksploderer nærmest i arrangementer.

På et hjørne ved Havnegade spiller en ældre herre med solbriller og hat harmonika. »Har du forsøgt at hjælpe Lazarus i dag?«, står der på et skilt foran ham.

Frelsens Hær – rette sted på rette tidspunkt.

15 meter derfra står en højttaler foran en souvenirbutik, og det er Mogens Lykketofts stemme, der kommer ud, men der er ingen Mogens Lykketoft at se.

Til gengæld er der en mand i en isbjørnedragt, som man kan blive fotograferet sammen med.

Ved et par høje borde på Ydermolen mellem Scleroseforeningens telt, en bemandet gummibåd fra Beredskabsstyrelsen og Dansk Arbejdsgiverforenings (’Fordi det er sjovt at bestille noget’) stand har et ’seminar’ om forholdet mellem politikere, journalister og spindoktorer trukket et ret stort publikum.

Og mens økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) tilfældigt går forbi med sin særlige rådgiver, fortæller den tidligere konservative minister Henriette Kjær om sine oplevelser med pressen.

»Journalister har et trick. De siger: Synes du ikke, at det er skandaløst, at den eller den politiker siger sådan? Og hvis man så siger tjo, så bliver man citeret for at sige, at det er skandaløst. De lægger ord i munden på én. Jeg er fra Jylland. Jeg bruger aldrig ordet ’enormt’. Men pludselig siger jeg det i hver anden sætning«.

Standen er sat op af noget, der hedder Ehrenberg Kommunikation. De har hyret den tidligere tv-vært Mikael Kamber som moderator.

En ældre kvindelig tilskuer i en mintgrøn fleecetrøje søger nærmere og betror sin jævnaldrende veninde, at »han er lynende intelligent«, og at »han hedder Mikael ...« – men pludselig er efternavnet pist væk.

Meget senere, efter mørkets frembrud, spiller de to dancehallrappere Raske Penge og Klumben og dj’en Topgunn op på Gæstgiveren.

Halvdelen af gårdhavens klientel er nu store børn og gymnasieelever. De er kommet fra hele Bornholm, forlyder det blandt de voksne, og de lader til at kende teksterne.

Aftenens største hit er Klumbens ’Du er en lort’, hvor en række navngivne politikere indgår i refrænet. De fleste af dem opholder sig på Bornholm i disse dage.