Påskesnyd. Museumsfolk kunne i dag præsentere Den Lille Havfrue som skelet på Langelinie i København.
Foto: Statens Naturhistoriske Museum

Påskesnyd. Museumsfolk kunne i dag præsentere Den Lille Havfrue som skelet på Langelinie i København.

Bagsiden

Falsk havfrue vækker opsigt på Langelinie

Museumsfolk fremviser i dagens anledning skelet-kopi af Den Lille Havfrue.

Bagsiden

Forbipasserende københavnere og turister troede næppe deres egne øjne her til morgen. Er Den Lille Havfrue mon allerede vendt tilbage fra sit eksil i Kina?

LÆS ARTIKEL

Men nej. Havfruen, der her til morgen for en kort stund lod sig bese meget tæt ved den ægte vares tomme plads i Københavns havn, var det rene og skinbarlige snyderi.

Bag spøgen, der på djævelsk vis skulle forlede godtroende turister til at tro på eksistensen af virkelige havfruer, står de ellers så seriøse medarbejdere fra Statens Naturhistoriske Museum, der består af Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Have.

Havfruen som fabeldyr

»Havfruen er lavet som et skelet, der er stykket sammen af alle mulige forskellige dele. Den blev oprindelig lavet til en udstilling om fabeldyr her på museet for en halv snes år siden. Nu synes vi, det kunne være sjovt at vise hende frem igen - det er jo den 1. april«, siger formidlingschef Hanne Strager, Statens Naturhistoriske Museum.

Museumsfolkene turde ikke lade den falske havfrue blive stående på så udsat en post, så spøgen kom ikke til at vare så længe. Allerede nu er havfrueskelettet tilbage på museet.

»Men hun nåede godt nok at vække opsigt. Turister lod sig fotografere sammen med hende, og forbipasserende cyklister og joggere var ved at tabe øre, næse og mund«, siger Hanne Strager.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce