Bagsiden

ATS: Luther var fuld af lort

Bagsiden

FESSERNE MENER

Professor Frederik Stjernfelt:

Jeg er ærlig talt træt af, at Martin Luther igen og igen fremstilles som et fyrtårn for demokrati og tolerance, når han i virkeligheden brugte de fleste af sine vågne timer på at hade jøder og kræve, at alle, der ikke troede på hans udlægning af kristendommen, skulle af med knoppen, når han altså ikke lige havde travlt med at indføre statskirken, sidde og trutte begejstret i et kompressorhorn under hekseafbrændinger og hælde verbal afføring ud over sine modstandere for at dække over det faktum, at han selv var fuld af lort.

Det synes jeg godt, man kunne tænke lidt over i anledning af 500-året for den højt besungne reformation.

Læs mere på min nye hjemmeside, lorteluther.dk.

INGERGRATIONSQUIZ

Hvilken instans kan man henvende sig til, hvis man er utilfreds med udvisningsminister Inger Støjsender?

Se svaret nederst i organet

UDBREDT PÆDOFILIPANIK

En børneforsker oplyser, at angsten for pædofilisager har skabt større afstand mellem børn og pædagoger i børnehaverne:

»Kommunerne er meget obs på, at pædagogerne ikke laver kakao og boller med børnene«, siger forskeren.

BREAKING NEWS

En måling viser, at PostNord er langt det hurtigste logistikselskab, når det handler om at sende aben videre.

I ØVRIGT MENER JEG

at nogen burde give os klar besked om Copenhagen Phil. Hvem pokker er manden, og hvorfor forventes vi at støtte ham på Facebook og alle mulige andre steder?

Meta Krabbenhøft,

København Nordværst

SVAR PÅ INGERGRATIONSQUIZ

Flygtningekagenævnet.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce