Bagsiden

ATS: Gifte mænd er roligere

Bagsiden

Mænd producerer væsentlig mindre testosteron i samme øjeblik, de indgår i et fast parforhold, viser nye studier.

På billederne ses Alf Nielsen, som deltog i undersøgelsen. Øverst et foto af Alf, mens han stadig var single, og nedenfor et foto af Alf, efter at han har været i et fast forhold i nogle år.

»Det er helt tydeligt, at det lavere testosteronindhold har gjort Alf til en bedre far. Vi tror, det er naturens måde at gribe ind på og sikre, at fædre ikke smadrer deres børns legetøj«, siger Anna-Maria Andersson, som er forskningsleder på hormonlaboratoriet på Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion.

LYNINTERVIEW

DSB FORSTÅR IKKE AT FLERE BRUGER BILEN

DSB-direktør Flemming Jensen, en ny undersøgelse viser, at stadig flere pendlere foretrækker at køre i bil frem for at benytte den kollektive transport.

»Ja, og det kommer meget bag på os, for vi har netop inden for de seneste år bestræbt os på at indsætte togbusser i det omfang, vi har kunnet skaffe dem, når signalerne har svigtet, køreledningerne er faldet ned, og når vi har måttet aflyse tog på grund af sporarbejde. Og lægger man dertil, at prisen for at benytte den kollektive transport i mange tilfælde kun er dobbelt så høj som udgiften ved at køre i bil, så kan man godt undre sig over, at folk foretrækker bilen. Desuden yder vi en service for passagererne, som bilisterne må undvære. Vælger man for eksempel at benytte første klasse, får man både tilbudt lunken kaffe og en tør bolle eller et lille stykke chokolade, hvis der er mere tilbage. Og i togene er der – i modsætning til i bilerne – toiletter, hvoraf mange ikke er tilstoppede, ja jeg kunne blive ved«.

LEKSIGALT

Ladeport, se carport til elbiler.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce