Bagsiden

ATS: Det vidste du ikke om kongeliges bijobberi

Bagsiden

Den hollandske konge har i 21 år haft deltidsarbejde som pilot på KLM’s passagerfly. Han er langt fra den eneste kongelige, der har bijob, viser en undersøgelse foretaget af ATS:

Dronning Elizabeth har i en årrække i al hemmelighed arbejdet som oldfrue for en indianerhøvding i Nebraska.

Prins Philip arbejdede før sin pension som publikumsopvarmer til Britain’s Got Talent med upassende vittigheder

Den svenske konge, Carl 16. Gustaf, har i årevis haft ulønnet arbejde som kongelig afklæder i en stripklub i Stockholm. Han har dog selv afvist det og erklæret, at han ikke engang ved, hvad en stripklub er.

Prins Henri fungerer ofte som vognstyrer i bjergrutsjebanen i Tivoli. »Det er min helt store passion, og jeg føler mig som en konge, når jeg styrer«, har han sagt. Prinsen har også haft en drøm om at være sporvognsfører på Linie 8 i Tivoli, men det har ikke kunnet lade sig gøre på grund af pladsmangel bag rattet.

Prins Charles dukker jævnligt op med sin boremaskine på byggeprojekter rundt om i Storbritannien. »Han er meget glad for at bore huller, og ingen tænker på, at det er prins Charles, når først arbejdet er i gang«, siger en byggeleder, »bortset fra, at han klæder sig lidt mere stilfuldt end de andre bygningsarbejdere og generelt har en tendens til at bore de forkerte steder«.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Få valg-overblikket i otte grafikker

    Ved hvilket valg eksploderede SF's popularitet? Hvordan overtog DF det kommunale danmarkskort som landets tredjestørste parti? Se det og meget meget mere her

    Grafik: Dengang SF kollapsede og DF eksploderede

    Ved hvilket valg eksploderede SF's popularitet, og hvordan overtog DF det kommunale danmarkskort som landets tredjestørste parti? Se det og meget meget mere her

Annonce