Det kører på smurte skinner i kurven mellem Vedbæk og Rungsted takket være dette lille smøreapparat.
Foto: Finn Frandsen

Det kører på smurte skinner i kurven mellem Vedbæk og Rungsted takket være dette lille smøreapparat.

Bagsiden

Skinnegate: På Kystbanen har man brugt skinneglidecreme i årevis

Mens pendlerører på Vesterport Station må finde sig i skinneskrig, lytter tennisfolket oppe ved vandet til fuglesang ved deres sirligt malede træstationer. Hvor er det i grunden asocialt.

Bagsiden

I årtier har Kystbanetogene skingret så højlydt i det lange buede sving i Banegraven mellem Nørreport og Hovedbanegården, at pendlere på Vesterport Station har fået høreskader. Det var kernen i Bagsidens afmægtige opråb ’Skinnefedtere søges’, som overtegnede skrev i mandags.

Nu viser det sig Stauning-hjælpe-mig, at der eksisterer en teknisk løsning, men at det åbenbart kun er oppe på den fornemme Kystbane, folk bliver bliver tilgodeset med den.

Det er vor læser, Erling Reesbøll, Vedbæk, der har sendt os en whistleblower-mail om det i forvejen vældigt privilegerede Kystbanefolks velsmurte togskinner:

»Det har også undret mig, at skinnerne fortsat skriger både ved Vesterport og ved nogle af hovedbanegårdens spor med udkørsel mod syd, når man i mange år har haft smøreapparater på Kystbanen, f.eks. i kurven ved Smidstrup mellem Vedbæk og Rungsted. Smøreapparaterne kan tydeligt ses fra cykelstien ved Kong Georgs Vej, så hvorfor man ikke bruger samme princip inde i byen, kan som sagt undre mig. Håber, at dit nødskrig sætter noget i gang«, skriver Erling Reesbøll.

Kære Erling: Tak for afsløring og udførlig geografisk stedangivelse! Vi har nu sikret den fotodokumentation, som tydeligt viser Skinnedanmarks diskrimination mod storbyens travle pendlerøren, som udvikler tinnitus på grund af de vedvarende skinneskrig, mens tennis- og golffolket oppe ved vandet lytter til fuglesang ved deres sirligt malede, helt stille træstationer. Kystbanetoget må godt larme i København, men ikke i Rungsted og omegn. Måske det er noget, Karen Blixen fik gennemtrumfet? Eller noget, Det Danske Akademi, der holder deres møder på baronessens landsted, har fået indført? Hvor er det i grunden asocialt.

Automatisk smøreapparat

Fra J. Thomas Jensen, trofast Bagsidelæser, har vi fået mere teknisk betonet post, der også bekræfter, at det »eftersøgte hjælpemiddel er et (automatisk skinne-)smøreapparat«.

Jensen forklarer, at »automatikken består i, at hjulets flange ved passage påvirker et smøreapparat, som derved afgiver et egnet olieprodukt (hvis ellers apparatet er vedligeholdt og beholderen efterfyldt)«.

Grafik: Jens Herskind. Kilder: Bagsidens læsere

Grafik: Jens Herskind. Kilder: Bagsidens læsere

Han oplyser meget interessant, at virkningen af skinnesmøreapparater f.eks. kan ses i banegraven over for nedgangen til metrostation Øresund og tilføjer:

»Ved udformning af metroens linjeføring på dette sted blev sporene (desværre) anlagt med for lille radius (der var begrænsninger). Derfor skal skinnerne på stedet permanent smøres, ikke bare for at undgå de hvinende lyde, men mindst lige så vigtigt for at reducere sliddet på såvel skinner som hjul«.

Også stor tak til J. Thomas Jensen, som jo altså oplyser, at man i danske skinnekredse faktisk har vilje til at smøre storbyskinner, men jo tilsyneladende også kun, fordi (ja, man tror, det er løgn) man har anlagt spor »med for lille radius!«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vindersag for minister

Også Jens Bo Bondo Gravesen, »abonnent og nabo til en S-togsstation«, er enig i, at der skal smøres, men tilføjer: »Der er en anden løsning: Man kan sætte gummiringe uden på hjulene på S-tog og metro. Bruges vist nok i Paris. Det ville løse problemet. Du, jeg og naboer ville elske det!«.

Gummi eller glidemiddel eller begge dele. På Bagsiden er vi ligeglade, men vi er faktisk så indignerede over, at smøreapparater mod hvinende togskinner ikke også må komme det brede folk i storbyen til gode, at vi overvejer at kontakte transportminister Ole Birk Olesen, som nok kan få øje på en vindersag.

Da særligt når Bagsiden og to af dens navnkundige redaktører tidligere har gjort opmærksom på problematikken! Og tilmed i universalhjælpemidlet ’Håndbog for halvgamle mænd’ anbefaler en konkret løsning mod miseren, som undertegnedes sønner i øvrigt frækt omtaler som ’et førsteverdensproblem’:

»Sporene på Vesterport i København krummer så meget, at kanterne yderst på togenes hjul, de såkaldte flanger – det udtales flangsjer – skurrer mod skinnerne. Det skriger og hviner så afskyeligt, at man er nødt til at holde sig for ørerne. Støjen bliver værre af, at stationen ligger nede i en grav. Man kan ikke rette sporene ud, men den modbydelige lyd af stål mod stål kunne nemt fjernes ved noget så simpelt og billigt som at give hjulene en smule fedt på ydersiden. Der findes selvfølgelig automatiske smøringsanlæg til den slags, og de fungerer glimrende. Banedanmark kan ringe til Dansk Standard på 39 96 61 01 og bede om vejledningen DS/EN 15427, der har titlen ’Jernbaneudstyr – Styring af hjul-skinne-friktion – Flangesmøring’. Den koster 529 kroner, men forklarer, hvordan man gør«.

Vort forlangende er enkelt, og ja, der er tale om klassekamp: Skinnefedt og smøreapparater til byens folk. Nu!

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce