Det søde pizzafyld af Nutella og skumfiduser oven på en salt pizzabund kan få alle til at spise med. Foto: Jens Dresling

Det søde pizzafyld af Nutella og skumfiduser oven på en salt pizzabund kan få alle til at spise med. Foto: Jens Dresling

Bagsiden

Prøv en pizza, der sætter fut i hele familien i ferien

Denne pizza er et effektivt våben i kampen mod feriesløvhed. Ikke nok med, at dine børn vil elske kombinationen af Nutella og skumfiduser. Den salte pizzabund giver de to søde ingredienser et modspil, som også vil få voksne til at sætte pris på pizzafyldets store mængder palmeolie og sukker.

Bagsiden

Ønsker du at samle flere generationer omkring søde sager i ferien, så I sammen kan sende blodsukkeret helt op under loftet, skal du prøve at bage en pizza med Nutella og skumfiduser.

Nutella, som mestendels består af sukker og palmeolie (og 13 procent hasselnødder), udgør sammen med Chamallows Minis, der nærmest kun består af glucosesirup, sukker og dextrose (også kaldet druesukker), en perfekt enhed af fedt og sukker, som glider nemmere ned, når de får hjælp af en salt pizzabund. Du kan simpelthen spise lidt mere af det søde og fede, når du spiser det på pizza.

Vi har valgt at købe hele molevitten – pizzadej, Nutella og skumfiduser – hvilket giver et hurtigt og sikkert resultat. Man kan selvfølgelig blande sin egen pizzadej og blende sin egen Nutella, men så får du ikke de lecithiner (E322), der blødgør Nutella, og geleringsmidlet E471, som er godt til at få brød til at holde sig frisk længere.

Smør den forbagte pizzabund med et ødselt lag af Nutella, og fordel små skumfiduser på toppen. Din pizza står klar på mindre end et kvarter. Foto: Jens Dresling

Smør den forbagte pizzabund med et ødselt lag af Nutella, og fordel små skumfiduser på toppen. Din pizza står klar på mindre end et kvarter. Foto: Jens Dresling

Opskrift

Pizza med palmeolie og sukker

Til en pizza

  • 1 rulle færdiglavet pizzadej, inklusive bagepapir
  • 1/2 glas Nutella (150-200 gram)
  • 5 håndfulde Chamallows Minis, hvide (cirka 100 gram)

1. Tænd ovnen på 220 grader (eller 200 grader varmluft).

2. Pak pizzadejen ud, og tril dejen med bagepapir ud på en bageplade.

3. Når ovnen er varm, bag pizzaen i 6 minutter.

4. Tag pizzaen ud af ovnen. Fordel Nutella og Chamallows Minis på pizzaen.

5. Bag pizzaen i yderligere cirka 5 minutter – eller til skumfiduserne bliver brune i kanterne. Hold øje.

6. Tag pizzaen ud af ovnen, og server straks. Smager bedst lun.

Tip

Ifølge flere kokke i Politikens kantine kan man med fordel riste skumfiduserne med en gasbrænder til madlavning frem for at sætte pizzaen i ovnen anden gang.

Gå ikke glip af opskrifterne på Othellolagkage-kakaomælks-smoothie og romkugler med et pift af e-numre.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce