Bagsiden

Shakespeare kan rende mig

Bagsiden

Jeg har en indbygget aversion mod turistattraktioner. Især de mest hypede af slagsen. Alligevel falder jeg i gang på gang.

For nu, hvor vi er i området, bør man jo se Shakespeares barndomshjem, Monets Have, spise sachertorte på Hotel Sacher og køre med sporvognslinje 28 i Lissabon.

Osama bin Ladens had mod Vesten blev grundlagt under flere besøg i Shakespeares fødeby, Stratford-upon-Avon. Og efter selv at have været der for nogle år siden forstår jeg ham til dels

Læste for nylig, at Osama bin Ladens had mod Vesten blev grundlagt under flere besøg i Shakespeares fødeby, Stratford-upon-Avon. Og efter selv at have været der for nogle år siden forstår jeg ham til dels.

Mens Osama fik øjnene op for Vestens dekadence, fik fruen og jeg øjnene op for masseturismens dårlige sider. Alt for dyre entrébilletter (»jamen, den gælder til gengæld et helt år«, lød forklaringen i besøgscentret) og alt for mange mennesker.

Jeg skal ikke afvise, at oplevelsen ville have været større, hvis vi var Shakespeare-aficionados, og der er også en vis sandsynlighed for, at jeg vil få adskillige læsere på nakken for at forholde mig kritisk over for den hellige shakespearegral. Men når man har fornemmelsen af, at det hele er lidt opstyltet (der er i øvrigt mig bekendt ikke 100 procents dokumentation for, at det udpegede fødested faktisk er det rigtige), bliver man en anelse træt.

Med i vores billetpakke var også en tur rundt i huset Halls Croft, hvor Shakespeares datter Elizabeth havde boet i en forholdsvis kort periode, og »hvor man kan opleve møbler og malerier fra det 16. og 17. århundrede« (hvoraf ingen af delene dog har tilhørt Shakespeare eller hans datter).

Vi valgte at reagere mere afdæmpet end Osama bin Laden på vores Shakespeare-oplevelse. Den lagde ikke grunden til et generelt had mod vestlige værdier, men var blot med til at bekræfte den generelle irritation over hypede turistattraktioner.

En omvej værd ...

Som nævnt indledningsvis har vi flere af dem med på vores liste over »steder, der er en omvej værd«, som der står i rejseguiderne. Her skal det så bare forstås som en anbefaling til at tage en omvej, så man undgår dem.

Et andet af disse steder er Monets Have, som befinder sig nogle timers kørsel fra Paris. Haven er ikke præcis, som da Monet boede her, men der er skabt en sø med nogle åkander og en hvid bro, så turisterne kan bevare illusionen fra hans åkandemalerier, der hænger som plakater i adskillige hjem. Her er også store staudebede, som man kan vade igennem sammen med en million ældre amerikanske kvinder med blåt hår, der synes det hele er »absolutely wonderful« og »lovely«.

Personligt foretrækker jeg Høsterkøb Planteskole, hvis jeg skal se på stauder og åkander.

Og når man er i Wien, skal man selvfølgelig indtage en ægte sachertorte på Hotel Sacher, der benytter den samme opskrift som de fleste andre af byens konditorier, hvor man ikke som på Hotel Sacher behøver at stå i kø i halve og hele timer for at få sig et bord blandt andre turister, der synes, det er noget helt særligt at spise kagen der, hvor den blev skabt.

Jeg vil til enhver tid foretrække en god flødeskumskage på La Glace eller hos Mette Blomsterberg i Lyngby.

Seneste tilføjelse til den stadig større liste over steder at undgå er sporvognslinje 28 i Lissabon, »der fører dig gennem byens smukkeste områder«.

Problemet er bare, at linje 28 er så propfuld, at hvis du endelig får plads, kommer du til at stå op uden nogen former for udsyn.

Til gengæld er der en god chance for, at du har mistet din pung, inden du stiger af.

Så hellere Jørgen Lethbanen i Aarhus.

Hvis den kommer til at køre engang.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce