Annonce
Annonce
Bagsiden 1. feb. 2010 KL. 21.07

Politiet kvaser hund og sender regning til ejer

En tysk kvinde er rasende over, at politiet bevidst kørte hendes hund ned. Nu skal hun også betale for bilreparation.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det er lige groft nok.

Først kører de hunden over med vilje, og bagefter får man en regning på 90.000 kroner, fordi politibilen har taget skade af påkørslen..!

Det er simpelthen ikke i orden, mener en 65-årig tysk kvinde, som derfor nu har hyret en advokat for at kunne gå til modangreb på politiet, der på brutal vis tog livet af hendes elskede hund Robby.

Det skriver den tyske tabloidavis Bild.

Skred fra larmen og endte på motorvejen
Historien begyndte og endte nytårsaften, der blev Robbys sidste.

Den ni år gamle australske hyrdehund kunne ikke holde larmen fra fyrværkeriet ud og forlod skræmt sit hjem for kort efter at indfinde sig midt på en nærliggende motorvej.

I sådan en situation er en betjent nødt til at skelne mellem menneskeliv og hundeliv

Jessica Wessel, talskvinde, tysk politi

Dårlig ide.

Dagen efter fik 65-årige Heidi Schwark et opkald fra politiet om, at en bilist havde kørt Robby over, hvilket sådan set også var rigtigt nok.

Betjenten fortalte bare ikke, at det var politiet selv, der til sidst ikke så anden udvej end at torpedere det stakkels kræ. Helt bevidst.

Menneskeliv slår hundeliv
Den alternative aflivning skete nemlig ifølge politiet, efter at fire betjente i to patruljevogne havde brugt over en time på både at forsøge at fange Robby og på at få billisterne til at sætte farten ned.

De havde dog ikke den store succes med nogle af delene og valgte til sidst at gøre kort proces.

Ifølge en talskvinde fra politiet i Hamborg havde betjentene ikke andet valg, da hunden Robby blev ved med at spæne frem og tilbage på motorvejen i begge køreretninger.

»I sådan en situation er en betjent nødt til at skelne mellem menneskeliv og hundeliv«, siger talskvinde Jessica Wessel til nyhedsbureauet AFP.

Havde det dog bare været en and
Politiet var i hvert fald til sidst ikke i tvivl om, at man måtte tage det hårde skyts i brug.

De lukker da motorveje for selv ænder en gang i mellem

Heidi Schwark, tidligere hundeejer

»Kan du forestille dig en mørk nytårsaften med eksplosioner alle vegne og en hund, der bliver jagtet af fremmede - den bliver ikke rolig, og vi ville aldrig have fanget ham«, siger Jessica Wessel.

65-årige Heidi Schwark er dog rystet over handlingen. Og over at hun har fået en regning på 90.000 kroner, fordi politibilen i den grad skal repareres efter sammenstødet.

»De lukker da motorveje for selv ænder en gang i mellem. Hvorfor ikke for min Robby? Så kunne de have fanget ham stille og roligt, og min elskede hund ville stadig være i live«, siger pensionisten til Bild.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få nyhederne gratis i din indbakke hver morgen.

Annoncer
Politik
13. feb. KL. 12.32
Foto: LEHMANN MARTIN

Venstre: Regeringen mangler en klar plan for Syrien

Verdenssamfundet bør tage ansvar for situationen i Syrien, mener V.

Musik
13. feb. KL. 12.10
Død. Whitney Houston blev 48 år. - Foto: Darrin Bush/AP

Prisen på Whitney-hits steg markant efter hendes død

Prisen på souldivaens 'ultimate collection' blev kortvarigt sat op på iTunes.

Sport
13. feb. KL. 10.42 opdateret KL. 11.15
Debutant. Stævnet i Panama var Lance Armstrongs første i Ironmanserien, som World Triathlon Corporation står bag. - Foto: Arnulfo Franco/AP

Armstrong undgik dopingkontrollen

Rasmus Henning undrer sig over at top 3 ved triatlonstævnet i Panama ikke blev dopingtestet.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

ibyen anbefaler

restaurant & cafe