FRANK JENSEN STÅR VED LØFTE
Aalborgmester Frank Jensen har sendt os nedenstående:

Det har givet anledning til en smule forvirring, at jeg på et tidspunkt har skrevet, at der er søskendegaranti i Københavns Kommune. Jeg beklager meget, hvis nogen har misforstået udtrykket, for jeg er jo ikke Vorherre og kan naturligvis ikke love kommunens børn, at de får en lillebror eller lillesøster.

Hvad jeg derimod kan garantere, er, at såfremt disse børn får søskende, vil kommunen gøre alt, hvad der står i dens magt, for at skaffe dem en plads i en vuggestue, hos en dagplejemor eller i en børnehave på et eller andet tidspunkt.

Og det står jeg naturligvis ved, medmindre forholdene skulle ændre sig.

PRÆST UNDRER SIG OVER KIRKELUKNING
Præst i Lille Væmmelse Kirke Jensenius Holmgang er blandt de mange præster, der undrer sig over, at deres kirke står foran lukning.

»Man kunne måske forstå det, hvis ingen kom i kirken. Men her hos os er der ofte langt over syv kirkegængere om søndagen, ja, hvis der er barnedåb, konfirmation eller bryllup, kan vi komme op over tyve«.

»Desuden har vi et meget aktivt menighedsråd. Her forleden var der for eksempel broderiaften, hvor der blev broderet små religiøse motiver af for eksempel den brændende busk og Johannes' åbenbaring og sentenser som 'Herren er min hyrde', 'Alt af Naade' og 'Gud ser alt'. Det var planen, at de bedste broderier skulle udstilles i krypten til efteråret, og vi ventede mindst tolv besøgende i den anledning, som ville få serveret såvel kaffe som te og måske også vaniljekranse«.

»Nu må vi se i øjnene, at hele dette planlægningsarbejde måske er spildt«, siger Jensenius Holmgang, der mener, at Danmark vil være et fattigere sted at bo, hvis den slags initiativer ofres på besparelsernes alter.

LYNINTERVIEW
Tivolidirektør Lars Liebst, strider det ikke imod havens traditioner, at Tivolis Pomadeorkester, der tidligere har spillet flere gange dagligt, nu kun skal spille en enkelt gang om ugen?

»Det er der sikkert nogle metusalemmer, der vil mene. Men vi må jo følge med tiden, og nu har pomadeorkestret spillet de samme gamle travere i 169 år, så vi syntes, der måtte ske noget nyt. De unge mennesker i dag vil hellere have rockmusik og sjove og larmende forlystelser, hvor de bliver hvirvlet rundt i luften og sidder med hovedet nedad i ti minutter, imens de skriger. Og i den larm er det jo helt umuligt samtidig at lytte til en flok afdankede violinspillere, som man lige så godt kunne opleve på Strøget«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken