Annonce
Annonce
Annonce
Bagsiden 13. maj. 2012 KL. 00.01

Kommunelærer er begejstret for gratis arbejdskraft

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Kommunelærer A. Svendsen, Nøvling Centralskole, er begejstret for det nye forslag om, at ledige nyuddannede lærere skal bruges som gratis arbejdskraft i skolerne.

»Det er ofte, at vi lærere kan bruge en ekstra hånd i timerne, så vi kan koncentrere os om selve undervisningssituationen. For eksempel ville det være rart at have et ungt menneske til at hente de udstoppede dyr og sætte dem på plads igen, lige som jeg ofte kunne bruge en rask hånd, når tavlen skal vaskes af efter de mange komplicerede regnestykker jeg stiller op for eleverne«.

»Jeg ved, at også vores husholdningslærer Alma Eriksen vil være glad for at få hjælp til opvasken, for det er ikke altid, at eleverne når at rydde op efter sig, inden de skal til den næste time«.

»De unge lærere vil uden tvivl også have gavn af at observere de metoder, som vi benytter os af her i Nøvling, hvor vi bl.a. eksperimenterer medfilmforevisninger som supplement til bøgerne«.

»Børnene er jo vant til at se fjernsyn derhjemme, så det er helt naturligt for dem at hente dele af deres viden fra moderne medier«.

»Jeg hører tit mine tidligere elever sige, når jeg møder dem her i Nøvling, at netop forevisningen af de lærerige film fra Statens Filmcentral har gjort et stort indtryk på dem, som de har taget med sig videre i livet. Især 'Bæveren den lille ingeniør', som stadig er populær, har præget de unge. Men også 'Kamelen – ørkenens skib' mindes mange«.

»Det vil glæde mig, hvis de unge arbejdsløse lærere kan videregive disse oplevelser til deres egne elever, når de engang får fastansættelse i skolevæsenet«.

»Det er dog ikke alle lærere, der deler min begejstring for at have nyuddannede til at gå rundt i klasserne. For eksempel har vores sløjdlærer Christian Hansen ikke de bedste erfaringer. Han havde for nogle år siden en lærerstuderende i praktik, og da den pågældende studerende skulle vise nogle elever, hvordan de brændte deres navne ind i et navneskilt i fyrretræ, kom han til at antænde nogle træspåner, hvorefter ilden bredte sig og tog flere af elevernes værker med sig«.

»Det var lige op til jul, og en række bordskånere og knagerækker, som eleverne havde glædet sig til at forære forældrene, stod ikke til at redde«.

»Der er ingen tvivl om, at det også har været en stor skuffelse for forældrene«.

DESIGNNYT
En undersøgelse, der viser, at næsten halvdelen af alle amerikanere vil være overvægtige om nogle år, får nu amerikanske tøjdesignere til at gå efter den brede smag.

ats@pol.dk