En ATS-reportage

»Se nu der«, siger skatteinspektør Carlo Stavnskjær og peger på en ballonkunstner, der står på hovedstrøget i den idylliske badeby Stævning Sund. »Han har med statsgaranti ikke svaret skat af de balloner«.

Vi går over mod ballonkunstneren, der netop er i gang med at forme en gris til en lille dreng. Han får øje på os og stikker af så hurtigt, at han ikke når at få alle ballonfigurerne med sig.

»Han kommer ikke langt«, siger Carlo Stavnskjær. »Han har med statsgaranti efterladt dna, fra da han pustede dem op. Jeg tager dem med til laboratoriet, og så må vi se, om der er et match. Om han er en gammel kending. Det kan også være, at han er en af de forhærdede østeuropæiske ballonkunstnere, som vi ser stadig flere af. De er så snedige, at de bruger en pumpe for ikke at efterlade spyt på ballonerne«.

Vi er taget til Stævning Sund, fordi byen i lighed med de fleste andre badebyer i Danmark oplever et turistboom i sommermånederne, hvor det samtidig strømmer til med lyssky arbejdskraft, der ikke er registreret nogen steder og ikke betaler skat.

»Lad os kigge lidt på kroen hernede, dér plejer der altid at være gevinst«, siger Carlo. Men undervejs får han pludselig øje på et bord, der er sat ud til vejen. 'Safdevan 2 kr.', står der på et skilt, og ved bordet sidder 2 piger på cirka 6 år.

»Har I en bevilling, jeg må se«, siger Carlo.

»Hvad?«, siger den ene af pigerne.

»En tilladelse til at sidde her og sælge saftevand«, svarer Carlo.

»Det må vi godt, for det siger vores far og mor nemlig«, siger pigerne.

»Ja, det er så ikke lige noget, de bestemmer. Men jeg forstår det sådan, at I uden om de bevilgende myndigheder har opstillet denne bod. Jeg har formentlig også ret i, at I ikke havde tænkt jer at betale skat? Går I i skole?«. Pigerne bekræfter, at de går i 0. klasse og skal i 1. efter sommerferien.

»Når man er gammel nok til at gå i skole, er man også gammel nok til at følge reglerne«, siger Carlo Stavnskjær, som dog lader sit gode hjerte løbe af med sig.

»I slipper for en bøde denne gang, men jeg bliver nødt til at hælde jeres saftevand ud«.

Carlo tager en slurk fra den ene kande. »Den smager godt«, siger han, inden resten bliver hældt i kloakken, og vi forlader deres bod.

»Man skal også rose. Det kommer man længst med. Nu har de to piger lært, at de skal leve op til reglerne, og de har lært, at skattemyndighederne også er mennesker af kød og blod, som blot har til opgave at sørge for, at alle bidrager til vores samfund. Det ville jo også være urimeligt over for lovlydige saftevandssælgere, at de skal udsættes for konkurrence fra to, der kan dumpe priserne, fordi de ikke følger spillets regler«, siger Carlo Stavnskjær, imens vi fortsætter for at finde flere lovovertrædere.