Annonce
Annonce
Annonce
Bagsiden 21. jul. 2012 KL. 00.01

Forandringer på vej i Nordkorea

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Der ses stadig flere tegn på, at Mordkoreas nye leder, Kim Young-one, er i gang med at forandre landet i en yngre og mere vestlig retning:

- Pyongyang har søgt om at blive venskabsby med Las Vegas.

- Kim Young-one er flere gange blevet set med en mystisk kvinde, som muligvis er Lady Gaga.

- Han har fået brede alufælge og hækspoiler på sin limousine.

- Han er begyndt at spille Wordfeud med inderkredsen og banker dem alle ud af banen, da han som den eneste i landet har ret til at bruge 2 x'er og et z i ordet 'folkemord'.

- Overvejer ifølge rygter at lave en mordkoreansk udgave af Robinson-ekspeditionen, hvor uønskede medlemmer af landets ledelse bliver ekspederet til en øde ø.

SPØRG OM ALT
v/ Svend-Kloge Madsen


Kære Svend-Kloge
Er det rigtigt, hvad man siger, at romaerne er tyvagtige?
Ingvard Kisak

Kære Kisak
Det er fuldstændig rigtigt. Det er for eksempel ikke så længe siden, at en flok romaer slog sig ned i Oslo, og de har allerede stjålet opmærksomheden.
Venligst
Svend-Kloge

MELIS: VI UDSÆTTES FOR HETZ

Dansk Melis Sammenslutning har sendt os dette indlæg:

Til vores store glæde læste vi i går, at de radikale ønske at fjerne afgiften på sukker. Men straks efter kommer suicidaldemokraternes skatteordfører, Thomas Jensen, og siger, at det sandelig ikke kan lade sig gøre, medmindre der lægges afgifter på noget andet, fordi man må tage det søde med det sure.

Hvem har tisset på hans sukkermad?

Det er meget ubehageligt for os, at vi gang på gang bliver hængt ud som skadelige. Vi kan godt en gang imellem blive stødt.


FELG & MANJLER

Hvæsernes redaktør skriger:
Vi skrev forleden, at nogen havde stukket en kæp i hjulet for cykelrytteren Chris Anker Sørensen. Det viser sig nu, at han selv havde ikke bare én, men to fingre med i spillet.

Vi begakler.

ats@pol.dk