ForbrugerRod 28. jun 2009 kl. 16:03

På beløbet – nu med seddel!

Bagsiden opfordrer Nationalbanken til tænke sig grundigt om, inden de nye pengesedler sendes på gaden.

 
 
Seddeldesign: Mikkel Ussing
Se stort billede
Før i tiden gik vi rundt og sagde ’goddag’ og ’farvel’ og ’hvor er det i grunden en dejlig vogn, De og Deres mand har købt, fru gørtler Andersen’ og den slags til hinanden, og vi syntes ikke, at det lød spor skørt. Nu siger vi ’hej’ ustandselig – men hvad vi siger næsten lige så ofte, er ’på beløbet’. Eventuelt ’på beløbet, tak’, hvis det skal lyde lidt mindre kommanderende.

Det er dankortets skyld/fortjeneste, at vi alle sammen går rundt og siger ’på beløbet’. Men hvorfor skal den vending være forbeholdt folk med kort? Hvorfor ikke sørge for, at man både kan betale med sedler – og på beløbet?

Det vil være nemt at rette sedlernes pålydende, for den nuværende seddelserie står lige foran en udskiftning.

De nuværende penge er ikke voldsomt heldige
Bagsiden nærer stor sympati for Danmarks Nationalbank, der ud over at passe på de 67 ton guld, vi ejer i fællesskab (der er sådan cirka 12 gram til hver), trykker vores penge, men de nuværende sedler med portrætter af store danske mænd og kvinder er sandt at sige ikke voldsomt heldige.

På 100-kronesedlen er det lykkedes at udstyre vor største komponist, Carl Nielsen, med en bøvet hat og med sorgfulde øjne, der vækker mindelser om fidusmalerierne med sigøjnerbørn med hasselnøddestore tårer ned ad kinderne. Og på 500-kronesedlen med Niels Bohr ryges der helt åbenlyst tobak!

Sedlerne kom i årene 1997-1999, og det er på høje tid, at de skiftes ud. 11. august kommer den første i den ny serie, designet af kunstneren Karin Birgitte Lund. Sedlerne har broer som motiv på forsiden og oldtidsfund på bagsiden.

Bagsiden laver nye sedler
www.nationalbanken.dk kan man se de nye sedler, og spørger man os, virker de desværre lidt ferske. Derfor har Bagsiden designet en revideret ny seddelserie, som Nationalbanken er meget velkommen til at sætte i produktion i stedet for. Man vil bemærke, at bromotiverne er bibeholdt, men at sedlernes værdier er rettet til, så de passer til forholdene i store dele af dansk detailhandel, der stadig tror, at man ved at slå en femøre af prisen kan lokke folk til et højere forbrug.

Udlændingepolitik er med i designet
Vi har undladt at revidere 50-kronesedlen, der alligevel er for lille til at gøre gavn. I øvrigt burde motiverne tale for sig selv. Man vil bemærke, at broen på 1000-kronesedlen er oppe. Det er den dels som en hyldest til de åbne broer, der i århundreder har givet det danske folk en undskyldning for at komme for sent, dels som et symbol på den faste, men fair udlændingepolitik, der er vort gamle kongeriges adelsmærke. Hertil og ikke længere!

Det skal blive spændende at se, hvilken af de to broseddelserier Nationalbanken vælger at sætte i produktion!

 
 
Annonce
Nyt på bagsiden
Bagside-blog: Navnløs

I dette riv- og ravruskende efterårsvejr er der vel næppe en dejligere årstid at flette tankerne om end det liv- og lyksalige forår, hvor alting grønnes, kirkeklokkerne bamlebimler over det gode, darnske landskab og alle raske og nævenyttige møgunger tværer sig ind i naturens safter...

Annonce
Bagside-blog: Navnløs

I dette riv- og ravruskende efterårsvejr er der vel næppe en dejligere årstid at flette tankerne om end det liv- og lyksalige forår, hvor alting grønnes, kirkeklokkerne bamlebimler over det gode, darnske landskab og alle raske og nævenyttige møgunger tværer sig ind i naturens safter...

Bagside-blog: Livsstils-coach

Personligt idioti er fandenrendme en usædvanligt fesen undskyldning for at fyre en medarbejder. Hvor ville regeringen ikke stå, hvis intelligens og menneskelighed rent faktisk var optagelseskrav her i samfundet?

Bagside-blog: Milos Vendettas

Jeg er ikke blot den glade ejer af en formidabel lærerig pen. Jeg kan også lave UNDERVISNINGSFILM! Efter det gribende regionsvalg, gik det op for mig, at det formodentlig er de færreste af jer stakler, som har opdaget, hvilke skelsættende konsekvenser især ét sjællandsk kandidatur var skyld...

Nyt på bagsiden
Skellund og Glud

  Relaunch

Ny november

Måned med gennemsnitsvindhastigheder på 13 sekundmeter og lortehelligdagen mortensaften, hvor ingen har fri. Vi kræver den relanceret under nyt navn, f.eks. ’Newember’ eller ’Sjovgust’.

 

  Nordjysk overborgmester

Frank Jensens gestik

Meget morsomt at se Frank Jensen forsøge at gestikulere kraftfuldt og mandigt under sin vindertale. Havde helt tydeligt aldrig prøvet at bevæge armene i affekt før. Forsøg på at ryste sin knyttede næve lignede en dreng, der rakte sin mor en pose med æbler.

 
 
 
Som Plus-kunde kan du vælge blandt 2,25 millioner bøger hos SAXO og spare mindst 20% på vejledende udsalgspris - læs mere om aftalen
 
Pluspris 1450 kr.
Alm. pris 1600 kr
 
Pluspris 765 kr.
Alm. pris 899 kr
 
Pluspris 400 kr.
Alm. pris 500 kr