Før i tiden gik vi rundt og sagde ’goddag’ og ’farvel’ og ’hvor er det i grunden en dejlig vogn, De og Deres mand har købt, fru gørtler Andersen’ og den slags til hinanden, og vi syntes ikke, at det lød spor skørt. Nu siger vi ’hej’ ustandselig – men hvad vi siger næsten lige så ofte, er ’på beløbet’. Eventuelt ’på beløbet, tak’, hvis det skal lyde lidt mindre kommanderende.

Det er dankortets skyld/fortjeneste, at vi alle sammen går rundt og siger ’på beløbet’. Men hvorfor skal den vending være forbeholdt folk med kort? Hvorfor ikke sørge for, at man både kan betale med sedler – og på beløbet?

Det vil være nemt at rette sedlernes pålydende, for den nuværende seddelserie står lige foran en udskiftning.

De nuværende penge er ikke voldsomt heldige
Bagsiden nærer stor sympati for Danmarks Nationalbank, der ud over at passe på de 67 ton guld, vi ejer i fællesskab (der er sådan cirka 12 gram til hver), trykker vores penge, men de nuværende sedler med portrætter af store danske mænd og kvinder er sandt at sige ikke voldsomt heldige.

På 100-kronesedlen er det lykkedes at udstyre vor største komponist, Carl Nielsen, med en bøvet hat og med sorgfulde øjne, der vækker mindelser om fidusmalerierne med sigøjnerbørn med hasselnøddestore tårer ned ad kinderne. Og på 500-kronesedlen med Niels Bohr ryges der helt åbenlyst tobak!

Sedlerne kom i årene 1997-1999, og det er på høje tid, at de skiftes ud. 11. august kommer den første i den ny serie, designet af kunstneren Karin Birgitte Lund. Sedlerne har broer som motiv på forsiden og oldtidsfund på bagsiden.

Bagsiden laver nye sedler
På www.nationalbanken.dk kan man se de nye sedler, og spørger man os, virker de desværre lidt ferske. Derfor har Bagsiden designet en revideret ny seddelserie, som Nationalbanken er meget velkommen til at sætte i produktion i stedet for. Man vil bemærke, at bromotiverne er bibeholdt, men at sedlernes værdier er rettet til, så de passer til forholdene i store dele af dansk detailhandel, der stadig tror, at man ved at slå en femøre af prisen kan lokke folk til et højere forbrug.

Udlændingepolitik er med i designet
Vi har undladt at revidere 50-kronesedlen, der alligevel er for lille til at gøre gavn. I øvrigt burde motiverne tale for sig selv. Man vil bemærke, at broen på 1000-kronesedlen er oppe. Det er den dels som en hyldest til de åbne broer, der i århundreder har givet det danske folk en undskyldning for at komme for sent, dels som et symbol på den faste, men fair udlændingepolitik, der er vort gamle kongeriges adelsmærke. Hertil og ikke længere!

Det skal blive spændende at se, hvilken af de to broseddelserier Nationalbanken vælger at sætte i produktion!