Det var dyre løfter, regeringen havde med i bagagen, da den i går præsenterede den pakke af forslag, der skal skabe ny vækst i Udkantsdanmark.

Alene løftet om en motorvej mellem Herning og Holstebro kommer til at koste omkring 3 milliarder kroner.

FAKTA Her er kommunerne Løkke vil hjælpe

De penge skal ifølge Transportministeriet findes allerede på finansloven for 2011, der allerede er ekstremt presset. Og finansordfører Jacob Jensen (V) erkender, at det bliver svært at finde pengene:

»Der er sat i hvert fald halvanden milliard af til forskellige akutte tiltag, og dem kan man jo lege med i den sammenhæng. Hvad man ellers kan gøre, vil jeg lade være usagt indtil videre«.

Men I har jo lige fremlagt en finanslov, hvor I sagde, at der ikke er råd til noget som helst?

»Man skal se motorvejen som en investering. Der er jo andre partier, der har sagt, at man skal fremrykke offentlige investeringer, så jeg går da ud fra, at vi får en ret bred tilslutning til sådan et forslag – også til finansieringen«, siger Jacob Jensen med slet skjult adresse til Socialdemokraterne og SF, der før sommerferien fremlagde en økonomisk plan med flere offentlige investeringer.

Ikke øverst på dagsordnen
Den tilslutning kan han komme til at lede længe efter. Ole Sohn, SF’s finansordfører, er ikke begejstret for udsigten til en asfaltregning på flere milliarder kroner:

»Vi møder op til de forhandlinger, regeringen indkalder til. Men en motorvej mellem Herning og Holstebro er ikke det, der står øverst på dagsordenen«, siger han. Han mener heller ikke det nye stykke vej burde stå øverst på regeringens egen arbejdsseddel.

LÆS ARTIKELTrafikforskere ser ikke behov for motorvej

»I det transportforlig, vi har med regeringen, er der alene sat penge af til en forundersøgelse, og det er ud fra en prioritering af, at der er infrastrukturinvesteringer, der er mere påtrængende end en motorvej mellem Herning og Holstebro«, siger Ole Sohn.

»De penge må vi finde«
Da finansloven blev fremlagt, understregede finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), at der kun bliver råd til nye initiativer, hvis pengene kan skæres andre steder. Der er ikke nogen ekstra skattekroner at trække på. Jacob Jensen tror alligevel på, at den nye jyske vej bliver til noget.

»De penge må vi jo finde. Det skal jo forhandles med de øvrige partier for at få et flertal igennem, og der skal pengene findes mellem alle de andre krav«.

LÆS ARTIKELLøkke: Vi har lært af Vestjylland

Kan du garantere, at den her motorvej ikke kommer til at betyde nedskæringer i offentlig service andre steder?

»I politik skal man aldrig give garantier«, siger venstreordfører Jacob Jensen. Motorvejsprojektet er kun 1 ud af i alt 37 konkrete forslag, som skal gøre livet lidt lettere for de kommuner, der udgør det, der går under navnet Udkantsdanmark.

Udspillet ’Danmark i balance i en global verden’ foreslår også, at det skal være lettere at udvide erhvervsbyggeri og bygge nyt. Det sker ved, at den såkaldte planlov, der regulerer, hvad der må bygges lokalt, lempes for 29 kommuner. Samtidig stilles en lånepulje på 150 millioner kroner til rådighed eksklusivt for Danmark vest for Storebælt. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) erkender, at yderområder er endt i en kattepine:

»Vi har lyttet og lært. Kombinationen af en kommunalreform samtidig med en finanskrise, der har kostet industriarbejdspladser i de områder, har skabt et særskilt behov for, at vi gør noget«, siger statsministeren.

Løkke: Det er ikke en mundkurv
Debatten om Udkantsdanmark eksploderede sidste år, da placeringen af et nyt supersygehus tæt på Herning blev for meget for borgerne i det nordvestlige Jylland. Det førte til masseudmeldelser af partiet Venstre, der har netop Vestjylland som sin politiske højborg.

LÆS ARTIKELUdkantsplan lukker ikke munden på kritikere

Lars Løkke Rasmussen afviser dog, at udspillet kommer for at lukke munden på de oprørske vestjyder.

»Det er ikke noget, vi gør for at få nogen til at tie stille. Det er noget, vi gør, for at få nogen til at tage initiativ«, siger han.

Et af de mest konkrete eksempler på den vestjyske kritik er dog stille og roligt ved at fortage sig. Det nye parti, Fælleslisten, der har som sit eneste formål at sætte fokus på yderområderne, er i voldsomme interne problemer. Senest har partiets næstformand forladt det i protest.