Strikse krav til andre landes visumhåndtering er til økonomisk skade for Danmark og politisk skade for EU.

Sådan lyder reaktionen fra eksperter i Schengensamarbejdet, efter at Danmarks tre repræsentationsaftaler med Finland, Tyskland og Frankrig er sat ud af kraft.

»Visumsagen er relateret til grænsesagen sidste år og er formentlig endnu mere alvorlig. Danmark stoler ikke på, at andre Schengenlande kan afslå visum på Danmarks vegne, og det efterlader et indtryk af, at Danmark ikke vil være med i Schengens fælles visumpolitik«, siger Hugo Brady, ekspert i Schengen ved tænketanken Centre for European Reform.

Danske visumkrav skaber problemer
Ud fra et princip om gensidig tillid hjælper de 26 Schengenlande hinanden ude i verden med at udstede visum. Men Danmark stiller særlige krav til visumhåndteringen, som flere Schengenlande ikke kan eller vil imødekomme. Centrale kilder bekræfter, at de danske krav også giver Holland problemer.

Opsiges den aftale, vil også folk fra New Zealand, Surinam og Trinidad og Tobago blive afskåret fra at søge visum til Danmark. Listen over berørte lande udvides dermed til 30.

LÆS OGSÅVisumstop generer danskere ude og hjemme

Visumstoppet rammer handel, turisme, udviklingsprojekter og almindelige familier, og derfor har Udenrigsministeriet i månedsvis advaret Justitsministeriet om følgerne af de afbrudte visumaftaler.

Ekspert: Visumstop er alarmerende
Yves Pascouau, der er ekspert i europæisk immigration ved tænketanken European Policy Centre, finder også EU-formandslandets visum-enegang alarmerende.

»Denne situation er endnu et bevis for, at selve fundamentet for Schengensamarbejdet – den gensidige tillid – igen er truet og igen bliver undermineret«, siger han.

EU er bekymret
Også EU-kommissionen udtrykker sin bekymring over den eskalerende sag:

»Det skaber en uheldig og besværlig situation for de ikke-EU-borgere, som ønsker at komme til et specifikt medlemsland«, siger Michele Cercone, talsmand for kommissær Cecilia Malmström.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken