De britiske elitetropper i SAS (Special Air Service) har i de seneste seks måneder skullet sluge en del kameler i Libyens ørken.

Ifølge den britiske avis Daily Telegraph har SAS efter ordre fra den britiske regering trænet specialstyrker fra et land, der for kun få år siden var perleven med nordirske terrorister.

Avisen har talt med flere SAS-soldater, der udtrykker dyb bekymring over, at Storbritannien stiller militær ekspertise til rådighed for et regime, der i årevis var med til at bevæbne nordirske IRA og gjorde det muligt for organisationen at gennemføre terrorangreb og drab på britiske soldater.

»IRA var vores værste fjende. Nu træner vi folkene, der var med til at bakke dem op. Folk rullede med øjnene, da de fik det at vide«, siger en SAS-soldat til Daily Telegraph.

Møde i ørkentelt
Den britiske regering havde i går travlt med at forklare, at der var tale om en gammel aftale, der går helt tilbage til 2004, da tidligere premierminister Tony Blair besøgte Moammar Gaddafi i et ørkentelt i et forsøg på at normalisere forholdet mellem de to lande.

Men det er først inden for de seneste uger, at den militære samarbejdsaftale er blevet underskrevet af hans efterfølger, Gordon Brown.

Daily Telegraph har blandt andet talt med en tidligere SAS-soldat, Robert Horsdall, der både har været udsendt til Nordirland og deltaget i aktionen omkring belejringen af den iranske ambassade i London i 1980.

»Der er en lang liste af soldater, der har mistet livet, fordi Gaddafi har givet økonomisk støtte til terrorister. SAS er blevet beordret til at gøre noget, som tropperne ved er moralsk forkert«, siger han.

Ifølge en talsmand for det britiske udenrigsministerium har Storbritannien »et samarbejde med den libyske regering på forsvarsområdet«, men han afviser, at samarbejdet har nogen sammenhæng med løsladelsen af den terrorist, der stod bag terrorangrebet ved Lockerbie.

Mistanke om hemmelig handel
Timingen af udsendelsen af de britiske SAS-soldater har fået mange, også inden for SAS-styrkerne, til at lufte en mistanke om, at militæraftalen er en del af en større og delvis hemmelig aftale mellem Storbritannien og Libyen.

Aftalen skulle både omfatte britisk adgang til libysk olie samt den kontroversielle løsladelse af den eneste mand, der nogen sinde er blevet dømt for det terrorangreb, der i december 1988 fik et Pan Am-fly til at eksplodere over den lille skotske by Lockerbie og dræbte 270 mennesker.

LÆS MERE Brown udstilles i pinlig Lockerbie-sag

Abdelbaset Ali Mohamed Megrahi blev idømt livstid for terrorangrebet i 2001, men fik i sidste måned lov til at rejse hjem for at dø af kræft, med henvisning til at han, ifølge lægerne, har mindre end tre måneder tilbage at leve i.

»Fra vores perspektiv er det meget svært at se dette her som noget andet end del af en Megrahi-aftale«, siger en kilde i SAS til Daily Telegraph.

Løsladelse skuffer Obama
Megrahis triumferende hjemkomst til Tripoli, hvor han storsmilende blev modtaget som en helt, fik store politiske efterdønninger i både Skotland og i London.

Løsladelsen har blandt andet skadet forholdet til USA, og ifølge den amerikanske administration har præsident Barack Obama haft sin britiske kollega, Gordon Brown, i røret for at udtrykke sin utilfredshed og »skuffelse« over løsladelsen af den dømte terrorist.

LÆS MERE Gaddafis telt giver hovedbrud i USA

Oplysningerne om, at briterne nu samarbejder med den libanesiske hær, vil formentlig ikke falde i god jord i Washington, hvor amerikanerne stadig bærer nag over det store tab af menneskeliv ved terrorangrebet i 1988.

Efterfølgende har den britiske justitsminister Jack Straw erkendt, at en aftale om at udveksle fanger med Libyen delvis var motiveret af ønsket om at indgå handelsaftaler med det olierige land.

LÆS MERE Straw: Olie var vigtig for Lockerbie-løsladelse