Var det strafbar hensynsløshed eller ligefrem drab, da en ældre, dement nonne en kold novembermorgen for 17 år siden blev gennet ud i en aflukket gård bag et to meter højt hegn og en gitterport i Maria Hjerte Kloster på Sostrup Slot nord for Grenaa?

En halv time senere blev hun fundet død, efter at hun havde banket på døren og råbt højt for at blive lukket ind igen, mens andre nonner sad indenfor uden at gøre noget.

Det begynder Østjyllands Politi for alvor at bore i i morgen, når lederen af klostret, abbedisse Theresa Brenninkmeijer, skal afhøres. Hvor meget politiet kan få at vide, er stadig meget uvist, for klostret 12 kilometer nord for Grenaa bliver af mange betegnet som utilnærmeligt og lukket.

Anklager om overgreb
Politiafhøringen vil også komme til at handle om andre anklager om overgreb på klostret begået helt frem til 2001. Blandt andet om fastspænding, om lussinger – og om en episode, hvor en fysisk og psykisk handikappet nonne blev overbruset med koldt vand for at få hende til at makke ret.

Abbedissen er endnu ikke blevet præsenteret for nogen konkret sigtelse, siger vicepolitikommissær i Østjyllands Politi Frits Kjeldsen.

Han ønsker ikke at gå i detaljer med, hvilke sigtelser der kan komme i spil. Men alle sagerne kan være forældede efter straffeloven – medmindre politiet kan sandsynliggøre, at den demente nonnes død var et drab, som aldrig forældes.

Bog årsag til efterforskning
Når der alligevel er sat en politiefterforskning i gang, skyldes det først og fremmest en bog skrevet af en tidligere nonne på klostret, Helene Hägglund, som detaljeret beskriver hændelserne – også hvordan hun og de andre nonner direkte blev pålagt af abbedissen ikke at fortælle noget til myndighederne om dødsfaldet.

Desuden har den katolske kirke for en del år siden fået en række klager om klostrets leder, og disse klager er også i den senere tid kommet frem i offentligheden.

Når politiet trods forældelsesfristerne ønsker at undersøge sagerne, er det også, for at den kritiserede abbedisse, Theresa Brenninkmeijer, kan få mulighed for at forsvare sig imod de fortsatte anklager fra flere sider, har politiet understreget.

Selv om politiet mener, at der kan være grund til at frygte, at den kun tyndt påklædte ældre nonne døde af kulde den dag i 1993, kan straffelovens paragraffer om at »hensætte en anden person i hjælpeløs tilstand« eller »udsætte en anden persons liv for fare på hensynsløs måde« ikke anvendes. Her er forældelsesfristen ti år – der vil derfor ikke være mulighed for at tiltale moder Theresa på det grundlag alene, understreger Frits Kjeldsen.

Vicepolitikommissæren mener heller ikke, at politiet indtil videre har grund til at undersøge de aktuelle levevilkår på klostret, hvor der i dag lever over en snes nonner.

»Det kan vi kun gå ind i, hvis der kommer noget håndgribeligt frem under efterforskningen, der giver anledning til konkret mistanke. Ellers er det ikke en politiopgave«, siger Frits Kjeldsen.

Et privat hjem
Den demente nonne, der døde, fik ifølge de daværende nonner hjemmehjælp eller hjemmepleje fra kommunen. Kenneth Koed Nielsen, der er socialdirektør i den nuværende kommune, Norddjurs, oplyser, at det ikke har været muligt for kommunen at finde papirer fra dengang, der kan belyse, hvordan den ældre nonne havde det, og hvordan hun blev hjulpet af kommunen.

Kommunen har heller ikke nogen viden om, hvordan forholdene er på Maria Hjerte Kloster i dag.

»Sådan et kloster er jo i princippet et privat hjem, og her kan der sagtens bo mennesker, som er demente eller handikappede. Vi blander os ikke, hvis der er nogen til at tage sig af dem. Og her er der jo i princippet tale om et lille kollektiv, hvor den bærende idé virkelig må være, at man tager sig af hinanden«, siger socialdirektøren i Norddjurs.

Heller ikke den katolske menighed i Grenaa 16 kilometer fra klostret har nogen særlig fornemmelse af, hvad der sker i det lille nonnesamfund. Samarbejdet med nonnerne er gennem de senere år blevet mere sporadisk, fortæller formanden for det katolske menighedsråd i Grenaa, Birgit Clausen:

»For 20-25 år siden var der et tæt samarbejde med klostret og den daværende gamle priorinde, men de sidste 10-15 år er klostret blevet mere indelukket og beskæftiger sig ikke så meget med samfundet udenfor«, konstaterer Birgit Clausen.