gashaner. For hver kommende læggehøne, der bliver udklækket, ryger der en hanekylling i spanden med kulsyre, hvor den sover stille ind.  Arkivfoto: Michael Lange

gashaner. For hver kommende læggehøne, der bliver udklækket, ryger der en hanekylling i spanden med kulsyre, hvor den sover stille ind. Arkivfoto: Michael Lange

cci-import

To millioner haner gasses årligt

For hvert æg, som bliver til en æglæggende høne, udruges også en hane, som aflives omgående. Ingen kan bruge den.

cci-import

Hvert år bliver to millioner nyudklækkede haner gasset ihjel, for at et tilsvarende antal høns kan komme i gang med at lægge æg til de danske forbrugere.

Det skyldes, at haner fra hønsearter, som er specialudviklede til æglægning, producerer meget lidt kød. Derfor kan det ganske enkelt ikke betale sig at fodre dem op.

Som landmand synes man selvfølgelig, det er træls, når et liv går til spilde.


»Vi laver kun æglæggere her, og så kan vi ikke bruge hanerne til noget«, siger Jens Toft, som er logistikansvarlig hos rugeriet Triova.

Han vurderer, at firmaet afliver godt to millioner hanekyllinger om året.

»Hanerne ryger over på et løbebånd og ned i en spand, hvori der er kulsyre, og så sover de ind stille og roligt.

Når de har ligget der en tid, så vi er sikre på, at de er døde, bliver spanden tømt i en stor container«, siger Jens Toft.

En kylling skal kunne én ting. Og det er der ikke meget at gøre ved, hvis vi stadig skal kunne købe billige æg og lavpris-kyllingekød, lyder det fra både brancheorganisationen, en økonom og formanden for Dyreetisk Råd. For i dag findes der stort set kun to slags kyllinger i de industrialiserede lande: Slagtekyllinger, som er fremavlet til at blive kødfulde og slagteklare på 36 dage, men til gengæld aldrig bliver kønsmodne. De leveres alle sammen af rugeriet Danhatch og står for 99,8 procent af markedet for dansk kyllingekød.

LÆS ARTIKEL

Og æglæggere, som er avlet til at blive små og spinkle, men til at lægge rigtig mange æg. De leveres næsten udelukkende af rugeriet Triova, som udklækker dobbelt så mange æg, som de skal bruge høns, og afliver hanerne.

Det er nemlig ikke muligt at kønsbestemme æggene.

Både-og eller biotek-løsning skal der til.
»Det er meget voldsomt at slå to millioner dyr ihjel, men hvad er alternativerne, der hvor vi er i dag?«, siger formand for Dyreetisk Råd, Peter Sandøe.

Vi laver kun æglæggere her, og så kan vi ikke bruge hanerne til noget.



»De er for små til at spise, og der er ikke et marked for dem. Skulle man undgå at slå de mange hanekyllinger ihjel, skulle der fremavles en linje af dyr, der er lidt til kød og lidt til æg, men det er der ikke plads til, som markedet ser ud i dag.

Eller også skulle der findes en bioteknologisk løsning, så man undgik at lave hanekyllinger«, siger han.

Der er ikke plads til almindelig kyllinger.
En slags mellemkylling, som både kan levere æg og kødfulde haner, ville gøre begge dele dyrere og langsommere end de to specialiserede hønsetyper, vi har nu.

»Skulle man have en kombinationskylling, som man havde engang, ville den hverken være særlig effektiv som ægproducent eller kødproducent og det vil sige, at man skulle have en højere pris for både kylling og kød«, siger lektor Alex Dubgaard ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet.

LÆS ARTIKEL

Han understreger, at aflivning af haner har været almen praksis i mere end et halvt århundrede, siden landmændene begyndte at indføre de specialiserede arter.

»Men for halvtreds år siden var det ikke blevet ekstremt på den måde, at en slagtekylling voksede med sådan en hast, at skulle den gå nogle dage over slagtealderen, ville benene begynde at knække under den«, siger Alex Dubgaard.

Kylling var søndagsmad
Før da var alle kyllingerne ens. Hønsene lagde æg, og hanerne røg i gryden, når de var store nok. Dengang var kylling søndagsmad.

»Det er det ikke mere. Nu får man kyllingekød tilbudt til en pris, som sammenlignet med dengang er ekstremt lav.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og til de priser kan man ikke producere på en måde, hvor man tager vidtstrakte hensyn til kyllingers velfærd, og til for eksempel, at man ikke burde aflive hanekyllinger«, siger lektoren.

Der er ingen penge i at holde kyllinger i live.
Heller ikke brancheorganisationen Det Danske Fjerkræråd mener, aflivningerne kan undgås på en rentabel måde.

Det er meget voldsomt at slå to millioner dyr ihjel, men hvad er alternativerne, der hvor vi er i dag?

»Som landmand synes man selvfølgelig, det er træls, når et liv går til spilde, fordi det handler om at få liv til at formere sig. Og når man afliver en hanekylling, strider det jo imod det princip. Det kan man jo aldrig være særligt stolt af «, siger formand Martin Merrild.

LÆS ARTIKEL

Men heller ikke han tror på en kombinationskylling, så længe forbrugerne kan købe kyllinger fra ind- og udland så billigt. Det er en ond cirkel, som kyllingeproducenterne ikke kan vikle sig ud af.

»Det er forbrugerne, som bestemmer alt det her. De vil ikke betale prisen. Man er nødt til at vælge, om man vil producere kød eller æg«, siger formanden.

Kylling skal koste mere

Dyrenes Beskyttelse mener, at produktionen af kyllinger skal laves markant om, så aflivninger og velfærdsproblemer i forbindelse med den intensive produktion stopper.

Forbrugerne må ganske enkelt lære at bruge flere penge på kyllingekød. »Vi synes, det er etisk forkert, selv om vi godt kan se, at det er et vilkår, som det er i dag. Men de vilkår ville vi gerne lave om, så man gør det unødvendigt at aflive alle de hanekyllinger«, siger dyrevelfærdschef Pernille Fraas.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL Politiken har tidligere beskrevet, hvordan den intensive kyllingeproduktion i stalde med 40.000 dyr og 20 fuldvoksne slagtekyllinger per kvadratmeter, resulterer i dyrevelfærdsproblemer.

Heriblandt benbrud hos de hurtigt voksende fugle og ætsesår på fødderne, fordi det er for dyrt at skifte strøelse.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Tysk valg: Målinger og sæder

Annonce