Annonce
Annonce
Forsiden 18. aug. 2010 KL. 10.22

Muslimske sportsfolk må bryde fasten

Nu kan professionelle muslimske sportsfolk med god samvittighed bryde fasten.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Vil man ikke vælge fasten fra, så skulle man have tænkt over det, før man valgte et job inden for fodboldverdenen

Rilwan Hassan

Hidtil har mange muslimske elitesportsudøvere under ramadanen stået i et dilemma mellem at følge deres tro eller deres profession, idet hård fysisk træning og en tom mave kan være en dårlig kombination.

Men nu kan professionelle sportsudøvere springe fasten over med god samvittighed.

Den tyske fodboldligaforening DFL og Tysklands Muslimske Centralråd har nemlig sendt en fælles erklæring ud, der tillader professionelle muslimske fodboldspillere at bryde fasten.

Advarsel til tyske spillere
»Den muslimske professionelle fodboldspiller kan godtgøre fasten på tidspunkter, hvor der ikke er kampe, og på den måde fortsætte med at udvise ære og respekt over for Gud og den hellige ramadan-måned«, siger Aiman Mazyek, generalsekretær for det Muslimske Centralråd.

LÆS OGSÅFodbold fritager muslimer fra at faste

Erklæringen kommer i kølvandet på en debat i den tyske 2.-bundesligaklub FSV Frankfurt, der sidste år gav en advarsel til tre muslimske spillere.

FSV Frankfurt havde indskrevet en klausul i de tre spilleres kontrakt, der skulle forhindre dem i at faste. Advarslen faldt, fordi spillerne stik imod klausulen undlod at informere klubben om, at de var fastende.

Ny fatwa er udstedt
For at få en løsning på problemet rådførte DFL sig hos Tysklands Muslimske Centralråd. De kontaktede efterfølgende islamiske lærde på Al-Azhar-universitetet i Kairo, som er blandt de førende autoriteter inden for Sunni-islam, for at få en afgørelse.

Det resulterede i, at de islamiske lærde udstedte en fatwa, som er en religiøs anvisning for, hvordan muslimer skal forholde sig til konkrete og aktuelle forhold.

LÆS OGSÅMufti: Hold jer fra djævelske Manchester United

Ifølge fatwaen må professionelle muslimske sportsudøvere helt undtagelsesvis bryde fasten, hvis en kontrakt forpligter dem til en fysisk præstation, hvis de skal spille kamp under ramadanen, eller hvis fasten har negativ indvirkning på deres ydeevne.

Selv om fatwaen burde være en god nyhed for FC Midtjyllands Rilwan Hassan, der er muslim, ændrer den ikke noget for ham. I sidste uge valgte han nemlig selv at bryde fasten.

Fodbold valgt frem for faste

»Ramadan er meget vigtig i islam, og det er obligatorisk for os at faste. Men det er alt for hårdt for mig at spille og faste samtidig, så jeg blev nødt til at vælge en af delene fra. Jeg valgte træning og stoppede fasten. Fodbold er mit job, og jeg er nødt til at koncentrere mig om det«, siger Rilwan Hassan.

Ifølge ham bør fastebrydning ske på grund af et engagement i sit arbejde og ikke, fordi en fatwa tillader det:

»Hvis man ikke har lyst til at vælge fasten fra, så er det noget, man skulle have tænkt over, før man valgte et job inden for fodboldverdenen«.

Religion og sport bør adskilles
Han bryder sig desuden ikke om, at man blander religion og sport, som man har gjort det i Tyskland.

»Jeg synes ikke, at det var den rigtige måde, de håndterede sagen på. Det kunne have skabt en krise mellem dem og de muslimske lande og givet de muslimske spillere problemer. De skulle have holdt det mellem klubben og spillerne«, mener midtbanespilleren.

LÆS OGSÅIslamisk fatwa rammer vuvuzelaen

I den danske divisionsforening har man ikke modtaget indberetninger om, at fasten har skabt væsentlige problemer for de muslimske foldboldspillere.

Det skyldes ifølge divisionsformand Claus Thomsen enten, at det ikke er et problem, der findes i mange klubber, eller også at man har fundet en måde at løse det på i de enkelte klubber.

Sammenholdes med råd fra kostvejleder
»Vores generelle holdning er, at sport er én ting, og religion er en anden. Men vi har ikke noget imod at finde på praktiske løsninger, der tager hensyn til folks generelle tilværelse«, siger Claus Thomsen.

Han mener i øvrigt, at det at spørge religiøse autoriteter til råds i en sag kan sammenlignes med at rådgive sig hos f.eks. en læge eller kostvejleder.

Skulle lignende problemer opstå i Danmark, vil man fra divisionsforeningen ikke have noget imod at gribe til lignende løsningsmodeller.

Annonce
Krigen mod Taleban
21. maj. KL. 07.59
Foto: Kiichiro Sato/AP

Thorning: Danmark bliver i Afghanistan efter 2014

Statsministeren nedtoner forventningerne til Afghanistans demokrati og bebuder årelang indsats

Danmark
21. maj. KL. 07.51
Fri leg. 4-årige Marcus El Shimy springer fra træstamme til træstamme i sandkassen i Kongens Have. Han har skiftet børnehave to gange, fordi den første var for ’laissez faire’, fortæller hans mor, 37-årige Nadia El Shimy (bagest på billedet). Hun tror på, at børn kan lære en masse allerede fra vuggestue- og børnehavealderen. Men der er stor forskel på, hvad børn kan rumme, så der skal være plads til forskellighed, tilføjer hun.

Eksperter: Børn skal lære fra vuggestuen

Sociale kompetencer, tal og bogstaver. Børn i vuggestuer og børnehaver skal lære mere, end de gør i dag, mener ekspertgruppe.

Reportage
20. maj. KL. 19.31
Foto: Jacob Ehrbahn

Sådan ser man ud efter at have løbet 42 km i solskin

De kom, de løb, de svedte. Og da de så endelig kunne krydse målstregen på Islands Brygge, var der bare ikke mere at komme efter.

Efter 42,195 km på årets første sommerdag, måtte de fleste erkende, at alle har en grænse, en sidste salgsdag, et tidspunkt hvor man bare har fået nok.

Færdig, slut, forbi. Men de gjorde det.

Annoncer
Annoncer