Det var en bille, der ledte dem på sporet. Øresnudebillen havde for et par uger siden gnasket en stor del af en hæk i stykker i det sydøstlige Odense, og billeforsker Jan Pedersen, Zoologisk Museum i København, blev tilkaldt.

Mens han kravlede rundt i haven for at opspore billen, stødte han på en stor mejer – det langbenede smådyr, der ligner en edderkop, men som ikke har giftkroge og ikke kan lave spind. Dem kender de fleste af os i forvejen, men denne her havde 1 cm krop, dobbelt så stor som de 19 arter, man ellers har registreret herhjemme.

Det var Odiellus spinosus, den næststørste mejer nord for Alperne, og ligesom øresnudebillen var den formentlig kommet hertil fra sydligere himmelstrøg i en feriekuffert eller i mulden på potteplanter.

Også i Odense
Sådan nogle strejfere er typisk ikke alene, enten fordi der har været flere i samme sending, eller fordi de allerede er befrugtet hjemmefra, når de kryber ud på dansk jord. Og en af Jan Pedersens kollegaer har da også allerede fundet monstermejeren i en anden have 15 km fra Odense. Så nu har vi 20 mejer-arter i Danmark.

Og folk med et anstrengt forhold til kryb kan godt begynde at gyse. Odiellus spinosus er blot en af mange varmekrævende smådyr, der dukker op i Danmark som følge af klimaændringerne.

Vi er bl.a. blevet beriget med den stribede hvepseedderkop, og mange biller og sommerfugle ligger syd for grænsen og venter på yderligere global og lokal opvarmning.

De fleste indvandrere er ufarlige. Og man behøver ikke at frygte, at alle insekter vokser til tropiske størrelser som monstermejeren fra Odense.

»Der er generelt ikke tale om større dyr, blot større artsrigdom«, fastslår Jan Pedersen fra Zoologisk Museum, der dog påpeger, at der også vil forsvinde et antal arter, der foretrækker at flytte med kulden nordpå.