Selv om klimatopmødet er overstået, skal klimademonstranter endnu en gang i duel med politiet.

Det bliver ikke en kamp med knipler og brosten, men en kamp om byrettens ord for, om politiet handlede ulovligt under den store klimademonstration 12. december.

Her blev 913 mennesker fanget i en knibtangsmanøvre på Amagerbrogade og frihedsberøvet i op mod 12 timer. Men blot 4 blev efterfølgende sigtet, viser en opgørelse fra politiet.

Siden masseanholdelsen har retshjælpsorganisationerne Rusk og Krim modtaget over 200 klager fra demonstranter, som er utilfredse med, at de blev frihedsberøvet, og som er klar til at gå rettens vej for at få afgjort, om det var lovligt. Dermed skal domstolene for første gang afgøre, hvor grænsen går for politiets brug af frihedsberøvelse.

LÆS ARTIKEL968 klimaaktivister er anholdt

Ifølge den såkaldte politilov har ordensmagten ret til at frihedsberøve personer præventivt i op til 12 timer, hvis politiet skønner, at personerne udgør en fare.

Men masseanholdelsen under klimademonstrationen er bevis på, at politiet har tilbageholdt unødigt mange, og at ordensmagten har misbrugt hensigten med politiloven. Det mener advokat Knud Foldschack, som skal føre sager for 130 af demonstranterne.

FOTO Masseanholdelse ved klima-demo

»Vi har en situation, hvor tilbageholdelse af over 900 mennesker ender med tiltale af promiller. Prisen er, at vi sætter ting over styr, som er helt fundamentale for et demokrati, nemlig retten til at ytre og forsamle sig«, siger han.

Foldschack: Folk er nervøse for at demonstrere
At politiets masseanholdelse truer demokratiet, vil Knud Foldschack forsøge at bevise under den kommende retssag.

»Vi har talt med en del mennesker, som ikke længere tør demonstrere. Men det er klart, at når man tilbageholder en masse mennesker uberettiget, kan det ikke andet end skabe frygt for at demonstrere«, siger han.

Håber på lovændring
Knud Foldschacks håb er, at retssagen vil føre til, at politikerne ændrer politiloven.

»Vi håber, at vi kan dokumentere, at der er regelsæt i politiloven, som kan misbruges, at de er blevet misbrugt, at de er betændte i forhold til vores grundlovssikrede ret til at ytre os, og at man derfor skal lave loven om«, siger Knud Foldschack.

En anden af de advokater, som skal føre demonstranternes sag, er Claus Bonnez fra retshjælpen Krim. Han mener, at masseanholdelsen krænker Menneskerettighedskonventionen, og han er klar til at føre sagen hele vejen til Den Europæiske Menneskeretsdomstol, hvis han taber ved de danske domstole.

»Det har aldrig været prøvet før ved en domstol, om bestemmelserne i politiloven om ordensmagtens ret til at frihedsberøve er i overensstemmelse med Menneskerettighedskonventionen. Det vil vi få afprøvet nu«, siger han.

Klager over ophold på kold jord
Tilbage i december udtalte politidirektør i København Johan Reimann, at masseanholdelsen var »fuldt berettiget«, men at han bød en retssag velkommen.

LÆS ARTIKELPolitiet imødeser aktivisters klager med sindsro

Ud over at politiet skal til at forberede dokumentation for, at det var nødvendigt at frihedsberøve de 913 personer, skal de forholde sig til klager over politiets behandling af de tilbageholdte.

Retshjælpen Rusk afleverede i torsdags 220 klager over politiet hos politidirektøren i København. De overordnede kritikpunkter går på, at demonstranterne sad på frossen jord i op til fem timer, at de havde hænderne lænket i strips, og at de ikke havde tilstrækkelig adgang til toiletter, mad og vand.

LÆS ARTIKELDemonstranter måtte tisse i bukserne

Det er op til Københavns politidirektør at beslutte, om der skal gives erstatning i klagesagerne om politiets behandling af de tilbageholdte demonstranter.