I 1993 udløste massakren mod slaviske muslimer i nærheden af den bosniske sølvmineby Srebrenica krav om, at der blev oprettet en domstol, hvor man kunne retsforfølge politiske og militære ledere, der var anklaget for krigsforbrydelser i Eksjugoslavien.

Den nye FN-domstol, der således blev grundlagt næsten 50 år efter, at de sidste kendelser blev afsagt i Nürnberg og Tokyo, blev forløber for en række særdomstole, hvor man retsforfulgte de ansvarlige for folkedrabet i Rwanda, Charles Taylor og hans diamantglade slagtere i Sierra Leone og Røde Khmer i Cambodja.

LÆS OGSÅTitusinder mindes Srebrenica-massakren

Den Internationale Straffedomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY) medførte også, at der blev etableret en permanent International Straffedomstol med henblik på at retsforfølge krigsforbrydere overalt i verden.

Betydeligt bidrag til folkeretten
I 1995 var serberne ganske uimponerede af ICTY, som endnu ikke havde stået sin prøve, og selv om selve Srebrenica havde status af ’sikkert område’ under FN’s beskyttelse, løb serbiske soldater for 15 år siden, 11. juli, byen over ende, hvorefter de fordrev indbyggerne og henrettede 7.600 fanger. Ikke desto mindre har ICTY og krigsforbrydertribunaler i Bosnien og Serbien, der opererer med international støtte, leveret det mest betydelige bidrag til folkeretten.

Uden den store mediebevågenhed, med begrænset bemyndigelse til at foretage anholdelser og efterforske sagerne, og på trods af de udenrigspolitiske og militære ’realister’, der afviser folkeretten som ren og skær ønsketænkning, har disse juridiske institutioner givet oprejsning til Srebrenicas døde og deres efterladte og vist, at det er muligt at yde ofre i andre konfliktområder retfærdighed.

Der er selvfølgelig tale om en ufuldkommen og utilfredsstillende retfærdighed, men ikke mere ufuldkommen og utilfredsstillende end den, de nationale domstole har præsteret.

Folkedrab
ICTY har erklæret, at massakren i Srebrenica var et folkedrab. Domstolen og de lokale domstole idømte fængselsstraf til 13 af de personer, der udstedte ordrerne, og 17 medlemmer af henrettelsespelotonerne. Yderligere 11 mænd, heraf fire ledere, venter stadig på deres dom. For domstolen står nu Radovan Karadzic, den bosnisk-serbiske politiske leder, og Jovica Stanisic, indenrigsminister i Slobodan Milosevics Serbien.

LÆS OGSÅ Serbien undskylder for massakren i Srebrenica

Den bosnisk-serbiske kommandant Ratko Mladic er stadig på fri fod. Men de serbiske myndigheder kan ikke holde hånden over ham meget længere, hvis USA og EU lægger det fornødne pres på dem. For nylig udleverede Serbien Mladics krigsdagbøger.

De oplysninger, der er fremkommet under retssagerne vedrørende Srebrenica, fungerer også som en slags sandhedsbevis på en forbrydelse, hvis alvor serbiske politiske ledere, tidligere repræsentanter for FN og andre engang benægtede på det skammeligste. Takket være ICTY kan enhver læse udskrifterne af de aflyttede samtaler, hvor der tales om at levere flere ’pakker’ til massemordet. En serbisk lokalpolitiker, Miroslav Deronjic, kunne bevidne, at Karadzic sagde til ham: »De mennesker skal slås ihjel, Miroslav«.

Kravlede ud af en ligdynge
Vi ved, hvornår og hvor Mladic gav ordre til at myrde ofrene, og hvem han gav ordren til. På domstolens hjemmeside kan man se en video med en af henrettelserne. Vi ved, at en serbisk lastbilchauffør reddede en dreng, som overlevede en serbisk henrettelsespeloton og, i dybt chok over sin døde far, kravlede ud af en ligdynge. Vi ved, at en serbisk officer trodsede Mladic og nægtede at give sine mænd ordre til at deltage i massemordet.

LÆS OGSÅ Mladic var i Serbien for tre år siden

ICTY er naturligvis langtfra fejlfri. Dommere og advokater ved domstolen har i alt for mange tilfælde indtaget en nedladende holdning over for vidnerne, som om domstolen gjorde dem en tjeneste ved at lade dem vidne.

Dommerne har idømt for mange mordere absurd milde fængselsstraffe, hvorved de har formindsket den afskrækkende effekt, som retssagerne kunne have haft. De slog hårdt ned på en af Mladics mænd, som erklærede sig skyldig og afgav en fældende vidneforklaring fra mandens egne rækker. Derved afskar de sig selv fra at opnå lignende tilståelser.

ICTY er altafgørende
Og nogle af domstolens ansatte destruerede desværre nogle af Srebrenicas ofres personlige ejendele samt genstande, som man havde fundet i Albanien, og andet bevismateriale og forsøgte derefter at undgå en skandale ved at sløre deres handlinger. Nye regler og procedurer og bedre uddannelse kan formindske risikoen for den slags fejl.

LÆS OGSÅ Ofre for Srebrenica-massakre begravet

Men uden ICTY ville morderne fra Srebrenica og mindre kendte skuepladser for krigsforbrydelser ikke have fået deres straf. Karadzic ville stadig give den i rollen som alternativ behandler i Beograd. De pensionerede generaler ville sole sig ved Adriaterhavet. Og de sikre beviser for, at Kroatien hjalp Serbien med at sønderlemme Bosnien – et andet overset aspekt – ville aldrig være kommet for en dag.

Oversættelse: Lorens Juul Madsen