Piratkopier uden projekt
Aktivisterne i Ungdomshuset har kun forsøgt at lege revolutionære.
| AF Lars Trier Mogensen |
Paradoksalt nok fik aktivisterne i og omkring Ungdomshuset først noget at kæmpe imod, da det var for sent.
Først da politiet dumpede ned fra himlen, blev de unge mødt med modstand.
Indtil da har forestillingen om, at de unge var i konfrontation med det omkringliggende samfund, været noget nær en illusion. Indtil nedrivningen begyndte, havde de nemlig levet et relativt beskyttet liv som en del af Københavns Kommunes kulturtilbud.
Uanset hvor håbløst forløbet har været – med ansvarsforflygtigelse og dumstolthed på alle sider – kan man ikke meningsfuldt påstå, at omverdenen systematisk har modarbejdet det alternative kulturhus på Jagtvej 69. Selv vor tids socialdemokrater har arbejdet aktivt for at finde en gangbar løsning på tidligere tiders hovsaløsninger. Glem ikke, at tidligere overborgmester Egon Weidekamp (S) talte på mange socialdemokraters vegne, da han før sin død i 2000 udtalte, at han kun fortrød to ting i hele sin karriere: »At jeg var med til at afskaffe sporvognene, og at jeg gav BZ’erne Ungdomshuset«. Alligevel har mange politikere i mangfoldighedens navn forsøgt at finde en løsning, der tilgodeser det helt rimelige ønske om et selvstyrende ungdomshus for alternative kulturer. Aktivisterne er derfor hverken ofre for en politistat eller repræsentanter for undertrykte minoriteter rundt om på kloden.
Aktivisterne fremstår snarere som eksempler på det, den netop afdøde franske filosof Jean Baudrillard har kaldt ’hyperreale simulakre’ – piratkopierede efterligninger af egne revolutionsromantiske fantasier. Aktivisterne har i årevis klædt sig ud, sminket sig og iscenesat sig selv som eksponenter for en radikal politisk modkultur. Men de har ikke realiseret revolutionære projekter, der rækker ud over, hvad der kan synges i en mikrofon eller diskuteres i en rundkreds. Ungdomshuset har været et populært kulturhus, ikke en revolutionær kommandobunker. Selv direktøren for Københavns Politi, Hanne Bech Hansen, har erklæret, at huset ikke var en terroristrede: »Påståede kriminelle aktiviteter og kriminel adfærd med udspring i Ungdomshuset bygger oftere på antagelser og formodninger (rygter) end på facts«.
Som revolutionært projekt var Ungdomshuset intet, men som spektakulær tv-underholdning har det været alt: action-packed, live og døgnet rundt. Brugerne af Ungdomshuset – en gruppe på få tusinde unge – har gennem flere år effektivt og scenevant gjort opmærksom på sig selv. Aktivisterne på Jagtvej 69 har dermed realiseret Jean Baudrillards skriverier om nutiden som en ’hyperrealitet’: De unges projekt er først kommet rigtig til live, når tv-kameraerne blev tændt; da mediescenen var sat til gadekampe.
Hulheden i det politiske projekt afslørede sig selv, da dagbladet Information i går lagde spalteplads til en gruppe fra Ungdomshuset. Ud over at være mest optagede af at skrive indædt om de »pæne folk med tomme løfter« på Information, udstillede skribenterne en særegen længsel efter et egentligt projekt: »Man kan ikke undslippe. Alt kan sælges, og er det mon bedre at lade være med at kæmpe, så de ikke kan sælge kampen? Er vi en nødvendighed for denne struktur? Vi er bedre paralyseret end i et totalitært diktatur. Dér er der noget at kæmpe og dø for«.
Som Jean Baudrillard har beskrevet, kan end ikke radikale politiske projekter længere siges at eksistere uafhængigt af eksponeringen i massemedierne. Det er derfor ikke kun menigmand, der først opdager aktivisterne, når de brænder biler af – det er også først dér, man kan sige, at der opstår et ’projekt’, som rækker ud over deres egne lukkede, subkulturer.
Medievolden konstruerer virkeligheden. Den massive og allestedsnærværende opmærksomhed skaber således en platform, der potentielt ville kunne være blevet udnyttet til at provokere eller mobilisere den undrende offentlighed. Men når det kommer til stykket, har de unge desværre ikke haft noget at sige, der i sig selv kan vælte verden. I stedet er mediet blevet budskabet. Budskabet er opmærksomhed.
Thorning forventer vækstpagt i juni
Den danske statsminister har ingen holdning til omstridt initiativ.
København lader sig ikke kanøfle af byggerod
Selv om hovedstaden ligner et åbent krater, er der godt gang i cafeliv og gadehandel.
-
Videnskab23. maj. KL. 17.23
Cannes-film med Viggo Mortensen var otte år undervejs
Den dansk-amerikanske stjerneskuespiller gæstede i dag Cannes med 'On the Road'.
-
Gadeplan23. maj. KL. 15.54
-
Politik23. maj. KL. 15.57
Enhedslisten beskylder Thorning for at glemme løfte
Før valget sagde Henrik Sass Larsen, at dagpenge ville blive en del af trepartsforhandlinger.
Seneste nyt
- 23. maj. 2012 KL. 19.43 Parteret pige er fundet i belgisk fryser
- 23. maj. 2012 KL. 19.33 Sultestrejkende iraner: Jeg er bange for at blive henrettet
- 23. maj. 2012 KL. 19.24 Thornings egne støtter: Kom ind i kampen om vækst
- 23. maj. 2012 KL. 19.00 Thorning forventer vækstpagt i juni
- 23. maj. 2012 KL. 18.38 125 piger forgiftet på afghansk skole
- Se flere nyheder
Mest læste i dag
- 23. maj. 2012 KL. 10.38 Knud Romer: Facebook er en kræftsvulst på internettet
- 23. maj. 2012 KL. 06.50 Ingen ville tale med Soluna efter finaleplads
- 22. maj. 2012 KL. 21.47 Dansk it-pioner: Facebooks nedtur kan ændre alt
- 23. maj. 2012 KL. 13.34 Her er den blinde passager, du ikke ønsker at tage med hjem fra rejsen
- 23. maj. 2012 KL. 06.30 Sommerferie på egen hånd: Så billigt kan du komme af sted
Kultur Seneste nyt
- 23. maj. 2012 KL. 17.20 Cannes-film med Viggo Mortensen var otte år undervejs
- 23. maj. 2012 KL. 14.51 Sejr til Soluna kan koste DR 200 millioner
- 23. maj. 2012 KL. 13.47 Dansk topproducer afslører nye detaljer i Cannes
- 23. maj. 2012 KL. 10.41 Verdens mest berømte gadekunstner går i rette med børnearbejde
- 23. maj. 2012 KL. 09.51 Hav-arkæologer lægger »perlerne« tilbage på havets bund
- Se flere kultur-nyheder
Sport Seneste nyt
- 23. maj. 2012 KL. 19.33 LIVE: Guldkampen afgøres i nervepirrende parløb
- 23. maj. 2012 KL. 18.05 Tunge roere snupper de yderste OL-mandater
- 23. maj. 2012 KL. 17.38 Uefa-præsident er ligeglad med tysk Ukraine-kritik
- 23. maj. 2012 KL. 17.21 Sublimt Giro-show på de høje tinder i Dolomitterne
- 23. maj. 2012 KL. 17.13 Tidligere storklub nærmer sig 60 år gammel sejrsrekord
- Se flere sportsnyheder
IBYEN Seneste nyt
- 23. maj. 2012 KL. 19.29 København lader sig ikke kanøfle af byggerod
- 23. maj. 2012 KL. 15.54 Sådan ser fremtidens Riget ud
- 23. maj. 2012 KL. 15.14 Train inviterer til elektronisk minifestival
- 23. maj. 2012 KL. 12.48 Funky voodoomusiker kommer til Roskilde
- 23. maj. 2012 KL. 12.26 Ny kanalrundfart falbyder øl og vin ad libitum
- Se flere Ibyen-nyheder
Tjek Seneste nyt
- 23. maj. 2012 KL. 19.17 Bookmaker-bommert: Gamblere har allerede tjent penge på FCK-guld
- 23. maj. 2012 KL. 15.27 De unge holder liv i de klassiske brætspil
- 23. maj. 2012 KL. 14.37 Cheføkonom: Lavere dansk rente på vej
- 23. maj. 2012 KL. 14.23 Banebrydende skydespil opfordrer dig til at dræbe eftertænksomt
- 23. maj. 2012 KL. 14.16 Bækkentræning kan hjælpe mod impotens
- Se flere Tjek-nyheder
Coldframe i cedertræ
Dyrk i dit drivhus - også på altanen eller terassen ! Cedertræ er en fuldstændig vedligeholdelsesfri træsort, der får en smuk grå patina henover årene, og udover det så dufter cedertræ fantastisk og giver varme til omgivelserne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 150 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
Pluspris 1395 kr.
Alm. pris 1680 kr
|
|
Pluspris 500 kr.
Alm. pris 600 kr
|
|













