Annonce
Annonce
Forsiden 18. jul. 2007 KL. 21.54

Vi iscenesætter os selv i ferien

Ø-lejr og campingferie er blevet populært blandt moderne bymennesker. Men det er ikke ligegyldigt for vores image, hvor vi tager hen, og hvordan vi bruger vores ferie.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Sommerferien er for de fleste danskeres vedkommende valgt for længst.

Men bag valget af destination, transportform og indhold ligger mere end blot de beskrivelser, rejseselskaberne knytter til de enkelte ferier.

»Der er en høj grad af selviscenesættelse, når folk skal vælge ferie. Men det betyder mere for nogle end for andre«, siger livsstilsekspert Christine Feldthaus

Charter til Gran Canaria? Så hellere en rodbehandling
Ifølge hendes analyser er familien, der tager på busferie til Harzen, ret ligeglade med, hvad andre mener om dem. De gør, hvad der passer dem, for sådan har de altid gjort.

»Hvis vi derimod tager den fine københavnerfamilie, der bor i Kartoffelrækkerne med to børn, så vil det være meget, meget lidt pointgivende for dem at sige, at de skal fjorten dage til Gran Canaria på tre-stjernet hotel med bamseklub. De vil næsten hellere have en rodbehandling uden bedøvelse end at blive taget i dét«, siger Christine Feldthaus.

For den gruppe vil det være mere givende at fortælle, at man skal på cykeltur til de danske øer i år.

»Vi har telt med, og vi skal cykle rundt, og så skal vi på økologisk bondegårdsferie den sidste uge af vores ferie på Gotland, hvor vi skal bo blandt rigtige dyr i stalden«, siger livsstilseksperten.

Ikke længere uringule undertrøjer
For tiden er ø-lejre, campingture og rygsækferier yderst populære blandt yngre, ressourcestærke storbyfamilier - kaldet det 'moderne fællesskabsorienterede' af Gallups Kompasanalyse - hvori Politikens læsere i stort omfang er repræsenterede.

»Det er ikke længere hr. og fru Jensen med uringule netundertrøjer og havenisser i forteltet, der vælger at campere. Det er ressourcestærke børnefamilier fra København, som går op i deres sundhed og ønsker at leve et afbalanceret liv, der nu vælger at tage på campingtur blandt andet fordi, der er mange tilbud til børnene«, fortæller Christine Feldthaus.

Ø-lejr uden bare patter
Men en campingplads er så heller ikke bare en campingplads. Storbyfamilierne går efter de luksuriøse af slagsen.

Heller ikke ø-lejrtrenden ligner dén, vi kender fra 70´erne.

»Det er ikke med bare patter og alt dét dér. Nu handler det om at sove i telt og tænde sit eget bål«, siger Christine Feldthaus og peger på, at Lejre for eksempel er et yndet feriemål.

Ferien skal være lykkelig
Feldthaus nævner fire kriterier, som gør sig gældende for storbyfamiliernes valg af ferie.

Der er mange penge mellem hænderne og store friværdier, de går de op i luksus, design og forkælelse, vil have en unik ferie, hvor man selv har fundet på feriens mål og indhold - og så mangler de tid i hverdagen, hvilket betyder, at det bliver meget afgørende, at ferien bliver så optimal som muligt.

»Vi vil gerne kunne komme hjem og fortælle, at vi har gjort noget helt fantastisk. Men noget, der spiller en endnu større rolle, er, at vi er tidsfattige, så fornemmelsen af, at ferien ikke kan gøres om, betyder, at det virkelig er noget gøjemøj, hvis ikke den ender med at blive ret lykkelig«, siger Feldthaus.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få nyhederne gratis i din indbakke hver morgen.

Annoncer
Danmark
12. feb. KL. 14.47

Uheldigt sammenfald tog strømmen i København

Et større strømsvigt ramte tidligere i dag store dele af det centrale København.

Danmark
12. feb. KL. 14.31
Fremtid. Steen Skovsgaard og de øvrige biskopper mener, at der bliver færre ansatte i folkekirken fremover. - Foto: OLE LIND (arkiv)

Biskopper varsler færre job ved kirkerne

Kordegne og kirketjenere kan stå for skud, mens præster er mindre udsat.

Politik
12. feb. KL. 11.40

Sure S-borgmestre advarer om nyrupske tilstande

Kritik af betalingsringen forstummer ikke inden næste valg, advarer S-borgmestre, der får minder om 90'ernes integrationsdebat.

Annoncer
Annoncer