Forvandlingen er total.

For en halv time siden var Ghada Hafez Fuad en genert, ung kvinde klædt i moderigtigt tøj. Nu er hun et ocean af vuggende hofter og gyngende bryster iklædt haremsagtige gevandter, som får de mandlige tilskuere til næsten at dåne af ophidselse, mens kvinderne hviner af fryd.

Ghada Hafez Fuad er forvandlet fra en pige fra det 21. århundrede til tusind og en nats drøm.

Det er lørdag aften på Nilen i den egyptiske hovedstad, Kairo, om bord på det tidligere passagerskib Scarabee, som nu er omdannet til en flydende restaurant.

Stemningen er på kogepunktet, ikke mindst blandt den kinesiske turistgruppe, da Ghada Hafez Fuad danser ud blandt publikum og ruller hofter og bryster rundt om de jublende passagerer, som samtidig bliver fotograferet sammen med danserinden.

Orientalsk dans
Billederne kan efter endt sejlads erhverves for formedelst 25 kr. Seancen på restaurantdækket trækker lidt fra mavedansens kulturelle rødder og får den til at minde mere om lap dancing eller striptease, når Ghada Hafez Fuad næsten viser brysterne frem omkring ørerne på det mandlige publikum.

Ikke desto mindre giver det også mindrebemidlede turister en chance for at opleve den orientalske dans, som den måske i virkeligheden burde hedde. Det arabiske navn er raqs sharqi, som betyder ’Østens/Orientens dans’, mens mavedansen i Tyrkiet kaldes for oryantal.

Hvis turisten skal opleve mavedans af første klase, må hun ind på natklubberne på Kairos femstjernede hoteller som Ramses Hilton og Four Seasons. Hvor man på turistbådene kan opleve den vrikkende dans for en to-tre hundrede kroner, ryger prisen imidlertid op i et helt andet niveau, hvis man vil sidde side om side med de velhavende sheiker fra Den Arabiske Golf.

Arabisk dobbeltmoral
Forfattere og intellektuelle under kolonialismen bærer en del af ansvaret for, at mange både i og uden for den arabiske verden forveksler traditionel mavedans med en decideret sexoptræden eller måske ligefrem købesex. En del kolonikunstnere var virkelig interesseret i at lære om andre kulturer, men hovedparten brugte deres europæiske og racistiske fordomme til at patronisere dem, hvilket altså også gik ud over mavedansen.

Ghada Hafez Fuad forstår imidlertid at trække en grænse, selv om hendes manager, Yousry El Trabeshy, siger til Rejser, at »100 procent af de ombordværende udelukkende er her for mavedansens skyld«.

Scarabees overtjener, Ahmad Nofel, bekræfter også, at en mavedanserinde på turistbådene ikke holder længe, hvis »hun ikke ser godt ud, eller gæsterne klager over hende«.

Modstand fra mor
Men Ghada Hafez Fuad har mærket fordommene på sin krop: »Næsten alle små egyptiske piger danser mavedans, når de ser det på tv. Voksne kan også godt lide at se på mavedans, men de vil ikke lade deres egne døtre blive mavedanserinder. Det er da dobbeltmoralsk. Mavedans er ikke en helt acceptabel levevej. I starten var min mor også imod, at jeg ville være mavedanserinde, men det er hun ikke længere«.

Inden showet slapper Ghada Hafez Zuad af med en cigaret og en stærk kop kaffe i en af salonerne på Scarabee. Det er ikke til at mærke på hende, at hun om lidt skal få flere hundrede mennesker i ekstase med sin krop. Hun er fuldstændig afslappet og virker nærmest genert, når hun fortæller om sin dansetilværelse.

God mavedanser form
Karrieren som mavedanserinde begyndte for seks år siden, efter at Ghada Hafez Fuad i 16 år havde været medlem af en folkedansertrup, hvor en del af repertoiret var mavedans. Foruden at danse på Scarabee, optræder Ghada også ved private arrangementer som bryllupper og fødselsdage, men har også vist sin kunnen på Kairos store hoteller som Shepheard.

Men hvad skal der egentlig til for at blive en god mavedanserinde, og hvad er den ideelle kropsbygning?

»Man skal være i god form og ikke for fed, og så skal danseren have et godt musikøre. Dansen handler ikke kun om at bruge hofterne, men hele kroppen. Alderen lægger ingen begrænsning på en mavedanserinde. Mange fortsætter med at danse også efter de 40, og danserinden Samia Gamal ( (1924-94), berømt egyptisk filmskuespiller- og mavedanserinde, red.) var over 50. Selv ved jeg ikke, hvad jeg vil foretage mig, når karrieren stopper. Måske undervise. Jeg tror dog godt, at man fortsat kan danse, selv når man får mand og børn«.

Danser på følelser
Hvor stammer mavedansen fra?

»Mange tror, at dansen kommer fra Tyrkiet, men den startede helt tilbage under faraoerne. I dag kommer der mange dansere også til Egypten fra de tidligere Sovjetrepublikker, men de kan kun danse efter tal – 1, 2, 3, 4 og 1, 2, 3, 4 – mens vi egyptere danser efter følelserne i musikken«, siger Ghada Hafez Fuad.

Mohamed Ibrahim er 32 år og underviser i mavedans. Rejser møder ham på A l’Americaine-cafeen i Kairo. Han dementerer de fleste fordomme om dansen, og med sin strikkede hue minder han mest af alt om en hiphopper. Mohamed Ibrahim har en baggrund som balletdanser. Uden for Egypten har han optrådt på balletscener i bl.a. Italien, Grækenland, Rusland, Nordkorea, Tyrkiet og Saudi-Arabien.

Mandlig mavedans
»Der er intet i vejen for, at en mand kan blive mavedanser. Hans krop skal blot være fleksibel, og så må han ikke være genert. En mandlig mavedanser har faktisk haft stor succes både i Sharm El Sheikh og sågar i USA«.

Da mandlige mavedansere stadig er tabu for mange i Egypten, vil Mohamed Ibrahim ikke oplyse den mandlige dansers navn, men der er tale om Tito Seif, hvis workshopper er særdeles populære i Amerika. Måske skyldes tabuet teorien om, at mavedans var en slags frugtbarhedsdans og ægteskabsforberedelse danset af kvinder for kvinder. Men det hindrer altså ikke mange mænd i at arbejde som instruktører og forny mavedansen.

Krop og kunstforståelse
»Mavedansen udvikler sig, og de klassiske bevægelser bliver mere moderne. På musikfronten er trommerne det vigtigste, men også her presser moderne instrumenter sig på. Selv elsker jeg mavedansen som en helhed bestående af bevægelse, musik og kostume, som skal give et samlet udtryk. Mit store idol er Soher Zaki (berømt mavedanserinde født i 1944, red.), som er god, fordi hun både har krop og kunstforståelse«.

Dansen er lige så god motion som at gå i et fitnesscenter, understreger Mohamed Ibrahim, og mange mavedanserinder slutter da også karrieren med undervisning. Selv underviser Mohamed Ibrahim foruden mavedans i ballet, moderne jazzdans, salsa, rap og tango, hvoraf »salsaen er mest populær hos de danseglade egyptere for tiden«. Turister kan også få undervisning hos Mohamed Ibrahim, hvis de vil imponere familien med mavedans ved den næste familiekomsammen. Lektionerne koster 150 kroner per time.

Snurretoppens dans
På Scarabee har Ghada Hafez Fuad netop forladt scenen og overladt den til – ja, netop en mand. Raafat danser dog ikke mavedans, men derimod den traditionelle sufidans. Rundt og rundt danser Raafat, snart ligner han en snurretop i sin trancelignende dans, snart deler hans dragt sig i tre, så han minder om svævende tamburiner, snart forvandler han sin farvestrålende dragt til en hat.

Raafat og Ghada forvandler også publikum. Uanset om vi stammer fra Kina eller Danmark, føler vi os alle hensat til en tusind og en nats drøm forført af dansen, og så er det ligegyldigt, om dansen er fremført af mand eller kvinde, eller om der er tale om mave- eller sufidans.

Links: www.touregypt.net/featurestories/dinnercruise.htm

Politikens rejse var støttet af AB Travel.