Beduiner og hvaler er normalt to uforenelige størrelser.

Beduiner hører til i ørkenen, mens hvaler har hjemme i havet. Og dog! I Egypten mødes de begge på en 40 millioner år gammel havbund.

Den ene er ganske vist en forstening, mens den anden forsøger at opretholde en årtusindgammel livsstil tilpasset det 21. århundrede.

Eitman Mohamed er beduin. Han er 28 år og har udskiftet beduinlivets telt med en fast bolig.

Nomadetilværelsen er en uddøende livsstil, men mange beduiner holder alligevel fast i fortidens rødder og forsøger at kombinere en moderne tilværelse med det traditionelle nomadeliv.

Hvaler og beduiner i symbiose
Hvalerne i ørkenen er derimod uddøde for lang tid siden, og det hav, som var deres livsbetingelse for millioner af år siden, er for længst blevet til Egyptens Vestlige Ørken, også kaldet Den Libyske Ørken.

Hvalerne selv er endt som forsteninger på Wadi El-Hitans udtørrede havbund og på Unescos verdensarvliste til glæde for vor tids egyptenfarere.

Beduinerne og hvalerne er blevet afhængige af hinanden. Beduinerne kan opretholde en eksistens i deres elskede ørken som turistguider og i andre serviceerhverv, mens hvalerne – ganske vist ikke levende – også forbliver på den ældgamle havbund og undgår at havne på hylder hos samlere af fortidsminder.

Grillhygge i stegende hede
Wadi El-Hitan ligger cirka 170 kilometer sydvest for hovedstaden Kairo i det fredede Wadi El-Rayan-område med dets rige fugleliv, søer, vandfald og oaser.

Mens vi venter på Eitman Mohamed ved cafeteriet og informationscentret i Wadi El-Rayan, hygger vi os sammen med de egyptiske turister.

Familierne griller under cafeteriets stråhalvtag, mens ungerne enten sopper på søbredden eller spiller fodbold.

Mens  Eitman Mohamed (tv.) passer grillen med kylling, tænder kokken vandpiben for Sayed Saleh. Frokosttid er også pibetid i ørkenen. Foto: Poul Husted Vi må gerne fotografere, men de tildækkede kvinder fortrækker straks, hver gang vi løfter kameraet. Selv de halvstore fodboldspillende piger vinker afværgende, når talentet skal foreviges.

Snart kommer Eitman Mohamed drønende ind på parkeringspladsen i sin jeep.

Selv om der er anlagt en form for grusvej til Wadi El-Hitan, anbefales det at køre de sidste 35 kilometer med en stærkere bil.

Lonely Planets Egyptenguider anbefaler oven i købet, at to firehjulstrækkere altid kører sammen.

Hvis det måtte ønskes, kan en eskorte fra turistpolitiet også rekvireres. Egypten gør alt for at mindske turisternes frygt for terror.

Lonely Planets guidebog har Eitman Mohamed heldigvis aldrig læst, og hastighedsbegrænsninger har en beduin heller ikke hørt om.

’Stay on Track’ står der på en sten i vejkanten, men det tager en beduin naturligvis ikke hensyn til. Han er vant til at ride på kamel, hvor terrænet er bedst, og der kører han også med sit firehjulede transportmiddel. Så kan vej være vej.

Den levende stilhed
Den hoppende jeep producerer en masse larm og støv, men en gang eller to stopper vi op for at nyde synet af sandklitterne og bjergene.

Og så oplever vi stilheden – en levende stilhed, for hvis man kigger nøje efter, er der masser af liv i ørkenen, både plante- og dyreliv.

Er den besøgende virkelig heldig, dukker der måske en af de små fennecræve med store ører op. Rævene jager om natten, så vi er ikke så heldige at se en af dem. I stedet fortæller Eitman Mohamed om sit beduinliv:

»Sammen med min familie bor jeg i byen Fajoum og er født på egnen. Jeg har været gift i to år, men har endnu ingen børn. I to år havde jeg ansvaret for cafeteriet, men i det seneste års tid har jeg kørt med turister. Foruden kørslen til de forskellige seværdigheder kan vi via rejse- og turistbureauer arrangere ørkensafarier med overnatning, hvor jeg kokkererer«.

Bruger I slet ikke kameler mere?

I  dag er kamelerne ikke længere det vigtigste transportmiddel for beduinerne, men mest en turistattraktion. Foto: Poul Husted.»Min familie har skam stadig kameler og masser af får og geder. Tidligere vandrede vi fra sted til sted med dyrene, men nu bor vi fast i Fajoum«, smiler Eitman Mohamed uden at afsløre antallet af dyr, for det vil svare til at sige, hvor mange penge man har i banken.

Forstenet paradis
Kamelerne – ikke Eitman Mohameds, men kameldriveren Sayed Salehs 12 styk – modtager os ved Hvalernes Dal. Forbenene er bundet sammen, så de ikke stikker af.

Wadi El-Hitan har foruden en kamelstald et lille cafeteria og butik samt forholdsvis pæne sanitære forhold. Det sidste lærer turisten at sætte pris på i Egypten.

Mens kokken forbereder frokost – kylling, kartofler, ris og salat – begiver vi os ud på havbunden, som er et forstenet paradis. Stisystemet er tre kilometer langt, og beregn mindst to timer til gåturen.

Ørkenen skal man ikke spøge med, så tag masser af solcreme, kasket og solbriller med, og glem ikke – som os amatører – vandet. Det er strengt forbudt og uansvarligt at tage andet end billeder, og efterlad kun dine fodaftryk.

Sandbund i ørkenen
Til gengæld venter der en fantastisk oplevelse blandt hvalforsteninger. Skeletterne er helt op til 20 meter lange og 40-42 millioner år gamle.

De ligger der på rad og række, men alligevel kræver det en del fantasi at forestille sig, at de kæmpestore pattedyr svømmede rundt her, for nu er her bare sand, sten og klipper. Wadi El-Hitan er et af de få steder i verden, hvor man kan overnatte på havbunden – en lidt mærkelig tanke.

Tilbage i lejren er frokosten parat. Bagefter nyder vi en vandpibe og en kop sød beduinte, mens Eitman og Sayed fortæller om livet i ørkenen.

Et stykke uden for lejren er der anlagt en lille helikopterlandingsplads, som kun er benyttet en enkelt gang og måske aldrig bliver det igen, ifølge beduinerne.

»Suzanne Mubarak (gift med præsident Hosni Mubarak, red.) skulle besøge Wadi El-Hitan. I en måned inden besøget havde vi travlt med at ordne lejren, så alt var tip-top, men da hun endelig kom for at se hvalerne, var vi forment adgang til lejren og mødte hende aldrig«.

Når faraoen eller hans hustru dukker op, må menigmand vige. Heldigvis er der gode chancer for, at Eitman Mohamed, Sayed Saleh og de andre beduiner er til stede, når vi turister dukker op. For os er de og bekendtskabet med dem nemlig en stor del af oplevelsen, som Suzanne Mubarak gik glip af.

Politikens rejse var støttet af AB Travel.
En tur fra Kairo til Hvalernes Dal i firehjulstrækker inklusive frokost og engelsk guide koster typisk 150 dollar eller 890 kroner.