Annonce
Annonce
Forsiden 26. jan. 2010 KL. 11.33

Her er verdens bedste aktive ferier

Læserne guider til de bedste aktive ferieoplevelser.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Tip og vind

Hvad er næste emne?
De bedste langrendsløjper

Hvordan kan jeg deltage?
Send 10 til 20 linjer til guide@pol.dk eller via dette link senest onsdag kl. 12.00.

Hvad kan jeg vinde?
Ugens bedste tip præmieres med en rejsebog efter eget valg fra Politikens 'Turen går til...' -serie.

Denne uges vinder:
Lis Jakobsen, Farum

Alle indsendte bidrag deltager desuden i lodtrækningen om månedspræmien, flybilletter for to personer med Cimber Sterling.

Cimber Sterling flyver dig på golf- og badeferie ved Middelhavet, skiferie i Alperne og forlænget weekend i Europas metropoler.
Flyv fra Aalborg, Karup, Århus, Billund, Sønderborg og Bornholm til København og videre ud i Europa.
Find de gode tilbud på www.cimber.dk

Bjergbestigning i Afrika
Mount Kilimanjaro er ikke Afrika, som man ser hjemmefra med sult, tørke og fattigdom. Men frodige dale, grønne bjerge og en gæstfrihed ud over det sædvanlige.

Jeg bookede hjemmefra via GAP Adventures til ca. 10.000 kroner for seks dage plus to nætter på hotel. Det kan gøres for 1.447 dollar, hvis man booker direkte ved Zara Tours, som GAP også bruger som operatør.

Så her er der penge at spare. De har 21 års erfaring med Kilimanjaro og safari, så de fleste booker en uges bjergtrekking og en uges safari.

Det hele tager afsæt på Springland Hotel lidt uden for Moshi i Tanzania. Selv om man rejser alene, har de fleste samme mål med deres rejse, så der er masser af samtaleemner i spisesalen.

For mit vedkommende kom jeg i en gruppe med en ung gut. Til os to klatrere skulle der bruges ti bærere.

Jeg vil vove at påstå, at de fleste med bare lidt god kondi kan nå til toppen, der ligger 5.896 meter over havets overflade. Det er vigtigt at drikke, spise og hvile sig og tage det roligt.

Vi fik varm mad tre gange dagligt, og det var virkelig lækkert. De sørgede for det hele, og de gjorde sig umage med, at vi følte os godt tilpas og havde gode hygiejneforhold.

Den sidste opstigning var den hårdeste, og vores guider hjalp os med at bære rygsækkene det sidste stykke. Og hvor var det bare hele turen værd at stå på Afrikas tag.

Det var med tårer i øjnene, at jeg satte mig ind i flyet til Danmark efter fire helt fantastiske uger i dejlige Kenya og Tanzania. Og jeg bliver helt forarget, når folk mener, at Afrika kun er et farligt sted at færdes. Hvor er Afrika dog bare alle tiders.
www.zaratours.com
www.gapadventures.com
www.swiss.com

Joanna Podraza, København NV

Cykelrejser
Jeg har fået for vane at tage cyklen. I 2009 fra Hirtshals til Portugal, derfra Europa på tværs til Østrig og gennem det gamle øst til Rostock, videre med færge til Gedser og over ’sydhavsøerne’ hjem. 9.500 km og 76.000 hm på 45 dage.

Jeg er 56 år og havde selvfølgelig trænet en del forud. Et snit på mere end 200 kilometer dagligt kræver også at kunne rejse let. Det betyder en racercykel med 15-16 kilos oppakning.

Det er fantastisk at opleve Europa ad de små veje. Jeg har ingen forhåndsaftaler, men finder overnatning undervejs. Chambres d’hotes, små familiehoteller, vingårde, eller hvad der nu dukker op sidst på dagen.

Det europæiske køkken opleves på alle niveauer, og snakken går på bedste vis, om end ofte noget gebrokkent. Jeg møder stor venlighed og nysgerrighed over for denne cykelmyg.

Jeg har i mange år været fascineret af bjergene, og med Pyrenæerne, Alperne, Ardeche, Ventoux for 19. gang, Dolomitterne etc. har der været rigeligt at rive i.

Det er ikke specielt billigt, idet man skal regne med cirka 1.000 kroner per dag, men det er et kæmpe eventyr, som starter hjemme ved garageporten, og som man aldrig glemmer.

Ib Kjærulf, Aalborg

Vandring i Pyrenæerne
Parque Nacional de Ordesa y monte Perdido i Pyrenæerne et gudeskønt område for en lille flok mænd, der gerne vil opleve storheden i bjergene.

Flyveturen til Barcelona er ingen sag, og de lejede to biler parkerer vi i byen Torla nord for Huesca. En enkelt overnatning i Refugio Lucien Briet kan anbefales som vandreturens start- og sluthytte.

Herfra kan man klare opstigningerne, hvor man møder fåreflokke, det 90 meter høje vandfald, der bestøver de svedige pander inden frokosten, der bæres fordelt i rygsækkene med alt øvrigt grej – ekstra tøj, soveposer osv. Et par rovfugle svæver over hovederne på os.

Længere fremme dukker fjeldstuen i Garvanie op. Her har vi bestilt plads, og det varme måltid er bjergmad, så det vil noget: Suppen, risretten og frem for alt rødvinen fylder depoterne, så vi selv efter ni timers vandring formår at synge højere end en tilsvarende fransk mandegruppe.

Og så er der dømt dybt godnat klokken 22. Kroppen kræver ro og får sin vilje.

Næste dag er flokken på fødderne klokken 9.00. Morgenmaden er indtaget, væske og frokostpølsen og de gode flutes er indkøbt.

Vi har heller ikke glemt rigeligt med væske. De stive sokker skal ned i læderet igen. Godt, at hele flokken allerede her på andendagen lugter af ged. Vi skal finde refugiet i Breche de Roland. Ruteafmærkningerne er klare og præcise.

Indimellem kan opstigningerne være en blanding af klatring og vandring, så man skal passe pænt på, hvor man sætter sine støvler.

Der er passager med sne og passager med solid sol, hvor man falder for at dyppe sig i den brusende, kolde flod. Der sammenlignes vabler og digitalfotos af denne gigantiske skønhed. Goriz Refugiet er nået.

Og sådan går det derudad de næste fire-fem dage. Hele området kan betrædes på mange måder. Der er ture både for de seje og fritidsvandrerne. Prøv det. Man er lillebitte i dette kæmpe bjergmassiv.

Finn Gunst, Brønshøj

Italiensk yoga
Få danskere finder vej til Sardinien, men med nye direkte fly både fra Billund og København er der al mulig grund til at opsøge denne italienske perle.

Jeg faldt tilfældigt over Melanie Welshers lille yoga-studio i byen Bosa. Bylivet foregår i halvt tempo, maden er fantastisk, stranden en perle og turisterne få, så længe man holder sig fra juli-august.

RO.  Yogaferier er en populær rejseform for dem, der vil helt ned i tempo. Arkivfoto: APCirka en uge hver måned arrangerer Melanie ’yoga-retreats’, hvor man i meget små hold tre timer hver dag dyrker yoga, så englene synger.

Hvad enten man er nybegynder eller avanceret yogaudøver, vil man i løbet af ugen opleve en rejse ind i og med sig selv, som er balsam for sjælen.

Melanie kombinerer flere retninger af yogaen og ejer en evne til på et meget let forståeligt engelsk at vise én tilrette i stillinger og øvelser ud fra hver enkelt deltagers formåen og behov.

En udvidende og givende oplevelse, hvorfra de fleste kun nødigt vender hjem igen til en stresset hverdag. Men med fra Sardinien har man øvelser til hjemmebrug, så man i sin egen stue kan praktisere videre.

Efter den daglige yoga er der god tid til at gå på oplevelse på øen, slappe af på stranden eller nyde kaffen på en af de mange små og billige cafeer.

Overnatning foregår efter eget valg, enten booker man selv eller via Melanie. I Bosa kan hotel Corte Fiorita med dets små charmerende afdelinger spredt rundt i de smalle gyder varmt anbefales.
www.yoga-breaks-italy.co.uk

Kirsten Tolstrup, Birkerød

På besøg hos vortesvin
Verdensmesterskabet i fodbold er i Sydafrika i år, og derfra er der ikke langt til et yndet udflugtsmål, det lille kongerige Swaziland. På vores rundrejse besøgte vi Milwane Wildlife sanctuary i efteråret 2008.

De har et varieret tilbud af overnatningsmuligheder i traditionelle hytter med moderne faciliteter, camping og backpackers lodge. Alt til rimelige priser.

Vi kunne deltage i guidede vandreture, ture på hesteryg samt mountainbiking med unikke muligheder for at møde de vilde dyr. Vi gik imellem krokodiller, red mellem zebraer og gnuer og cyklede af de vildeste stier.

For de mere professionelle på mountainbike er der løb en gang om året. Hvis der er tid til afslapning, er der også swimmingpool.

Dagen sluttes i Hippo Hount Restaurant med de skønneste afrikanske retter, mens solen går ned, og flodhestene bliver aktive.

De brøler og kæmper i nattens mørke. Solnedgangen nydes ved vandhullet med udsigt til et rigt fugleliv.

På selve pladsen imellem boligerne færdes de vilde dyr, især nyala-antilopen, frøer, og vortesvin. Der er bål på pladsen, hvor vi kunne sidde og udveksle dagens oplevelser med de øvrige gæster fra nær og fjern.

En aften var jeg ved at falde over en vortesvinsfamilie, som lå og varmede sig ved bålet.

De ansatte og deres familier møder op om aftenen og viser stammedans, sang og musik. Om natten kunne vi høre alle de aktive dyrs puslen og smasken, abernes flugt over taget og flodhestenes brølen i dammen.
www.biggameparks.org
www.suninternational.com

Charlotte Neubauer og familie, Nykøbing Falster

nyheder@pol.dk

Annonce
Politik
28. maj. KL. 23.32

Økonom: Skattereform er et skridt i den rigtige retning

Regeringen hæver topskattegrænsen - blandt andet på bekostning af boligejerne. Dermed følger de råd fra eksperter.

Gældskrisen
28. maj. KL. 20.24
Kollaps. Den græske økonomi er slem, men måske er den endnu værre, mener landets forhenværende premierminister Lucas Papademos. - Foto: NIKOLAS GIAKOUMIDIS/AP

Græsk eks-leder: Kassen er tom i juni

Det kræver en stabil regering nu, hvis ikke økonomien skal kollapse, siger tidligere ministerpræsident.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer