Island har været en rejsedestination siden år 870, da de første rejsende med Ingólfur Arnarson i spidsen kom til øen fra Norge via Skotland og Hebriderne.

Her ranede de kvinder og trælle til at forlyste sig med og slide for sig i deres nye land. Som det sidste europæiske land blev Island endelig bosat.

De første nybyggere boede under yderst primitive forhold, hvilket vor tids opdagelsesrejsende, turisten, kan forvisse sig om ved et besøg i bosættelsesmuseet Reykjavik 871 +/- 2 under Hotel Reykjavík Centrum i Aðalstræti 16. I 2000 rev bystyret en gammel bygning ned for at gøre plads til hotelbyggeriet, og da dukkede ruinerne fra fortiden op. Året efter gik arkæologerne i gang.

»Der er tale om et typisk vikingelanghus fremstillet af tørv og sten med et hårdtstampet jordgulv. I midten var der et langt bål til lys, varme og madlavning. Vi ved ikke, hvem ejeren var, men i husets ene side er der en bænk, hvor gårdmanden og hans familie holdt til, mens slaverne levede i den anden side«, fortæller Sigrún Dungal fra Reykjavik 871 +/- 2 og forklarer samtidig, at museets navn skyldes, at arkæologerne ikke præcist ved, hvornår vikingerne kom til Island, men det er sandsynligvis år 871 plus minus et par år.

Sigrún Dungal kommer så med en lille tilføjelse, som nok vil få nutidsmennesket til at rynke på næsen og løbe skrigende bort fra huset:

»Naturligvis var der også plads til husdyr inde i selve huset. Køerne f.eks. stod i den ene ende af menneskenes bolig«.

Kongens bad
På Hotel Rangá 96 km øst for hovedstaden, Reykjavik, er der ingen risiko for at støde på køer eller andet kræ på værelserne. Heller ikke, selv om en isbjørn har rejst sig på bagbenene i receptionen.

Hotel  Ranga ligger langt, langt ude på landet i Island, og indgangsportalen er ikke prangende, men luksus og velvære venter bag porten. Foto: Poul Husted
»Isbjørnen er vores vagtmand og maskot, og så leder han klageafdelingen«, ler den svenske direktør, Björn Eriksson, for der er ingen fare, eftersom vilddyret er udstoppet.

Rangá er et bjælkehotel i bedste amerikanske stil opført i 1999 »i ødemarken, men alligevel er det tæt på alt, bortset fra nattelivet i Reykjavik: Det er tæt på Vestmannaøerne, og der er rig mulighed for at dyrke river rafting, golf, fiskeri samt ridning, og så er der masser af vandfald og varme kilder i nærheden. Vi er faktisk et mini-Island«, som direktøren formulerer det.

Men Rangás største attraktion er ikke de omkringliggende seværdigheder eller attraktioner. Det er selve hotellet, og det har internationale stjerner som Forest Whitaker, Bette Midler og 10 statsoverhoveder med den svenske kong Carl Gustaf i spidsen for længst fundet ud af.

Med den lave islandske kurs, hvor priserne nærmest er halveret for turister, besluttede Rejser sig for at afprøve netop den 74 kvadratmeter store kongelige suite i værelse 40 med udsigt til vulkanen Hekla og Rangáfloden. Til en pris af 4.500 kr. – et standardværelse koster fra 930 kr. – bliver en kongesuite nok aldrig billigere, eller som Björn Eriksson formulerer det med den islandske krise og en halvering af priserne på grund af den islandske krones kursfald i baghovedet:

»Allerede nu er det ikke så billigt som for tre måneder siden. Udsalgstiden er ved at være slut. Priserne kan ikke holdes nede over en lang periode, fordi mange varer skal importeres til Island, mens service fortsat vil være billigt«.

Den slags bekymrer man sig heldigvis ikke om i den royale suite, hvor soveafdeling og salon er opdelt af en jacuzzi og en skærm. Akkurat som Carl Gustaf og den amerikanske filantrop David Rockefeller før os satte vi os med et glas champagne i boblerne og de to fladskærme indstillet på hver sin kanal. Gæsterne i de øvrige gemakker behøver dog ikke misunde hverken blåt eller journalistblod, for alle værelser har jacuzzi, hvis man da ikke foretrækker de udendørs boblebade.

Værtens guldmine
Hotel Hekla uden for Skeiðum ved Selfoss er en gammel landboejendom omdannet til en gæstgivergård. Den har ganske vist et stort boblebad ude i haven, men ikke jacuzzi. Til gengæld har Hekla masser af hjemlig hygge og den gode mad til fælles med Rangás nye restaurant med udsigt til tre verdenshjørner.

Hotel  Borg i Reykjavik er ikke ramt så hårdt som andre islandske restauranter, fordi mange af kunderne er turister. Foto: Poul Husted
Tjeneren Oskar Ársælsson med en fortid på Munkebjerg Hotel i Vejle serverer denne aften gåsepaté, kartoffelsuppe, lam samt crème brûlée og chokolademousse, mens han fortæller, at »alt er hjemmelavet og traditionelt islandsk. Aftenens kok, Jóhann Ivar Guðmundsson, og hans kolleger plukker selv alle urter. Lam, grise og fisk er alt sammen lokalt, mens en landmand fra sydkysten leverer kartofler«.

Når der er vildt på Heklas bord er det også hjemmeskudt af Jón Þorsteinn Hjartarson, som sammen med sin hustru, Sigrún Lára Hauksdóttir, driver Hotel Hekla, der blev ombygget til et såkaldt country hotel med 37 værelser for en halv snes år siden.

»Jeg var oprindelig tømrer og Sigrún apoteker, inden vi kastede os over hoteldriften. Nu om dage er jeg mest bogholder«, fortæller Jón Þorsteinn Hjartarso.

Derefter trækker hotelværten os sammen med sin trofaste følgesvend, den sorte labrador Batti – en forkortelse for Batman – ud til sin islandske guldmine: et 600 meter dybt hul, hvor der pumpes 17-18 liter 65 grader varmt vand op i sekundet: »Min årlige energiudgift svarer cirka til prisen for en kilowatt«.

Hekla hører til organisationen Icelandic Farm Holidays med næsten 140 gårde eller gårdhoteller med 4.000 sengepladser spredt rundt omkring i Island.

Is lavet på roer
Hilton Reykjavik Nordica på Suðurlandsbraut i det østlige Reykjavik hører også til en kæde, men udmærker sig ved, at det stort set kun er kædens kaffekrus og shampoo, der er slået igennem. Alt er o.k., men anonymt, og så ligger hotellet altså en halv times gang fra centrum.

Største plus hos Nordica, som Reykjaviks taxachauffører fortsat bedst kender hotellet som, er dog restauranten Vox, der kan karakteriseres som Reykjaviks svar på Københavns noma. Vox dyrker også det nye, nordiske køkken, men der er tale om cirka halv pris. En menu med vine hos Vox koster 750 kr., mens den løber op i 1.700-1.800 kr. på noma. Her skal det så understreges, at noma er i verdensklasse med to Michelinstjerner, og at den er et forbillede for Vox, som kokken Ómar Stefánsson siger til Rejser:

»René Redzepi fra noma har været gæstekok hos os. Det var stort. Udgangspunktet er lokale og friske råvarer, og det er nogen gange en udfordring i Island, fordi vi har så få råvarer, men så må vi ty til vore nordiske broderlande«.

Menuen denne aften er østers, fjeldørred, klipfisk, flynder, oksehale og fattigmandsasparges, oksemørbrad, roeis samt jordskokker og æbler. Ómar Stefánsson personlige præg skinner bl.a. igennem i den lille prædessert – roeisen:

»Som barn serverede min bedstemor roer og kærnemælk for mig. Derfor fandt jeg på at lave en is på roe med kærnemælksskum og -gele med reven krydderkage i bunden«.

360 graders udsigt
Ragnhildur Gunnarsdóttir fra Hotel Borg, som sammen med boutique- og designhotel 101 nok er det mest chikke i Reykjaviks centrum, afviser, at det gamle hotel fra 1930 er ramt af krisen: »Mange restauranter har ikke længere åbent til frokost, men kun til middag. Borg er imidlertid ikke ramt i samme grad, fordi vore gæster hovedsagelig er turister«.

Borg gennemgik i 2006 en gennemgribende renovering og er bragt tilbage til sin oprindelige art deco-stil. Renoveringen er foretaget med nænsom hånd, så hotellet både er moderne og klassisk. Værelserne er malet i jordfarver, der passer perfekt til det islandske landskab.

Hotel  Borg ligger skråt over for Altinget, og gæsterne var derfor vidner til protesterne efter finanskrisen. Foto: Poul HustedPå toppen er der opført en toetagers suite, og på suitens øverste etage er der en penthousestue med et 360 graders-kig over Reykjavik og det omkringliggende landskab. Ragnhildur Gunnarsdóttir er diskret og vil ikke afsløre, hvem der har boet i topsuiten, men »jeres kong Christian X, Niels Bohr, William Faulkner, Halldór Laxness, Clark Gable, Marlene Dietrich og Anthony Hopkins har i tidens løb været blandt vore gæster«.

Med en vinterpris på 4.200 kr. for suiten fortrækker Rejser ned i et hjørneværelse på første sal, hvilket bestemt heller ikke er dårligt. Herfra er der en fin udsigt til domkirken og Altinget skråt overfor. I værelset kunne gæsterne ikke høre islændingenes vrede protester i efteråret mod regeringen, fordi der er fire lag glas i hotelvinduerne, så også nattelivets lyde holdes ude.

I Altinget kunne ministrene imidlertid høre protesterne, som til sidst blev så højlydte, at regeringen blev bragt til fald i slutningen af januar.