Deres korrespondent bor i Berlin, så hotel er noget, jeg anbefaler andre.

Der er nogle for enhver pung, og jeg har aldrig boet dårligt i denne by.

Det hotel, jeg oftest selv har boet på, hedder Kastanienhof. Det ligger på Kastanienallee i kvarteret Prenzlauer Berg, der i sig selv er en oplevelse.

LÆS ARTIKELGuide til læsernes Berlin

Tag sporvognen
Sporvognen ned til centrum, der her hedder Mitte, går lige uden for døren. Turen varer mindre end ti minutter.

Fra Kastanienallee kan man hurtigt nå de fleste af de mål, jeg ubetinget ville besøge, hvis nogen forærede mig en weekend i denne skønne europæiske hovedstad og bad mig bruge tiden optimalt.

Husk at booke (www.kastanienhof.biz ). Mange danskere kender stedet.

FREDAG

Kl. 20 DDR-rokoko
1. Fredag aften vil jeg i operaen, og jeg har bestilt billetter over nettet.

Berlin har tre operaer, Staatsoper på Unter den Linden, Komische Oper, ligeledes med billetkontor ud til Unter den Linden og indgang lige rundt om hjørnet i Behrenstrasse, og Deutsche Oper ovre i vest, ud til Bismarkstrasse.

Det er vigtigt at vide, at man i Berlin næsten altid kan få billetter, bare man bestiller dem i lidt god tid. Impulskøb på selve dagen kan også lade sig gøre for de heldige.

Verdens bedste musikanter
Deutsche Oper har dette forår Wagnerfestival. Af operaens hjemmeside fremgår det, hvornår man kan opleve ’Tannhäuser’, ’Lohengrin’, den sjældent opførte ’Rienzi’ og ’Den flyvende hollænder’. Oven i alt det andet.

Vi valgte imidlertid Staatsoper, der ledes af den verdensberømte Daniel Barenboim.

I Berlin spiller nogle af verdens bedste musikanter, og sangerne er næsten altid også verdensnavne. Her eksperimenteres ikke.

GUIDE: Turen går til ... tgt.dk guider til Berlin

Så 'Tryllefløjten'
Den aften, vi valgte, opførtes ’Tryllefløjten’ af Mozart. Vi tog vores ældste datter på 7 år med. Hun nød det, men hun kender også operaen udenad fra Bergmans filmversion.

Forestillingen er pragtfuld og gennemføres i en kopi af de gamle kulisser, som arkitekten Karl Friedrich Schinkel lavede til operaen i 1816.

Det er ca. tusind gange så mystisk, romantisk og frimureragtigt som enhver tænkelig opførelse af operaen i moderne udstyr. Et eventyr for børn og voksne.

Et besøg dette forår i Staatsoper bliver sidste chance for at se den sjældne stilart DDR-rokoko i originalversion.

Genåbnet i 1955
Operaen blev efter krigen genåbnet i 1955 i en restaurering, der skulle minde det østberlinske publikum om, hvordan den første bygning så ud 200 år tidligere. Resultatet er en parodi på falsk højtidelighed.

Fra sommer og indtil 2014 skal operaen saneres. Det berlinske bystyre har bestemt, at den ny Staatsoper skal være en kopi af DDR’s kopi af den bygning fra 1700-tallet, der brændte i 1843. Danske Henning Larsens lidelser blegner i sammenligning med Barenboims.

Staatsoper, Unter den Linden 7.
www.staatsoper-berlin.org

LØRDAG

Kl. 10 Mælk og østers
2. Frisk fra morgenmaden møder vi berlinerne på lørdagsmarkedet på Kollwitzplatz.

Berlinrejsende kan her gøre gode fund i de mange små boder, der sælger alverdens lækkerier. I Butter Lindners eksklusive bod kan man i øvrigt købe byens fineste og dyreste mælk hældt på smukke mørkeblå kartoner.

Ser man nærmere efter, finder man producentens navn: Arla Foods. Danmark er et drømmeland her.

Gode snacks ved standene
Hvis man er lidt småsulten, kan man få alt fra tyske pølser over falafel til gule ærter eller østers med champagne, plus kaffe og kage, ved de små stande.

Markedet har åbent mellem kl. 10 og 16.

Kollwitzmarkt, Wörtherstrasse.

Kl. 11 Muren set fra oven
3. I gåafstand fra markedet ligger byens mest afdæmpede Mur-museum.

Bernauerstrasse dannede grænse mellem Øst- og Vestberlin og har nede ved Nordbahnhof endnu et stykke mur og spiret fra en itusprængt kirke at vise frem.

I dokumentationscentret vises film, og fra bygningens tårn kan man se, hvordan det berygtede bygningsværk var anlagt med dødsstriber, vagttårne osv. Jeg foretrækker langt stedet for Disneylandversionen ved Checkpoint Charlie.

Gedenkstätte Berliner Mauer
Bernauerstrasse 55.
www.berliner-mauer-dokumentationszentrum.de

Kl. 12 Dinoer über alles
4. Vi runder Nordbahnhof og går vestpå ad Invalidenstrasse og kommer på ca. ti minutter til en af Berlins største seværdigheder, det naturhistoriske museum, et absolut must for børn og voksne.

Især om vinteren, hvor det kan være lidt koldt at besøge en af byens to i sig selv fabelagtige zoologiske haver.

Enestående samling
Museet rummer en helt enestående samling dinosaurer, herunder den verdensberømte urfugl, Archaeopteryx lithographic, der udstilles med samme ærbødighed som Leonardos ’Mona Lisa’ på Louvre i Paris.

Denne stamfar til vores fugleverden kan minde os om, at vi i dag holder dinoer som husdyr.

Dårlig kantine - god butik
Bag den monumentale indgangshal, hvor de store uddøde dyr, hvis skeletter er hentet op af en asfaltsump i Tanzania, viser sig i al deres magt og vælde, ligger uendelige gange med alverdens naturhistorie og venter på os. Specialudstillinger og legerum sørger for afvekslingen.

Den lille kantine kan ikke anbefales, men butikken er super.

Museum für Naturkunde
Invalidenstrasse 43.
www.naturkundemuseum-berlin.de

Kl. 14 Salt og tobak
5. Fra U-Bahn-stationen Zinnowitzerstrasse, der ligger lige om hjørnet fra det naturhistoriske museum, tager vi U6 sydpå til stationen Kochstrasse på grænsen mellem Mitte og Kreuzberg.

Her ligger på selve Kochstrasse, lige rundt om hjørnet fra stationen, Berlins måske bedste italienske restaurant, Sale e Tabacchi. Den ligger i stueetagen i et skønt hus i jugendstil.

Lækker mad til gode priser
På mirakuløs vis har det overlevet byens bombardement, der rev 50 procent af bygningerne omkuld. I selve huset, der hedder Rudi-Dutschke-Haus, ligger det venstreorienterede dagblad taz’ redaktionslokaler.

Vi hører ikke til den kategori af turister, man kalder first movers, altså pionerer. Når vi en sjælden gang går ud, eller kun er nogle få dage i en storby, skal det være rigtigt første gang, og det er det her, oven i købet til overkommelige priser. Man kan spise meget eller lidt, alt efter appetit og planer for aftenen.

Husk at reservere bord i god tid på nettet. Der er rift om pladserne.

Ristorante Sale e Tabacchi
Rudi-Dutschkestrasse 23
www.sale-e-tabacchi.de

Kl. 15.30 Choko-attraktioner
6. Fra Kochstrasse er der kun få minutters gang tilbage til Gendarmenmarkt, lige bag Friedrichstrasse. Denne plads er anlagt i 1700-tallet og dens to kirker, den franske og den tyske, ejer, også i sin tyske, let beherskede version, al barokarkitekturens sublime skønhed.

Den sydligste var den tyske kirke for Berlins protestantiske menighed, den nordligste kirke tilhørte huguenotterne, de protestanter, der efter afskaffelsen af trosfriheden i Frankrig i 1683 flygtede nordpå til bl.a. Tyskland og Danmark. Midt mellem dem ligger Berlins koncerthus fra 1821, bygget i klassisk stil af hofarkitekten Karl Friedrich Schinkel, oprindeligt som teater. Alle tre bygninger blev lagt i ruiner under krigen, men er nu genopført i al deres skønhed.

Nyd dette enestående øjeblik – og forbered hjemkomsten næste dag med et besøg i den storslåede chokoladeforretning Fassbender & Rausch på hjørnet af Charlottenstrasse og Mohrenstrasse. På 1. sal kan man spise kager og drikke kaffe eller chokolade. I stueetagen kan man se alt, hvad man har brug for at se, hvis man holder af chokolade. Måske endda lidt mere: I vinduerne udstiller forretningen Brandenburger Tor, Gedächtniskirche og meget andet opført i chokolade.

Har man unger med, skal man slå til her. De skal bestikkes inden næste etape.

Fassbender & Rausch
Charlottenstrasse 60.
www.fassbender-rausch.de

Kl. 16.30 Hemmelig Nolde
7. Næste stop er nemlig en af byens mere ukendte perler, Noldemuseet i Jägerstrasse.

Mange kender den tyske kunstner Emil Nolde (1867-1956) fra det skønne museum i marsken i Seebüll, syd for Tønder. Men Noldestiftelsens samling er så stor, at Berlin har fået lov at kigge med.

Vi så den helt overvældende udstilling ’Umalede billeder’, der for første gang viste en større samling af de akvareller, Nolde malede i al hemmelighed, da nazisterne havde givet ham maleforbud. Få kunstnere overgår Nolde i lysende farvepragt, og hans akvareller er endnu bedre end hans oliemalerier. Han er den tyske maler, jeg holder mest af.

Netop denne udstilling lukker i dag, søndag 17. januar, men i februar viser museet Noldes billeder fra hans rejser i Spanien, Schweiz og Tyskland. Den skal jeg også se.

Noldemuseet i Jägerstrasse holder åbent alle hverdage fra kl. 10 til kl. 19.

Nolde Stiftung Seebüll, Dependence Berlin
Jägerstrasse 55.
www.nolde-stiftung.de/index.php?seid=212

Kl. 19 Stjernebistro
8. Når vi nu er i Jägerstrasse, er det fristende at spise sit aftensmåltid på Restaurant Vau. Her skal man ikke gå, hvis man har børn med – så kan man gå på enten Aigner eller Lutter & Wegner ud til Gendarmenmarkt, begge med indgang i Charlottenstrasse.

Begge har et overdådigt østrigsk inspireret køkken.

For seks år siden havde vi vores datter med på Aigner. Her drak hun for første gang i sit liv vand af et af Aigners vandglas. Vi fik det med som gave, og tjeneren bad os om at komme igen, når hun skulle gå sit første skridt. Så ville de save det pågældende stykke ud af gulvet.

Men denne gang går vi alene på Vau – for Politikens læseres skyld – og nyder, at vi har aftenen for os selv.

Restauranten har en stjerne hos Michelin, og det er meget i Tyskland. Vau er dyrere end andre aftenrestauranter, men når man kommer fra Danmark, er det ikke noget at tale om. Atmosfæren er fransk bistro, alt er udsøgt smukt. Vinkortet er imponerende.

Restaurant Vau
Jägerstrasse 54/55.
www.vau-berlin.de

Kl. 22 Et glad glas øl
9. Fra Gendarmenmarkt spadserer vi ned ad Friedrichstrasse, krydser Unter den Linden, nyder alle lysene, og kort før Friedrichstrasse station noterer vi os, at vi på vores højre side har bog-, dvd- og cd-templet Dusmann.

Det blev ikke til et besøg her denne gang, men der er til en times stille kvalitetstid for dem, der elsker at læse, høre musik og se film.

Efter stationen krydser vi Spree-floden og når Schiffbauerdamm, hvor ølstuen Ständige Vertretung ligger og venter.

Navnet er lånt fra den vesttyske ’faste repræsentation’ i DDR. Den måtte ikke hedde en ambassade. Her har vi så rhinlændernes nye hjemsted i Berlin, en knejpe, tapetseret med billeder af kendte og ukendte tyskere, propfuld af glade gæster.

Anledningen hedder Kölsch, vidunderligt fadøl fra Köln, serveret i elegante små glas, så der kan drikkes rigtig mange. Vi tager en taxa hjem.

Ständige Vertretung
Schiffbauerdamm.
www.staev.de

Nefertiti-busten  på Neues Museum.
SØNDAG

Kl. 10 Enøjet supermodel
10. Når vi har fået øjne og derpå morgenmad, tager vi igen ned til Mitte, nærmere bestemt til Museumsinsel (museumsøen).

Dens restaurering er nu næsten fuldbragt med det nyindrettede Neues Museum, der åbnede sine døre i oktober. Det oprindelige museum stammer fra midten af 1800-tallet, men britiske bombefly lagde det i grus under krigen – og det blev den britiske arkitekt David Chipperfield, der fik opgaven at give tyskerne, hvad tyskernes var, og briterne, hvad briternes var.

Resultatet er forbløffende: en halv ruin og en halv nybygning, føjet sammen som et puslespil.

Køen er kilometerlang, så vi har i forvejen købt os tid og adgang på nettet, adressen står nedenunder. Billetterne åbner dørene for os på et bestemt angivet tidspunkt inden for en halv time, så da skal man være der. Der lukkes ca. 4.000 ind om dagen.

Hovedattraktionen er vidunderet Nefertiti, et 3.400 år gammelt, evigt ungt kvindehoved, der blev fundet i 1912 i Egyptens sand. Hun har kun et øje, det andet er ikke sat i, da hovedet bare tjente som model for andre arbejder.

Nu har denne supermodel fået sit eget tempel i Neues Museum. Smag og skønhed har ikke rokket sig en tomme, siden hun blev skabt for længe, længe siden.

Billetter på www.neues-museum.de/oefnung.php?lang=en

Neues Museum
Bodestrasse 3.
www.neues-museum.de

Forbundsdagen.Kl. 12 Spis uden om køen
11. Frokosten spiser vi på toppen af den tyske Forbundsdag, nærmere betegnet restauranten Käfer. Også her skal der mildt sagt bestilles plads i god tid.

Restauranten har sin egen indgang – ved siden af den lange kø, der skal op og se udstillingen i kuplen. Den får restaurantens gæster så med i købet kvit og frit.

Fra sit bord skuer man ud over den østlige halvdel af byen, og fra kuplen kan man se det hele. Maden er fin, og priserne ikke vildt opskruede.

Käfer, Forbundsdagen
Platz der Republik
www.feinkost-kaefer.de/dt_bundestag/

Peter Wivel er 66 år og Politikens europakorrespondent. Han har boet i Berlinbydelen Prenzlauer Berg siden 2004.