Her skal du bo i Las Vegas
Las Vegas frembringer egentlig ikke noget af værdi, men er en af verdens største turistattraktioner.
| AF Allan Graubæk |
Se også
-
Hoteltjek: Maritime Victory Hotel, Stockholm
En vidunderlig ting ved Stockholm er, at havet er til stede overalt på de 14 øer. Så selvfølgelig måtte et af byens karakterfulde hoteller få sin karakter fra havet. Se flere detaljer
- Hoteltjek: Bo med stil i Los Angeles
- Hoteltjek: Tilbud på Scandic i Vejle
- Hoteltjek: Le Metropole, Alexandria, Egypten
- Hoteltjek: Circus Circus, Las Vegas, USA
- Hoteltjek: Kullaberg, Mölle, Sverige
- Hoteltjek: Lokalt Hilton er luksus
- Hoteltjek: Et dejligt hotel i Rom
- Hoteltjek: Mangelfuldt i Barcelona
- Tag på luksushotel i Miami
Sove priser
Der er i alt ca. 70.000 hotelværelser på kasinoerne på The Strip. De
findes i alle prisklasser og i alle grader af luksus.
Billigste
25-50 dollar (140-275 kroner):
Bally’s, Circus Circus, Flamingo, Harrah’s, Imperial Palace, Riviera,
Stratosphere, Excalibur, Sahara, Tropicana.
Mellemklassen
50-100 dollar (275-550 kroner):
Bally’s, Luxor, MGM, Monte Carlo, New York New York, Paris, Treasure Island.
Dyrt
100-200 dollar (550-1.100 kroner):
Caesar’s Palace, Mandalay Bay, Mirage, Planet Hollywood.
Ypperste klasse
Over 200 dollar (over 1.100 kroner):
Bellagio, Encore, Palazzo, Venetian, Wynn
Alle priser gælder en enkelt overnatning på en hverdag midt i ugen i juni. I
weekenderne kan priserne være op til dobbelt så høje.
Priserne er fundet her: www.lasvegas.com
Las Vegas er verdens mest overflødige by.

Den producerer intet af egentlig værdi – kun underholdning, spil, musik og
dans, men også depressioner og armod hos dem, der må forlade spillebordene i
uheld.
Alligevel – eller måske derfor – er Las Vegas ude i den ugæstfri ørken i
Nevada, USA, en af verdens største turistattraktioner. Sidste år kom 37,5
millioner gæster til byen. Det svarer til lidt over 100.000 hver dag året
rundt.
Heraf er mange danskere. Spillebyen ligger nemlig rigtig højt på mange
danskeres ’skal ses’-liste under et USA-besøg.
Det er dog de færreste, der tager til byen for at spille – kun 11 procent,
viser en statistik fra Las Vegas’ turistkontor. Langt de fleste vil bare se
byen og slappe af – og fire procent kommer der for at blive gift.
Besøget er et must
»Det der med at køre ind i Las Vegas om aftenen, når lysene er tændt, og det
bimler og bamler ... Det er bare et must. Las Vegas står rigtig højt på
manges lister. Mest for at se byen, ikke for at spille«, siger René
Andersen, administrerende direktør i rejsebureauet MyPlanet, der bl.a.
sælger mange pakkerejser til det vestlige USA – og her er Las Vegas altså et
fast mål.
»Det, der gør Las Vegas sjov, er kontrasten fra, at man kommer fra en stor
naturoplevelse, f.eks. Grand Canyon eller Death Valley og så kommer ind til
det totalt tjekkede lyshelvede. Hvis Las Vegas lå lige op ad en storby, så
ville det formentlig ikke have samme effekt«, siger René Andersen, der i
øvrigt nu til sommer sammen med familien skal til Las Vegas for første gang.
I guiden nedenfor får du styr på forlystelser og hoteller i turistmekkaet:
The Strip
Spillegaden Las Vegas Boulevard, kaldet 'The Strip', er cirka 6 kilometer
lang mellem Stratosphere og Mandalay Bay og rummer 26 kasinoer, der til
sammen har omkring 70.000 hotelværelser.
1. Stratosphere
Mere end et kasino – det er faktisk USA’s højeste observationstårn. En
elevator ræser på 35 sekunder fra jorden op til toppen, hvor der også er
nogle absolut hårrejsende rutsjebaner. Stratosphere hører til i den billige
ende, bl.a. på grund af den ikke alt for spændende beliggenhed i den
nordligste ende af The Strip.
2. Circus Circus
Trygt og familievenligt kasino, hvor der er daglige cirkusforestillinger for
de mindste – de lidt større kan også lade sig underholde. Værelsespriserne
er altid meget gunstige – måske fordi det 41 år gamle kasino efterhånden er
betalt. Værelserne i tårnene kan have fin udsigt ud over byens lys. På
pladsen bag kasinoet kan man også få plads til sin autocamper.
Fashion Show Shopping Mall
Et kæmpe indkøbscenter, der består af en stribe mode- og tøjforretninger,
hver på størrelse med et jævnt dansk indkøbscenter. Ser dyrt ud, men
priserne er ganske rimelige de fleste steder.
3. Treasure Island
Her bevæger vi os på niveauet over ’basis’. Både når det gælder kvaliteten af
værelserne, men også på det kulinariske område. Det smitter så også af på
priserne, der ikke er de laveste. Hver aften er der et stort sørøvershow ud
mod The Strip.
4. Mirage
Et kasino i luksusklassen, der netop har fået en grundig renovering, der
skulle resultere i moderne og topudstyrede værelser. Underholdning på højt
plan: F.eks. var det her, at talkshow-stjernen Jay Leno underholdt et par
aftener tidligere på året. Foran hotellet er der en kunstig vulkan, der
fyres af hver aften.
5. Ceasar’s Palace
Hvis Frank Sinatra vendte tilbage til Las Vegas, så var det nok her, han
ville booke sig ind. Bygget i en mere eller mindre gennemført romersk stil,
som i hvert fald har kostet mange penge. Dyre værelser, dyre restauranter,
men med perfekt beliggenhed nærmest lige midt på The Strip.
6. Bellagio
Dette skulle være kasinoet, man vælger til den romantiske bryllupsrejse. Bare
man så ikke bliver træt af det dansende springvand, som er koreograferet i
takt til tonerne af forskellige musikstykker, f.eks. ’New York, New York’
med Frank Sinatra. Bygget i italiensk stil. Dyrt, men også meget luksuriøst.
7. Monte Carlo
Prøver at genskabe den eksklusive atmosfære fra Sydfrankrig. Det sker bl.a.
gennem forholdsvis eksklusive butikker og restauranter. Hører alligevel til
i den billige ende, trods sin fine beliggenhed.
8. New York New York
Det mest imponerende er facaden, der maser de fleste af New Yorks landemærker
ind på imponerende lidt plads – Brooklyn Bridge, en gul taxa,
Frihedsgudinden, Empire State Building og et dusin andre skyskrabere.
Prisniveauet er moderat.
9. Excalibur
Et kasino, der kører ridderstilen. Her er vi tilbage i Sherwoord-skovene i
England. Giftelystne kan blive viet i kostumer, der forvandler dem til Kong
Arthur og hans Genevieve. Ellers et det er stort, myldrende kasino med
masser af spisesteder. Et af de billigste steder at bo i Las Vegas.
10. Luxor
Bygget som en pyramide, hvilket medfører enkelte særheder. Bl.a. at
’elevator’ er afløst af ’inklinator’, som kører i en vinkel på 39 grader.
Det skulle føles som om man kører sidelæns i stedet for op. Ganske
luksuspræget, men alligevel fornuftige priser. Beliggenheden er heller ikke
særlig god i den yderste sydlige ende af The Strip.
11. Mandalay Bay
Luksus i alle ender og kanter. Stedet er også hjemsted for nogle af de
største boksekampe i Las Vegas. Meget luksuspræget, men beliggenheden i den
yderste ende af The Strip kan være lidt af en skuffelse for dem, der vil gå
en aftentur. Fin udsigt til flyene til og fra McCarran-lufthavnen. Et dyrt
sted at bo.
Den østlige side af the Strip
12. Sahara
Da Sahara Hotel & Casino blev indviet i 1952 passede navnet meget godt –
den nordlige ende af The Strip var nærmest en ørken. Sahara er blevet
kraftigt moderniseret, men der er stadig et afrikansk/arabisk præg over
stilen. Men også noget meget amerikansk – f.eks. baren med de opstillede
NASCAR-racerbiler. Billigt at bo her.
13. Riviera
Et af de sejlivede kasinoer i Las Vegas – indviet i 1955. Dengang var det The
Strips første ’skyskraber’, da det havde et tårn på ni etager. Riviera
satser meget på at underholde sine gæster – bl.a. med natklubber i
1930’er-stil.
Encore
Det nyeste bygningsværk på The Strip, som blev indviet for et par måneder
siden. Er stort set identisk med Wynn – se dette.
Wynn
En stor bronzefarvet kolos, der tilbyder luksus i topklasse. Værelserne får
generelt topkarakter for deres still og indretning. Talrige restauranter, de
fleste i den dyre ende. Er nok Las Vegas’ dyreste hotel, men selv her kommer
der undertiden gunstige tilbud.
Palazzo Resort
Et kasino for de krævende. Stilen er italiensk inspireret, og alle værelser
er udformet som suiter, så der burde være plads nok. Alle de dyre
modebutikker findes også her.
Venetian
Et lille stykke Venedig genskabt i Nevadas ørken. Tag f.eks. på sejltur i
gondoler under blå himmel, som dog er malet på loftet. I det indre er
kasinoet pyntet med overvældende mængder marmor og stuk, hvoraf meget er
udformet med stor håndværksmæssig kunnen. Hører til i den dyre ende.
Harrah
Et kasino, der uafbrudt vil underholde sine gæster. Det sker med musik og
dans samt mere variete-prægede forestillinger. Beliggenheden er fin,
priserne er gunstige.
Imperial Palace
Et pudsigt ’lille’ kasino – dog med 2.640 værelser – der har fået lov til at
overleve mellem de store og meget prangende bygningsværker her midt på The
Strip. Billigt og med mange gode faciliteter.
Flamingo
Et sted, der kan prale med en helt autentisk Las Vegas-baggrund. Det oprindelige
Flamingo Hotel blev nemlig grundlagt i 1946 af gangsteren Benjamin ’Bugsy’
Siegel. Nu bliver der dog næppe skudt på gangene – i stedet plejes en mere
luksuspræget stil på kasinoet med 3.500 værelser.
Bill’s Gambling Hall & Saloon
Et lille kasino, der ligger lidt indeklemt mellem de noget større naboer, og
det er heller ikke iklædt noget specielt tema – udover spil, mad og
underholdning.
Paris
Et Eiffeltårn, der rager op i 50 etagers højde, er er godt pejlemærke for
stedets gæster, hvis de ikke kan finde hjem om aftenen. Mange andre løsrevne
stumper af Paris’ arkitektur er genskabt her – til dels med ganske stort
held. Ikke blandt byens billigste hoteller.
Planet Hollywood
Her fester rockstjernerne – og dem, der bare gerne vil hænge ud med dem. Med
andre ord: Det er ikke her, en familie, der søger et lidt fredeligt Las
Vegas-ophold, skal tjekke ind.
MGM Grand
Her er alt stort: Selve hotellet med mere end 5.000 værelser,
bryllupskapellet med plads til 60 gæster og koncertsalen med næsten 17.000
pladser. I kommende måneder er der optræden af bl.a. Britney Spears, Dave
Matthews Band, Robbie Williams og Fleetwood Mac.
Tropicana
Navnet lyder tillokkende og eksotisk, men stedet skuffer (og Rejser har lige
boet der). Ikke specielt charmerende og prisen kunne derfor godt være
lavere. Vi prøvespiste hotellets aftenbuffet – desserten var fin, resten er
bedst tjent med at blive forbigået i tavshed.
Vegas i tal
4,5 dage varer et typisk ophold.
254 dollar (1.400 kr.) bruger hver person på mad og drikke.
114 dollar (630 kroner) på indkøb.
85 procent af gæsterne deltager i spil.
3 timer bliver der spillet dagligt.
550 dollar (3.000 kroner) er budgettet til spil.
49 år er gæsterne i gennemsnit.
7 procent kommer for at blive gift.
Kilde: Las Vegas’ turistkontor
Se også
- Gear og gadgets vælter ud af elektronikmesse 07. jan 14.26
- Søgemaskiner gør New York-ferien dyrere 12. okt 20.00
Teologer: Gud havde en hensigt med Breiviks massakre
Gud står bag massakren på Utøya, mener både danske og norske teologer.
Brugere med ældre Macs kan ikke længere logge på med NemID
Mac-computere med ældre chips er nu afskåret fra at logge på med NemID.
-
Sundhed & Motion24. maj. KL. 11.35
-
Bagside-tv24. maj. KL. 10.49
Berlusconi gør klar til politisk comeback
Tidligere premierminister Silvio Berlusconi vil danne nyt parti midt i Italiens økonomiske og politiske kaos.
Seneste nyt
- 24. maj. 2012 KL. 11.20 Teologer: Gud havde en hensigt med Breiviks massakre
- 24. maj. 2012 KL. 10.52 Danskere får børneydelse for fire milliarder
- 24. maj. 2012 KL. 10.40 Journalist giver forklaring om narkoring bag lukkede døre
- 24. maj. 2012 KL. 10.22 Søofficer med dyre vaner får oprejsning i landsretten
- 24. maj. 2012 KL. 10.15 Parkens aktionærer havde opgivet guldet inden skæbneaften
- Se flere nyheder
Mest læste i dag
- 24. maj. 2012 KL. 07.00 Ny tjeneste løfter telefonsamtaler op på et helt nyt niveau
- 23. maj. 2012 KL. 10.38 Knud Romer: Facebook er en kræftsvulst på internettet
- 23. maj. 2012 KL. 13.50 Superbillige tilbud på nettet ærgrer restauranterne
- 23. maj. 2012 KL. 13.34 Her er den blinde passager, du ikke ønsker at tage med hjem fra rejsen
- 24. maj. 2012 KL. 07.00 Lundins mordvåben vises frem på museum
Kultur Seneste nyt
- 24. maj. 2012 KL. 11.46 Kim Skotte: Beat-film har sex, drugs og jazz med til Cannes
- 24. maj. 2012 KL. 10.54 Tidligere drabschef: OK at udstille genstande fra mordsager
- 24. maj. 2012 KL. 10.39 Danskerne skal selv udpege vigtig kulturarv
- 24. maj. 2012 KL. 10.06 Politiken.dk i Baku: Danske grandprixfans tvivler på sejr til Danmark
- 24. maj. 2012 KL. 08.48 Filosof: Hvis det kun handler om våben, er det lige meget
- Se flere kultur-nyheder
Sport Seneste nyt
- 24. maj. 2012 KL. 11.37 Positive FCN vinder guld med negativ rekord
- 24. maj. 2012 KL. 11.30 Mission fuldført: Viggo Jensen er færdig i Esbjerg fB
- 24. maj. 2012 KL. 11.18 AGK er undervurderet: Sidste skanse tror på Champions League-titlen
- 24. maj. 2012 KL. 10.37 AaB går spillerjagt efter totalfiasko
- 24. maj. 2012 KL. 10.22 Dansk hæder til NHL-stjerner
- Se flere sportsnyheder
IBYEN Seneste nyt
- 24. maj. 2012 KL. 11.45 Anmelderne: Josh Brolin redder ny 'Men in Black'-film
- 24. maj. 2012 KL. 09.19 Dansk animationssucces er 'made in China'
- 24. maj. 2012 KL. 08.10 Ung soulsanger brølede smukt - som en vuvuzela
- 23. maj. 2012 KL. 21.11 Filmfestival satsede rigtigt med færre film
- 23. maj. 2012 KL. 20.00 Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat
- Se flere Ibyen-nyheder
Tjek Seneste nyt
- 24. maj. 2012 KL. 11.35 Ny knibebevægelse skal redde underlivet
- 24. maj. 2012 KL. 11.29 Brugere med ældre Macs kan ikke længere logge på med NemID
- 24. maj. 2012 KL. 09.29 Her er forsikringsselskabet flest klager over
- 24. maj. 2012 KL. 09.28 Tøse-Runden: Køligt vejr venter 6.000 cyklister
- 24. maj. 2012 KL. 09.22 Ryge: Makabre muselig fundet ved havens vandkunst
- Se flere Tjek-nyheder
Coldframe i cedertræ
Dyrk i dit drivhus - også på altanen eller terassen ! Cedertræ er en fuldstændig vedligeholdelsesfri træsort, der får en smuk grå patina henover årene, og udover det så dufter cedertræ fantastisk og giver varme til omgivelserne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 150 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
Pluspris 1395 kr.
Alm. pris 1680 kr
|
|
Pluspris 500 kr.
Alm. pris 600 kr
|
|















