Annonce
Annonce
Forsiden 7. feb. 2010 KL. 10.00

Hotelreservation på nettet kan koste dig dyrt

Når hotelopholdet købt på nettet annulleres med kort varsel, kan det blive dyrt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Sådan klager du

Man kan klage over enhver form for forbrugerkøb i Europa, heriblandt rejser, hos Forbruger Europa.

Klagegangen er ganske overskuelig. Det skal dog foregå via Forbruger Europas hjemmeside, hvor der ligger en særlig formular, som sikrer, at alle nødvendige oplysninger foreligger.

Man kan beskrive sin sag på dansk, men det anbefales, at man gør det på engelsk.

Forbruger Europas danske stab sender sagen videre til det land, hvor det klageramte firma hører hjemme.

I visse tilfælde kan Forbruger Europa også give råd om relevante klageveje i andre lande, f.eks. USA og Canada. Men det hører til undtagelserne, og generelt gælder hjælpen kun for Europa.

Forbruger Europa råder derfor til, at man benytter sig af søgemaskiner etc., der er registreret i Europa.

Selskabets adresse vil altid fremgå af hjemmesiden, f.eks. under punkterne ’about us’ eller ’contact us’.

Forbruger Europa, Amagerfælledvej 56, 2300 Kbh S, tlf. 32 66 90 00 www forbrugereuropa.dk

Se rejsetips om Mallorca her

Se også:

Det burde være nok at betale én gang for at bo på et hotel.

Det troede Rejser-læseren og sekretær Marianne Sørensen også, da hun bestilte et hotelværelse på Mallorca via hjemmesiden hotel-board.com. Men da hun stod på hotellet på den spanske ferieø, var historien en ganske anden.

LÆS OGSÅ Guide: Gør et hotelkup

Hotel-board.com havde aftenen før afrejse sendt en mail til Marianne Sørensen. Heri skrev de, at de havde annulleret bookingen.

De beklagede og skrev, at hun ville få sine penge retur. Hun nåede ikke at se mailen inden afrejsen, så hun stod uden en brugbar hotelreservation ved ankomsten til Mallorca.

Og så måtte hun betale for et værelse endnu en gang.

LÆS OGSÅ Venere.com finder det billigste hotel

»Vi fik lov til at bo på det bookede hotel mod, at vi betalte fuld pris en gang til. Det er de penge, som jeg nu har skrevet til hotel-board.com om hele 6 gange, og som jeg åbenbart ikke får udbetalt«.

Marianne Sørensen henvendte sig til Rejser for at høre, hvad man kan gøre i sådan en sag.

Vi opfordrede hende til at indgive en klage over hotel-boards.com til Forbruger Europa, som tager sig af den slags sager, der rækker over landegrænserne. Det meddelte hun også til hotel-board.com, og så skete der noget:

En mur af forhindringer
»De ringede straks – midt om natten – og sagde, at jeg ville få mine penge, men de kom bare ikke. Efter en del skriverier herefter frem og tilbage, hvor jeg blev ved at rykke for pengene, fik jeg så omsider refunderet beløbet i midten af januar i år«, fortæller Marianne Sørensen, der kan betegnes som en rutineret rejsende.

Sammen med sin mand rejser hun tre-fire gange om året, bl.a. til USA, Kina og det meste af Europa.

Hun bruger med stor glæde computeren til at bestille rejser og er kun glad for alle de muligheder, den elektroniske verden tilbyder.

Men trods al den erfaring, Marianne Sørensen har opsamlet i bestilling af talrige rejser, måtte hun sande, at hotelopholdet endte med at blive dyrere end beregnet.

De fem dages ophold skulle ved bestilling på internet have kostet ca. 2.900 kroner, men hotellets pris for folk, der kommer lige ind fra gaden, var noget højere – nemlig ca. 1.500 kroner ekstra.

»Vi blev midt på ugen bedt om at komme ned i receptionen og blev afkrævet mere af hotellet for at kunne blive boende de sidste to dage. Ellers ville vi blive smidt ud. Hotellets begrundelse var, at det var prisen, når man bookede hos dem selv, og de havde jo ikke fået vores penge fra hotel-board.com«, siger Marianne Sørensen.

Dette ekstra beløb på cirka 150 euro har hun ikke fået refunderet.

Vær opmærksom på firmaer uden for Europa
Ifølge hjemmesiden for hotel-board.com er det et firma, der er etableret i Canada, og de behøver derfor slet ikke rette sig efter Forbruger Europa, forklarer leder af Forbruger Europa, Peter Fogh Knudsen.

»Vi har ingen myndighed der, men lige, når det gælder f.eks. USA og Canada, ville vi kunne henvise til de autoriteter, der kunne tage sagen op for hotelgæster som Marianne Sørensen«, siger Peter Fogh Knudsen.

Han har i øvrigt et godt råd til folk, der søger efter billige rejser eller hoteller på internettet. Tjek, hvor firmaet er grundlagt. Der er nemlig kun hjælp at hente fra Forbruger Europa, hvis selskabet hører hjemme i Europa.

Rejser har kontaktet hotel-board.com for at høre, hvorfor det tog så lang tid, inden Marianne Sørensen fik sine penge retur.

Desuden ville vi også gerne høre, om firmaet ville refundere den ekstra udgift til den højere hotelpris, men hotel-board.com svarede ikke inden for deadline.

Se rejsetips om Mallorca her

Annonce
Politik
28. maj. KL. 23.32

Økonom: Skattereform er et skridt i den rigtige retning

Regeringen hæver topskattegrænsen - blandt andet på bekostning af boligejerne. Dermed følger de råd fra eksperter.

Gældskrisen
28. maj. KL. 20.24
Kollaps. Den græske økonomi er slem, men måske er den endnu værre, mener landets forhenværende premierminister Lucas Papademos. - Foto: NIKOLAS GIAKOUMIDIS/AP

Græsk eks-leder: Kassen er tom i juni

Det kræver en stabil regering nu, hvis ikke økonomien skal kollapse, siger tidligere ministerpræsident.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer