Med 80 km/t bankede vi gennem det enormt store finske vinterlandskab.

Det ene øjeblik over øde hvide sletter, det næste i et smalt spor mellem sneklædte træer. Nogle gange skulle der kæmpes, når maskinen knoklede over bukler og ujævne hop, andre gange gled vi gelinde hen over ubrudte flader af sne. Hele tiden var der en brusende fornemmelse af fart og sjov blandet med banal glæde over den smukke natur.

Et hold på 16
Helt kontant kørte vi på den måde frækt ud i oplevelserne under snescooterturen i Lapland. Vi var 11 mænd og 5 kvinder på hver sin voldsomme snescooter med kræfter til at køre langt over 100 km/t. Så råstyrken var på plads, da vi med bopæl i Levi, Finlands største center for vintersport, i sløjfer kørte daglange ture på 130-150 kilometer.

Vi kan lige så godt få det overstået: Søger man ro og en stille knitren fra sneen er det bedre med et par langrendsski. Men skal alle sanser i sving i naturens barske blanding med spænding og sjov, så er snescooteren oplagt.

Udfordringen ligger i konstruktionen
Spændingen kommer ikke, fordi det er farligt, men fordi det er udfordrende at bakse med den mærkelige konstruktion, som en snescooter er. Man sidder jo og kører som på en motorcykel. Men med to ski foran og et bredt kampvognsbælte bagude til at få kræfterne ned i sneen er der ikke umiddelbar fare for at vælte. Derimod skal man vænne sig til den ratslørsagtige træghed i bevægelserne, som styringen med de to ski medfører. En kant under hver ski – nærmest en lille skibskøl – sikrer, at skiene ikke bare glider sidelæns i sneen.

Motorcykel i lænestol
»Det svarer jo til at køre offroad-motorcykel i en lænestol«, blev oplevelsen beskrevet af en deltager i grupperejsen. Noget overdrevet selvfølgelig, men kørslen kræver ingen særlige forudsætninger, ud over naturligvis et kørekort til bil. Efter lidt opvarmning og en times nærkontakt med scooteren er det helt uproblematisk at håndtere den store og stærke maskine. Ved almindelig kørsel.

Grænser skulle testes
For selv om det ikke er farligt, så kom vores nakkehår alligevel op at stå, når der skulle køres hurtigt rundt i skarpe sving, ned og op ad stejle skråninger, eller når maskinen hoppede over bølger i sporet. For grænserne skal prøves af. Man kan ikke lade være. Så her blev der lukket op for drengestregerne. Også hos de fem kvinder. De kørte så energisk, at vi mænd ofte skulle mande os op for at følge med. Respekt for det.

Med fly til Finland
Selve turen varer fire dage. Første dag flyves der op til Levi i det nordlige Finland, 100 km nord for Polarcirklen. Sådan cirka dobbelt så langt væk fra Danmark som Helsingfors. Næste morgen udleveres alt nødvendigt udstyr til en kold udflugt.

Det er blandt andet en heldragt, tykke støvler, bamsede luffer og en elefanthue eller to til at have under den obligatoriske motorcykelhjelm med visir. Med lag på lag under dragten behøver ingen at fryse, selv om temperaturen kan nå ned omkring 30 grader minus eller mere. Polarkulden tjekkede vi dog ikke af, da vores temperaturer lå lige omkring 0.

Blid indkøring
Varmt klædt på fik vi derefter udleveret vores snescootere og tog af sted. Vi kørte lidt rundt om Levi på nogle lette spor for at komme i gang. Efter varm frokostsuppe i landsbyen Levin Lapinkylä – hvor der med bedre tid blandt andet havde været mulighed for en udflugt på rensdyr- eller hundeslæde – tog vi om eftermiddagen en god tur øst på.

Afterskiing med rockmusik
Næste dag var ruten mod sydvest mere bakket og krævende. Frokosten blev snuppet ved det store ishotel Lainion Krouvi. Igen blev vi tøet op med nogle forskellige supper, blandt andre var der en rensuppe og en laksesuppe. Varme og mætte vendte vi scooteren hjemad, og efter en ret hurtig etape over nogle brede fine spor gennem det storslåede finske landskab sluttede dagens kørsel med en tur op på toppen af skibjerget ved Levi. Hvor der var råhyggelig afterskiing med levende finsk rockmusik.

Pas på ensretningen
På den meget stejle nedtur fra bjerget havde vi, bortset fra et par maleriske småture ned i grøfterne, turens eneste rigtige uheld. En deltager nåede ikke at stoppe og kørte sin scooter ind i en finne på scootertur op ad bakken. Han nåede dog at hoppe af inden sammenstødet, så kun scooteren kom til skade. Selvrisikoen på scooteren blev udløst ved uheldet, og det finske politi skal nu se, om de kan finde finnen igen, for han bør faktisk bære byrden, da han kørte mod ensretningen.

Morgenritualet
Ensretning? På et scooterspor? Ude i den finske ødemark? Ja, ja. Grin bare, for der er godt nok orden på scooterkørslen i Lapmarken. Ensretningen er der dog kun på sporene op og ned fra skibjerget. Men allerede fra morgenstunden blev vi grundigt kontrolleret. Vi skulle blæse ballon hver morgen for at komme af sted. Spritkørsel straffes faktisk på samme måde, som hvis man kørte bil, og politiet kontrollerer ude på ruterne. Og der er tale om ruter, for der er lavet omkring 880 km scooterspor i Levis omegn, rigeligt til et par dage eller fem. Sporene er kortlagte og afmærkede, så de er mulige at finde uden guide.

Trafikregler i ødemarken
Spøjst – næsten grotesk – virker det, når der i midten af absolut ingenting med en masse sne overalt står en lille vejskilt med skarpt højre eller venstresving. Men ganske rigtigt, så slår sporet straks efter et ordentligt knæk, og tak for advarslen, for jeg endte selv engang godt ude i den løse sne, fordi jeg ikke nåede at dreje. Og det er ikke altid sjovt derude at hoppe af snescooteren for at bakse den rundt, for sneen kan lige så godt gå til brystkassen som til knæene.

Et problem især, når vi skulle træde af på naturens vegne, hvor vi som regel stod så dybt i sneen, at det var nødvendigt at grave noget sne væk foran for ikke at stå med en istap i hånden. Jeg nævner her kun mændenes problemløsning, for kvinderne holdt sig til næste bebyggelse.

Fartglade finner
Naturligvis er der på ruterne så også hastighedsbegrænsning på maksimalt 80 km/t. Det må man køre ude på de flade søer, mens 60 km/t ellers er den tilladte tophastighed i sporene. Nogle steder er farten nede på 20 km/t i byområder. Igen afmærket med skilte. For de fleste af os passede tophastigheden omkring de 70-80 km/t fint på de lange stræk, men selvfølgelig prøvede de fleste i gruppen nogle gange at lukke rigtigt op for gassen. Ikke mine ord igen, men jeg hørte om hastigheder på op mod 140 km/t, og vi mødte da også flere finner, der kørte rigtig stærkt.

På hotel Det Skøre Rensdyr
Om aftenen var det muligt at begive sig ud i Levis natteliv, men vi kom nu aldrig længere end til restauranten på vores eget hotel, Hullo Poro, der betyder ’Det skøre rensdyr’. For når buffeten blev ryddet ved 21-tiden, var der pludselig dans i lokalet til den rå finske rock eller til karaoke, hvor der meget af tiden var kø for at komme til.

Stærkt var det blandt andet at høre ’Det er min bryllupsdag i dag’ udsat for finsk med et omkvæd i retning af ’Lirdan, Lardan, Lardandii’. Eller også var det omvendt. Uanset ordene blev der festet igennem, som der skal på et rigtigt vintersportssted.

Så der var ro på gruppen, da vi den fjerde dag fløj hjem igen. Med røde kinder fra den kolde luft og ømme i musklerne af den sjove tummel med snescooteren.

Politiken var inviteret af Motour.