Berlin-Potsdam, Tyskland
Når vi er i Berlin, kører vi gerne på en dagsudflugt til Potsdam ? ikke ad motorvejen, men gennem det mondæne Grunewald og videre ad Potsdamer Chaussee mod Glienicker Brücke. Broen forbinder Berlin med delstaten Brandenburg, og Potsdam, delstatens hovedstad, begynder lige på den anden side.

De fleste kører over broen, men i stedet kan man ved et busstoppested nogle få hundrede meter inden broen dreje til venstre og køre ad den lille villavej Am Waldrand mod Griebnitzsee. Her ligger et lille traktørsted og en bro, der er så smal, at den reguleres med trafiklys. På den anden side går vejen stejlt op mod Park Babelsberg, og her kan man dreje til højre mod slottet og ende ved en parkeringsplads, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Glienicker Brücke, floden Havel og en del af Potsdam.

Broen er fra 1905, og dens forgænger udgjorde en del af den kurfyrstelige landskabsallé gennem Tyskland. I april 1945 sprængte tyske soldater broen i luften på deres tilbagetog mod Berlin. I 1950 blev den repareret og mærkværdigvis omdøbt til Enhedsbroen, selv om den lå på grænsen mellem Vestberlin og DDR. Ved Murens opførelse i 1961 forsvandt muligheden for passage bortset fra udveksling af spioner. Da Muren faldt i november 1989, blev broen et af symbolerne på Trabiernes triumferende overgangssteder. Udsigten er ikke kun enestående, men også tankevækkende i det historisk interessante kulturlandskab.
Bo Morell, Fredensborg

Amalfikysten, Italien
Flyv til Napoli, og tag en overnatning tæt ved havnen, hvor der ikke er så beskidt. Tag flyvebåden til Sorrento næste dag, og snup en overnatning på Belair med megabalkon og udsigt til bugten og Vesuv. Mageløst!

Kør derefter ad en af verdens flotteste kystveje til Positano ? ?Trappebyen? ? og videre til selve byen Amalfi, der har lagt navn til kysten. Masser af hårnålesving, og udsigten bliver smukkere og smukkere, jo tættere på Amalfi man kommer.
Jan Morbech, Frederikssund

Going-to-the-Sun-Road, USA
Mange danskere tager i disse år til USA for at besøge nationalparkerne ? oftest Gran Canyon og Yosemite mod sydvest eller Yellowstone i nordvest. Nogle få hundrede kilometer fra Yellowstone finder vi i den nordlige del af Montana på grænsen til Canada en ofte overset perle ? Glacier National Park. Parken fik i 1995 status som World Heritage Site.

Parken gennemskæres af The Going-to-the-Sun-Road, der er en helt unik 83 km lang kørevej. Vejen blev færdiggjort i 1932 efter 11 års hårdt arbejde. Den åbnes som regel først hvert år i begyndelsen af juli, når den er ryddet for sne og faren for laviner er overstået. Vejen lukkes oftest igen sidst i september, når sneen kommer.

Going-to-the-Sun-Road er i sig selv et imponerende stykke ingeniørarbejde. Den er smal med dybe kløfter og flere små tunneler banket ud gennem klipperne. Den tager os op over The Continental Divide (vandskellet mellem Stillehavet og Atlanterhavet) og Logan Pass (2.024 m).

Undervejs byder turen på spektakulære udsyn til enorme bjergtinder, høje, brusende vandfald, og bedårende ?alpine? blomsterenge. Langs vejen findes The Weeping Wall, og besøgende kan fra bilen nyde udsynet til bl.a. Jackson Glacier.

Det er almindeligt både at opleve bighorn sheeps, mountain goats og talrige murmeldyr. Bjørne er et mere sjældent syn, men vi har dog hver gang været heldige at se grizzlybjørne ? på behørig afstand og i sikkerhed i bilen, naturligvis.

Der er findes små rastepladser langs vejen og en større på toppen ved Logan Pass ? men kom tidligt på dagen. Trænger man til at strække benene, er der langs vejen talrige små vandreture til flere fantastiske syn.
Susanne Nielsen, København V

Camps Bay, Sydafrika
Vi har været i Cape Town mange gange og glæder os hver gang til at åbne besøget med den mest imponerende køretur, vi overhovedet kender. Fra centrum af byen ? gerne Waterfront ? kører man ganske enkelt ligeud i retning af Taffelbjerget og fortsætter forbi opkørslen til svævebanen, hvorefter der åbner sig et smukt syn ned over bugten ved Camps Bay. På venstre hånd har man flotte bjergformationer med ?De tolv apostle?, men synet ligefrem og til højre er en åbenbaring af en vellykket skabelsesproces: Et azurblåt hav ligger med skummende bølger og blidt duvende og vajende palmer, der står i det smukkeste hvide sand.

Nedstigningen er ikke besværlig i bil, man kan hele tiden følge det indbydende vue og ender i Camps Bay, hvor man for alt i verden skal dreje til venstre og nyde fortsættelsen af turen. På kanten af klipperne og med havet ved højre hånd fortsætter det forunderligt smukke landskab. Strækningen er lang og ender efter en op- og nedstigning i Hout Bay, hvor endnu et dejligt syn venter, nemlig turen omkring Chapmanns Peak.

Hjemturen skal man gøre ad samme rute og nyde den endnu en gang ? nu har man så glæden ved, at Sea Point ligger og venter som en perle for enden af turen.
Teis Trane, Århus C

Great Rift Valley, Kenya
Når man kører fra Nairobi vestpå ad A104 mod Lake Naivasha, er det stille og roligt med frugtsælgere langs vejen, overlæssede biler, der overhaler slingrende, og den specielle midtafrikanske indfaldsvejsblanding af flotte huse og faldefærdige rønner. Men så pludselig ? bam! Lidt op ad bakke, et lille sving til højre, og på din venstre side er den der: udsigten over Great Rift Valley.

Kontrasten til de foregående kilometer er ekstrem. Storheden er overvældende. I disen ses de lodrette bjergvægge på den anden side af slugten; millioner af års geologi har været på spil. Jeg har blot stået her nogle minutter. Og jeg lever kun årtier mere. Imens tryller farverne langs dalbunden. En bondes ged ses i kikkerten. Man er blot et lille menneske. Det er smukkere end smukt.
Jesper Cairo Westergaard, Hvalsø