Og øen håber på flere turister, når antallet af krydstogtskibe øges til næste år.

Da sukkerrør var konge i kolonitiden, var der 300 plantager på øen, og man kan besøge flere af dem den dag i dag som Lawaetzfamiliens Little La Grange, Whim og Sprat Hall.

Plantager og slaver hører uvilkårligt sammen, og det er et sort kapitel i danmarkshistorien. Minderne eller arrene fra slavetiden ses overalt i Christansted. I fangehullerne på det gule Fort Christiansværn, hvorfra der aldrig blev affyret et skud, kunne slaverne ikke engang stå oprejst og afsonede på deres straf i en ulidelig stank og hede.

Peter frigav slaverne
Generalguvernør Peter von Scholten frigav slaverne i 1848, og hans portræt hænger stadig i guvernementshuset, selv om det nu er overgivet til amerikanerne. I repræsentationslokalerne er det nemt at forestille sig datidens store fester med generalguvernøren og hans sorte elskerinde, Anna Heegaard, i spidsen.

Men alt forgår. Det eneste sted på øen, hvor der er hugget et mindesmærke for Peter von Scholten, er på kirkegården i Christansted, fortæller den danske guide Birgit Holloway. Og så er det endda en gravsten, som generalguvernøren i sin tid satte over sin afdøde storebror Jost Gerhard.

Lidt længere henne står en sort gravsten på grav nummer 130 over Aaron Bough & Sophia Bough. Sophias pigenavn står også på stenen. Det er Netlohcs eller Scholten stavet bagfra. Sophia var en af von Scholten-brødrenes uægte børn med en sort kvinde.

Rom og strand skal der til
Ingen tur til en vestindisk ø uden rom eller strandbesøg. På St. Croix går turen til destilleriet Cruzan Rum, og uanset om man ligner en strandløve eller ej, så er en sejltur til Buck Island med kaptajn Miles Sperber på en af hans både et must.

Ved den lille ø finder man et af verdens bedste steder at snorkle, og selv om turisten kun må gå i strandkanten på den fredede Buck Island på grund af skildpadderederne, kompenserer de fiskende pelikaner så rigeligt.

Men pas på – der er citronhajer i farvandet. Kaptajn Sperber siger ganske vist, at de er små og ufarlige, men de kan blive op til tre meter lange.

Plantager og slaver hører uvilkårligt sammen, og det er et sort kapitel i danmarkshistorien.