Shepard Fairey

38 år og uddannet illustrator ved Rhode Island School of Design.

Fairey begyndte med illustrationer til skateboards og T-shirts. I dag anerkendt som manden, der startede den bølge af street art, postgraffiti og stencilkunst, der de sidste år er skyllet ind over de fleste storbyer verden over.

Han står blandt andet bag pladecoveret til Black-Eyed Peas’ album ’Monkey Business’, Smashing Pumpkins’ album ’Zeitgeist’ og Led Zeppelins opsamling fra sidste år, ’Mothership’ og plakaten til filmen ’Walk the Line’.

Fairey blev i 1990’erne og efter årtusindeskiftet kendt for projektet Obey Giant – et portræt af en tidligere wrestler – som i dag kan opleves verden over i form af klistermærker, plakater, stencils, installationer og udstillinger.

Hans stil beskrives som original, populistisk, politisk, humoristisk, konsekvent, og nogle sammenligner ham med Andy Warhol pga. hans ikoniske portrætter (Obama og Giant).

Streetartisten Shepard Fairey.

Streetartisten Shepard Fairey.

Politimændene stormer direkte mod den unge mand.

Han får øje på deres uniformer og sætter i løb. Prøver at flygte gennem en smal gyde, men stopper, da han får øje på fem andre politimænd, som spærrer hans flugtvej for enden af gyden. De trækker deres pistoler.

»Get on the ground«, råber en af dem og peger på ham med sin pistol. Han lægger sig ned på asfalten.

Politimændene har set den unge mand og hans venner klistre plakater op på en mur. De anholder ham og slæber ham med på stationen.

Den unge mand er kunstneren Shepard Fairey. Han har i mange år været kendt for at male graffiti, klistre plakater op om natten og blive anholdt, som det skete denne nat i august under demokraternes konvent.

Obama-plakat
I dag er han også kendt for noget andet.

Han er manden bag den valgplakat, der er blevet synonym med den demokratiske præsidentkandidat, Barack Obama.

Plakaten hænger i alle store byer i USA, sælges på Obamas officielle hjemmeside og udstilles på kunstmuseer.

Med Shepard Faireys plakat er street art blevet en del af præsidentvalgkampen i USA, og det er højst usædvanligt, siger Carlo McCormick, kunstkritiker, kurator i New York og senior editor på Paper Magazine.

»Amerikanerne ville være chokerede, hvis de vidste, at en person, der har været arresteret så mange gange som Shepard, i den grad har haft indflydelse på den næste præsidents kampagne«, siger han.

Inddrager ungdomskulturen
Ifølge Carlo McCormick siger plakaten noget om Obamas kampagne.

»Den viser, at man har formået at inddrage ungdomskulturens sprogbrug og energi. Som design menneskeliggør stencilen tanken om forandring, der per definition er vanskelig for vores befolkning. Den giver den i bogstaveligste forstand et ansigt, og selv om det er svært at tælle stemmer, er der ingen tvivl om, at den har påvirket folks holdninger«, siger McCormick.

Han og andre kunstkritikere – blandt andre Steve Heller fra New York School of Visual Arts – har fulgt Shepard Fairey og den nye generation af kunstnere, som de seneste år har gjort uetablerede og ofte ulovlige kunstformer som street art, postgraffiti og stencilkunst til en del af den etablerede kunstverden.

»Street art er blevet en del af vores kultur«, forklarer Steve Heller, som også er kunstskribent for New York Times og har bidraget til en bog om Shepard Fairey.

Obama »stolt« over støtten
Og det har han ret i.

Fairey har blandt andet designet pladecover for Black-Eyed Peas og arbejdet for Universal Pictures og Pepsi.

En anden af de mest kendte street artists – den britiske kunstner Banksy – har solgt værker for over 1 million kroner gennem auktionshuset Avon and Somerset, og Tate Modern i London har udstillet street art med Nissan som hovedsponsor.

I dag vil både sodavandsgiganter, gallerister og præsidentkandidater være street. I den forbindelse har den demokratiske præsidentkandidat en del at takke Shepard Fairey for, og det har han faktisk allerede gjort:

»Dine plakater har stor indvirkning på vælgerne«, skrev Obama i februar i et takkebrev til Fairey.

»Uanset om de ses på et galleri eller et stopskilt. Jeg er beæret over at være en del af din kunst og stolt over at have din støtte«.

PROGRESS for rødt
En måned tidligere lavede Fairey de første plakater for at støtte sin politiske favorit.

Han fandt et vellignende foto af Barack Obama på internettet, åbnede den røde og den blå maling og skelede til Alberto Kordas berømte foto af Che Guevara.

Han lod præsidentkandidaten spejde ud i fremtiden, tegnede hans ansigt som konturen af beslutsomhed og skrev ’PROGRESS’ i bunden.

Da plakaterne i januar blev sat til salg på Shepard Faireys hjemmeside, blev de udsolgt på få minutter.

Kort efter kontaktede Obamas kampagnekontor Shepard Fairey og bad ham lave flere plakater.

Denne gang med et lidt andet motiv og et andet slogan, fordi ’PROGRESS’ klingede for kommunistisk og skulle udskiftes med det lidt mere moderate ’HOPE’.

I februar fik han brevet fra Obama, kort efter satte præsidentkandidatens officielle hjemmeside plakaterne til salg, og signerede plakater sælges for op til 30.000 kroner på onlineauktioner som eBay.

En original blev for nylig solgt for mere end en halv million kroner.

Faireys moderne street propaganda er blevet synonym med den demokratiske præsidentkandidat, og valgplakatkulturen er blevet street.

Fogh som street art
Men det betyder ikke så meget for valgresultatet, vurderer manden bag statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) seneste valgkampagne, reklamemanden Steffen Hjaltelin.

»Det er en smuk plakat, der passer fint ind i hans profil som den kandidat, der appellerer til de unge vælgere, men valgplakater spiller ikke en særlig stor rolle i den amerikanske valgkamp. Det handler primært om nettet og tv«, siger Steffen Hjaltelin.

»Og desuden er det vigtigste nok ikke at være hip, når landet står midt i en finanskrise«.

Hvorfor vil en præsidentkandidat associeres med ulovlig kunst?

»Det spiller ikke nogen rolle i denne sammenhæng. Hvis det havde været et problem for Obama, så havde McCain for længe siden hevet historien frem«.

Kommer vi til at se en blanding af valgplakater og kunst i Danmark?

»Det skal man ikke kunne afvise. Men der er stor forskel på denne plakat og de plakater, vi ser op til danske valg. De opfylder to formål. Formålet med de fleste valgplakater er at sætte navn og ansigt på en politiker, så vælgerne kan koble de to ting sammen, når de står i stemmeboksen. Det er kun de mest kendte politikere, som har mulighed for at lave den slags plakater, som vi her ser et eksempel på«.

Vil vi se en trefarvet stencil af Anders Fogh i lygtepælene op til næste valg?

»Ingen kommentarer, men det tror jeg næppe«, siger Steffen Hjaltelin.

Ikonets kraft
I Danmark har vi set enkelte eksempler på politisk plakatkunst.

Den københavnske lokalpolitiker Leslie Arentoft forsøgte med et firefarvet stenciltryk inspireret af Andy Warhols portrætter af Marilyn Monroe, og den nordjyske byrådskandidat Signe Friis poserede topløs på sin valgplakat.

Men de fleste danske valgplakater er bare et smil i en lygtepæl.

»Det kunne være interessant, hvis kunstnere begyndte at lave de danske valgplakater«, siger galleriejer Jesper Elg fra V1 Gallery, som tidligere har udstillet Shepard Faireys værker.

»Ganske almindelige valgplakater er ret utiltalende. Normalt er det bare et ansigt og et bogstav, og visuelt appellerer de ikke til mig.

Hvorfor appellerer Shepard Faireys plakat mere til dig end de danske valgplakater?

»Bare det, at Obama kender Shepard Fairey, gør ham for mig at se til en mere tiltalende kandidat. Det viser, at han interesserer sig for kunst og subkulturer, og det kan højst sandsynligt motivere nogle unge mennesker til at stemme. Derudover er han en enormt dygtig kunstner med en helt enestående evne til at kommunikere følelser og personer og lave dem til ikoner. Man er jo ikke i tvivl om, at det er Obama, selv om man kun ser en silhuet eller ser en plakat fra lang afstand«.

Bøde på 100 dollar
Plakaterne er i dag trykt i mere end 250.000 eksemplarer.

Nogle hænger på gavle og mure i de store amerikanske byer, blandt andet i centrum af Denver, hvor Shepard Fairey blev anholdt 25. august.

Dagen efter anholdelsen løslod politiet Fairey.

Og med en bøde på 100 dollar kunne han forlade arresten og vende tilbage til det galleri, som under Demokraternes konvent var omdøbt til Manifest Hope Gallery og husede en udstilling med hans og andre prodemokratiske kunstneres værker.

Illustration:  Shepard Fairey