Politikens valgkort kan vise en anden tendens, end den der kommer til udtryk via de løbende meningsmålinger. Det skyldes, at vores prognoser baserer sig på meningsmålinger i enkeltstater frem for nationale målinger, hvilket giver en mere retvisende forudsigelse af valgets udfald.

De nationale målingers styrke er, at de kan give et billede af folkestemningen, men det er ikke nødvendigvis det samme, som hvem der vinder valget. Målinger baseret på enkeltstater tager højde for det særlige amerikanske valgsystem, hvor sejren går til den kandidat, der får mindst halvdelen af staternes i alt 538 valgmænd.

Beregning af trend og sikkerhed
Politikens USA-valgkort er baseret på data fra det amerikanske website pollster.com. Pollster foretager ikke selv meningsmålingerne, men udregner en trend for de enkelte delstater baseret på alle offentliggjorte målinger.

Pollsters metode til at finde trenden afhænger af, hvor mange undersøgelser der er tilgængelige for den enkelte delstat:

• Hvis der er 3 eller færre målinger, er prognosen et simpelt gennemsnit af disse 3
• Er der mellem 4 og 7 målinger benyttes en såkaldt lineær regression til prognosen
• Er der 8 eller flere målinger benyttes en avanceret statistisk trendanalyse kaldet loess regression

På kortet kan der aflæses en farve for, hvor sikker trenden er i de enkelte delstater. Farven afhænger af, hvor sikkert en kandidats forspring er:

• Hvis der er mindre end 68% sikkerhed for, at der er forskel på de to kandidaters opbakning, kalder vi det en svingstat
• Er der mellem 69% og 95% sikkerhed for, at den ene kandidat fører, markerer vi det som en svag føring
• Er der mere end 95% sikkerhed for, at den ene kandidat fører, markerer vi det som en klar føring

Fordelen ved en trendanalyse frem for et gennemsnit af de seneste målinger er, at trendanalysen fanger målingernes bevægelse over tid.

For eksempel kunne de seneste tre målinger have vist, at Obama stod til 38%, 43% og 48%. Her vil et simpelt gennemsnit give Obama 43%, mens en trendanalyse vil vise tættere på de 48% og dermed give et bedre billede af den aktuelle situation. Særlig hvis der er lang tid mellem de enkelte målinger vil trendanalysen være mere præcis.

Valgmændene afgør valget
Det amerikanske valgsystem er baseret på et valgmandskollegium med repræsentanter for hver delstat. Den kandidat der får flest stemmer i en stat, vinder alle statens valgmænd. Med i alt 538 valgmænd skal der 270 valgmænd til at sikre sejren.

Valgmandssystemet betyder, at en national meningsmåling ikke nødvendigvis giver et samme resultat som en sammentælling af valgmænd. En kandidat kan derfor føre i meningsmålingerne og endda vinde valget i procent uden at få præsidentposten.