»Stigende vandstand kan være en fordel«
Når vandstanden i havet stiger, kan det have en positiv udvikling for
storbyer, skriver Bjørn Lomborg.
| AF Bjørn Lomborg |
fakta
![]() |
Bjørn Lomborg er forfatter til bøgerne The Skeptical Environmentalist og Cool
It. Han er chef for Copenhagen Consensus Center.
Forestil dig, at en gigantisk havneby som Tokyo i løbet af de næste 70 til 80 år praktisk talt vil gå under som følge af en stigning i vandstanden i verdenshavene på 4,5 meter eller mere.
Millioner af indbyggere vil blive ramt benhårdt, og infrastruktur for
milliarder og atter milliarder vil gå tabt.
Den slags skrækscenarier trækkes altid frem af klimadebattører som f.eks. Al
Gore, når de advarer om, at vi må gribe til ’storstilede forebyggende
initiativer for at beskytte den menneskelige civilisation’.
Retorikken kan virke ekstrem, men når der er så meget på spil, må den jo være
på sin plads. Eller hvad? Det bagvedliggende argument er, at uden en
gigantisk og koordineret global indsats kan vi simpelt hen ikke håndtere
vandstigninger i den størrelsesorden.
Men det har vi allerede gjort. Og vi gør det faktisk i skrivende stund. Siden
1930 har en sænkning af grundvandstanden fået Tokyo til at synke mere end 4
meter, og nogle af de lavest liggende kvarterer i centrum er i nogle år
sunket næsten 30 cm om året.
Noget lignende er sket i løbet af det seneste århundrede i en lang række byer
som f.eks. Tianjin, Shanghai, Osaka, Bangkok og Jakarta. I hvert enkelt
tilfælde har byen klaret at beskytte sig selv mod den følgende relative
stigning i vandstanden i havet ud for byen og tilmed haft en positiv
udvikling.
Min pointe er ikke, at vi kan eller bør ignorere den globale opvarmning.
Pointen er derimod, at vi bør være på vagt over for overdrevne spådomme.
LÆS OGSÅ KRONIKRealistisk vej til en klimaløsning
I de fleste tilfælde viser det sig, at det, der lyder som horrible ændringer i
klimaet og geografien, faktisk viser sig at være muligt at håndtere, og at
det nogle gange er en forandring til det bedre.
Tag f.eks. de resultater, som klimaforskerne Robert J. Nicholls, Richard S.J.
Tol og Athanasios T. Vafeidis har fremlagt.
Med EU-midler i ryggen har de undersøgt, hvordan den globale økonomi vil blive ramt, hvis den globale opvarmning medfører, at hele den vestantarktiske iskappe bryder sammen.
Det vil formentlig få verdenshavene til at stige med måske mere end 6 meter i løbet af de kommende 100 år. Det er netop dette scenario, miljøaktivisterne har i tankerne, når de advarer om omvæltninger, der kan true menneskeheden og planeten Jorden.
Men vil dette scenario nødvendigvis være så forfærdeligt, hvis det skete?
Ikke ifølge Nicholls, Tol og Vafeidis. En stigning på 6 meter (hvilket er
omkring ti gange mere end FN’s Klimapanels mest pessimistiske forventninger)
vil oversvømme omkring 41.000 km2 kystlinje, hvor der i dag
bor mere end 400 millioner mennesker.
Det er mindre end 6 procent af Jordens befolkning, hvilket vil sige, at 94 procent af verdens befolkning ikke vil blive ramt af oversvømmelse. Og de fleste af dem, der rent faktisk bor i de ramte områder, vil ikke engang få våde fødder.
Frygt kan sikkert være en stor motivationsfaktor på kort sigt, men det er et elendigt grundlag for at træffe kloge beslutninger om et kompliceret problem, som kræver vores fulde opmærksomhed over en lang periode.
Bjørn Lomborg
Det skyldes, at langt de fleste af disse 400 millioner bor i byer, hvor de relativt let vil kunne blive beskyttet som f.eks. i Tokyo. Dermed vil der kun blive behov for at genhuse 15 millioner mennesker. Og det skal ske i løbet af et helt århundrede.
Ifølge Nicholls, Tol og Vafeidis vil den samlede omkostning ved denne
’katastrofe’ koste omkring 3.500 milliarder kroner, eller mindre end 1
procent af det globale BNP, hvis politikerne forstår at samarbejde og står
fast.
Uanset om vi kan lide det eller ej, er den globale opvarmning en realitet. Den
er menneskeskabt, og vi er nødt til at gøre noget ved den. Men vi står ikke
over for verdens undergang.
Klimaforskning er en svært gennemskuelig disciplin, som kun sjældent giver
utvetydige prognoser og klare anvisninger. Og efter 20 år med megen snak,
men meget lidt handling, må der forventes en vis frustration. Der er et
forståeligt ønske om at ville skære igennem ordflommen og ruske op i folk.
Men det hjælper desværre ikke at forsøge at skræmme livet af folk. En rystende
statistik og et skræmmende ordvalg vil godt nok få os til at sætte os op og
lytte. Men vi bliver hurtigt ufølsomme over for det, og så skal der endnu
mere hårrejsende scenarier til for at trænge igennem.
Efterhånden som skræmmehistorierne bliver mere og mere hårdtpumpede, vokser
risikoen for, at de vil blive afsløret som de overdrivelser, de rettelig er,
og offentligheden vil til sidst holde op med at høre på det.
Det kan måske forklare de seneste meningsmålinger, der viser, at den
offentlige bekymring for den globale opvarmning er faldet brat de seneste
tre år.
Frygt kan sikkert være en stor motivationsfaktor på kort sigt, men det er et
elendigt grundlag for at træffe kloge beslutninger om et kompliceret
problem, som kræver vores fulde opmærksomhed over en lang periode.
Oversættelse: Peter Mollerup
Se også
- Lomborg: Klimaforandringer er en af verdens største udfordringer 31. aug 10.36
- Realistisk vej til en klimaløsning 21. aug 00.01
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
Der er ikke plads til at fejle i gymnasiet
Der er skabt et idealbillede af unge, som er svært at leve op til.
Hvornår følger vi efter Sverige og Norge og adskiller kirke og stat?
I 2000 blev kirke og stat skilt i Sverige. Nu bevæger Norge sig i samme retning.
Røde vælgere er bare hamrende kritiske
Når Thorning får verbale tæsk af sine egne, skyldes det venstrefløjens sunde ...
Vi vil så gerne være ligesom dig, USA
USA inspirerer os, det kan vi ikke komme uden om. Nogle gange ville jeg bare ønske, at inspirationen var gensidig.
Hvad har instruktøren Trier tilfælles med Politikens Trier?
Måske er det navnet, der gør det, skriver en undrende finansminister.
EU-formandskabet får en vigtig mission i aften
Det er nu, det danske EU-formandskab skal træde i karakter.
De rige svigter, når barnet parkeres hos au pair-pigen
Vi fokuserer for meget på de ressourcesvages måde at være familie på.
Hvilken helligdag skal politikerne fjerne?
Trepartsforhandlingerne kan ende med afskaffelse af endnu to helligdage.
Er Sass Larsen Jesus?
Statsminister Thorning-Schmidt har reaktiveret sin gamle allierede, Henrik Sass Larsen.
Animeret Gummi-Tarzan opfylder alle mirakelønsker
ibyen anbefaler
-
12. maj. 2012 KL. 12.20 Biografen Henning Larsen – Lyset og rummet
restaurant & cafe
Seneste Leder
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
-
14. maj 00.01
-
13. maj 00.01
-
12. maj 00.01
-
11. maj 00.01
-
10. maj 00.01
-
09. maj 00.01
-
08. maj 00.01
-
07. maj 00.01
- › Se flere
Seneste læserbreve
-
16. maj 22.11
-
16. maj 22.05
-
16. maj 22.05
-
16. maj 21.08
-
16. maj 17.35
-
16. maj 15.47
-
16. maj 15.07
-
16. maj 13.17
-
16. maj 12.19
-
15. maj 23.30
- › Se flere
Seneste Skriv
-
15. maj 07.43
-
14. maj 12.41
-
11. maj 17.34
-
11. maj 11.17
-
10. maj 09.14
-
09. maj 09.27
-
08. maj 09.14
-
06. maj 11.00
-
05. maj 20.30
-
03. maj 21.29
- › Se flere
Seneste Dagens tegning
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
-
14. maj 00.01
-
13. maj 00.01
-
12. maj 00.01
-
11. maj 00.01
-
10. maj 00.01
-
09. maj 00.01
-
08. maj 00.01
-
07. maj 00.01
- › Se flere
Mest læst i dag
-
16. maj 14.01
-
16. maj 18.27
-
16. maj 09.44
-
16. maj 00.01
-
15. maj 22.43
-
12. maj 10.00
-
16. maj 09.11
-
16. maj 00.01
-
15. maj 20.49
-
15. maj 22.29
Mest læst i går
3 dåser grøn te - bland selv
Bland en pakke med stk. 3 grønne teer efter eget valg - vælg mellem Grøn Blomsterte, Grøn Gunpowder te og Sencha Citron / Ingefær te, klik her fra at se mere...
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 213 kr.
Alm. pris 250 kr
|
|
Pluspris 300 kr.
Alm. pris 380 kr
|
|
Pluspris 175 kr.
Alm. pris 200 kr
|
|

























God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR