»Stigende vandstand kan være en fordel«
Når vandstanden i havet stiger, kan det have en positiv udvikling for
storbyer, skriver Bjørn Lomborg.
| 94 kommentarer |
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
| AF Bjørn Lomborg |
fakta
![]() |
Bjørn Lomborg er forfatter til bøgerne The Skeptical Environmentalist og Cool
It. Han er chef for Copenhagen Consensus Center.
Forestil dig, at en gigantisk havneby som Tokyo i løbet af de næste 70 til 80 år praktisk talt vil gå under som følge af en stigning i vandstanden i verdenshavene på 4,5 meter eller mere.
Millioner af indbyggere vil blive ramt benhårdt, og infrastruktur for
milliarder og atter milliarder vil gå tabt.
Den slags skrækscenarier trækkes altid frem af klimadebattører som f.eks. Al
Gore, når de advarer om, at vi må gribe til ’storstilede forebyggende
initiativer for at beskytte den menneskelige civilisation’.
Retorikken kan virke ekstrem, men når der er så meget på spil, må den jo være
på sin plads. Eller hvad? Det bagvedliggende argument er, at uden en
gigantisk og koordineret global indsats kan vi simpelt hen ikke håndtere
vandstigninger i den størrelsesorden.
Men det har vi allerede gjort. Og vi gør det faktisk i skrivende stund. Siden
1930 har en sænkning af grundvandstanden fået Tokyo til at synke mere end 4
meter, og nogle af de lavest liggende kvarterer i centrum er i nogle år
sunket næsten 30 cm om året.
Noget lignende er sket i løbet af det seneste århundrede i en lang række byer
som f.eks. Tianjin, Shanghai, Osaka, Bangkok og Jakarta. I hvert enkelt
tilfælde har byen klaret at beskytte sig selv mod den følgende relative
stigning i vandstanden i havet ud for byen og tilmed haft en positiv
udvikling.
Min pointe er ikke, at vi kan eller bør ignorere den globale opvarmning.
Pointen er derimod, at vi bør være på vagt over for overdrevne spådomme.
LÆS OGSÅ KRONIKRealistisk vej til en klimaløsning
I de fleste tilfælde viser det sig, at det, der lyder som horrible ændringer i
klimaet og geografien, faktisk viser sig at være muligt at håndtere, og at
det nogle gange er en forandring til det bedre.
Tag f.eks. de resultater, som klimaforskerne Robert J. Nicholls, Richard S.J.
Tol og Athanasios T. Vafeidis har fremlagt.
Med EU-midler i ryggen har de undersøgt, hvordan den globale økonomi vil blive ramt, hvis den globale opvarmning medfører, at hele den vestantarktiske iskappe bryder sammen.
Det vil formentlig få verdenshavene til at stige med måske mere end 6 meter i løbet af de kommende 100 år. Det er netop dette scenario, miljøaktivisterne har i tankerne, når de advarer om omvæltninger, der kan true menneskeheden og planeten Jorden.
Men vil dette scenario nødvendigvis være så forfærdeligt, hvis det skete?
Ikke ifølge Nicholls, Tol og Vafeidis. En stigning på 6 meter (hvilket er
omkring ti gange mere end FN’s Klimapanels mest pessimistiske forventninger)
vil oversvømme omkring 41.000 km2 kystlinje, hvor der i dag
bor mere end 400 millioner mennesker.
Det er mindre end 6 procent af Jordens befolkning, hvilket vil sige, at 94 procent af verdens befolkning ikke vil blive ramt af oversvømmelse. Og de fleste af dem, der rent faktisk bor i de ramte områder, vil ikke engang få våde fødder.
Frygt kan sikkert være en stor motivationsfaktor på kort sigt, men det er et elendigt grundlag for at træffe kloge beslutninger om et kompliceret problem, som kræver vores fulde opmærksomhed over en lang periode.
Bjørn Lomborg
Det skyldes, at langt de fleste af disse 400 millioner bor i byer, hvor de relativt let vil kunne blive beskyttet som f.eks. i Tokyo. Dermed vil der kun blive behov for at genhuse 15 millioner mennesker. Og det skal ske i løbet af et helt århundrede.
Ifølge Nicholls, Tol og Vafeidis vil den samlede omkostning ved denne
’katastrofe’ koste omkring 3.500 milliarder kroner, eller mindre end 1
procent af det globale BNP, hvis politikerne forstår at samarbejde og står
fast.
Uanset om vi kan lide det eller ej, er den globale opvarmning en realitet. Den
er menneskeskabt, og vi er nødt til at gøre noget ved den. Men vi står ikke
over for verdens undergang.
Klimaforskning er en svært gennemskuelig disciplin, som kun sjældent giver
utvetydige prognoser og klare anvisninger. Og efter 20 år med megen snak,
men meget lidt handling, må der forventes en vis frustration. Der er et
forståeligt ønske om at ville skære igennem ordflommen og ruske op i folk.
Men det hjælper desværre ikke at forsøge at skræmme livet af folk. En rystende
statistik og et skræmmende ordvalg vil godt nok få os til at sætte os op og
lytte. Men vi bliver hurtigt ufølsomme over for det, og så skal der endnu
mere hårrejsende scenarier til for at trænge igennem.
Efterhånden som skræmmehistorierne bliver mere og mere hårdtpumpede, vokser
risikoen for, at de vil blive afsløret som de overdrivelser, de rettelig er,
og offentligheden vil til sidst holde op med at høre på det.
Det kan måske forklare de seneste meningsmålinger, der viser, at den
offentlige bekymring for den globale opvarmning er faldet brat de seneste
tre år.
Frygt kan sikkert være en stor motivationsfaktor på kort sigt, men det er et
elendigt grundlag for at træffe kloge beslutninger om et kompliceret
problem, som kræver vores fulde opmærksomhed over en lang periode.
Oversættelse: Peter Mollerup
Se også
- Lomborg: Klimaforandringer er en af verdens største udfordringer 31. aug 10.36
- Realistisk vej til en klimaløsning 21. aug 00.01
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
Jeg tager ikke imod et job i Netto
Jeg er en ung kvindelig studerende, som prøver at gå uden om Netto.
SF's famlende start truer Søvndals projekt
Søvndal må genopfinde sit regeringsparti og sin egen rolle som partileder.
På tide, at statsministeren brød den onde cirkel
Det er fornuftigt, at regeringen opgav betalingsringen.
Bjørn Nørgaard raser mod vindmøller
Store vindmølleanlæg vil ødelægge Danmarks smukkeste naturområder.
Claus Meyer fortjener vores tak
Det vil være tragisk, hvis andre nu viger tilbage for at give dømte en ny chance.
Får offeret også en chance til?
Resocialisering skal ske uden at trampe på ofrene, skriver voldsoffer.
Det er ingen synd for muslimer at smage svinekød
Muslimens indtagelse af svinekød kan forsvares ud fra et religiøst synspunkt
Espersen: Nyudannede journalister er for vattede over for politikerne
»Det er da vidunderligt, at politikere selv kan redigere de danske aviser«.
Mette Frederiksen er på rette reformspor
Beskæftigelsesministeren er kommet bedre i tråd med det gamle arbejderpartis rødder.
Klublisten: Her er 7 gode fester i weekenden
ibyen anbefaler
-
19. feb. 2012 KL. 19.48 Biografen Dame, konge, es, spion
restaurant & cafe
Seneste Leder
-
23. feb 00.01
-
22. feb 00.01
-
21. feb 00.01
-
20. feb 00.01
-
19. feb 00.01
-
18. feb 00.01
-
17. feb 00.01
-
16. feb 00.01
-
15. feb 00.01
-
14. feb 00.01
- › Se flere
Seneste læserbreve
-
23. feb 12.25
-
23. feb 10.24
-
23. feb 00.13
-
22. feb 18.48
-
22. feb 17.08
- › Se flere
Seneste Skriv
-
22. feb 17.09
-
21. feb 16.59
-
21. feb 08.32
-
20. feb 10.32
-
17. feb 11.32
-
15. feb 21.43
-
14. feb 12.30
-
14. feb 10.17
-
13. feb 16.35
-
13. feb 15.03
- › Se flere
Seneste Dagens tegning
-
23. feb 00.01
-
22. feb 00.01
-
21. feb 00.01
-
20. feb 00.01
-
19. feb 00.01
-
18. feb 00.01
-
17. feb 00.01
-
16. feb 00.01
-
15. feb 00.01
-
14. feb 00.01
- › Se flere
Mest læst i dag
-
23. feb 08.48
-
23. feb 10.11
-
20. feb 12.06
-
22. feb 14.52
-
22. feb 00.01
-
23. feb 00.01
-
20. feb 13.44
-
23. feb 00.01
-
21. feb 13.20
-
22. feb 15.46
Mest læst i går
-
20. feb 13.44
-
22. feb 00.01
-
22. feb 14.52
-
22. feb 13.08
-
22. feb 14.35
-
22. feb 09.14
-
21. feb 12.20
-
22. feb 00.01
-
22. feb 15.46
-
22. feb 17.09
Hele Danmarks Dirch...
Se eller gense de bedste klip med Dirch, oplev Nikolaj Lie Kaas fortolkning af den folkekære skuespiller, eller få den store boks med de 10 bedste Dirch Passer-film. Alt sammen til Pluspris.
Pluspriser fra 80 kr.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 80 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
Pluspris 59 kr.
Alm. pris 69 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1749 kr.
Alm. pris 2130 kr
|
























God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR