»Danmark er formørket af oliefeber«
Lars Trier spreder fordomsfulde postulater, mener Kuupik Kleist.
| 191 kommentarer |
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
| AF Kuupik Kleist |
fakta
![]() |
Kuupik Kleist, Naalakkersuisut Siulittaasuat, formand for Grønlands selvstyre.
I den forløbne uge lød det i de internationale medier, at der var fundet olie i Grønland.
Politiken var godt med 24.8. med overskriften 'Olieselskab rammer jackpot ved Grønland'
Hurtigt blev der dog både fra vor side og fra Cairn Energy, som har en
olieefterforskningslicens ud for Vestgrønland, manet til besindighed.
Det, der var tale om, var, at man, længe før målet for efterforskningsboringen
var nået, havde fundet noget, som kunne indikere, at der er et såkaldt
aktivt kulbrintesystem.
Og så var det, at Politiken, godt flankeret af Søren Espersen og Greenpeace,
gik i et mildest talt uklædeligt selvsving.
Overskrifter som 'Urimeligt at grønlænderne skummer
fløden' og 'Greenpeace frygter arktisk
oliefeber' blev bragt i løbet af et par dage.
Den underliggende påstand for alle artikler i Politiken og den øvrige danske presse var, at grønlandsk løsrivelse fra Danmark var nært forestående.
Allerværst var dog Politikens Lars Trier Mogensen (LTM), som under
overskriften 'Fremtiden tegner sort for Grønland',
kom med den overordnede påstand, at Grønland var på vej til at »falde ind
under kategorien ’Petro-regimer’ – sammen med korrupte, skrævvredne og mere
eller mindre autoritære regimer ...«.
Det var signaturens overordnede påstand kort fortalt, som i højere grad
vidnede om skribentens fordomsfulde uvidenhed end hans evner som sober
opinionsskaber.
Men lad os nu foreløbig vælge at tolke LTM’s leder som en bekymring for to
ting: den grønlandske økonomi og det grønlandske demokrati. Lad os tage
økonomien først.
Råvareeksporterende lande uden nævneværdig anden selvstændig produktion er
utvivlsomt sårbare – dette er situationen for de fleste udviklingslande.
Men europæiske eksempler findes også. En hel syge er opkaldt efter Holland,
hvor indtægterne fra salg af de nyfundne naturgasreserver førte til en
voldsom inflation og faldende konkurrenceevne.
Danmark er heller ikke gået ram forbi. De økonomiske vismænd advarer
vedvarende om den drastisk forringede konkurrenceevne. Hvilket kun har
kunnet lade sig gøre, fordi »... indtægterne fra olie og gas i Nordsøen har
lullet os i søvn og kamufleret, hvor dårligt det egentlig står til med den
danske eksport«.
Helt anderledes går det med Norge, hvor statens indtægter fra olieeksporten
bliver placeret i oliefonde. Det har resulteret i, at Norge i dag er et af
verdens mest produktive og konkurrencestærke lande.
Belært af dette har vi allerede etableret en oliefond, som skal sikre, at vore
indtægter ikke overopheder den grønlandske økonomi og dræber produktionen i
andre sektorer. Men selv i det tilfælde, hvor olien begynder at springe, vil
det vare længe, inden vi har penge at putte i fonden.
Min regering er blevet valgt på at ville rette op på de sociale skævheder og skabe større lighed.
Kuupik Kleist
Først og fremmest skyldes det, at vi i dag er bagud med at sikre vore borgere et tilfredsstillende velfærdsniveau. Min regering er blevet valgt på at ville rette op på de sociale skævheder og skabe større lighed.
Det er derfor vigtigt at styrke økonomien ved at mindske afhængigheden af den
sårbare fiskerieksport og få en øget produktion i andre sektorer. Dette
nødvendiggør nøje planlagte investeringer. Det er det, som den grønlandske
befolkning og debatten her først og fremmest er optaget af.
Derudover siger selvstyreloven, at indtægter fra mineral- og olieudvindingen
først skal bruge pengene på at nedbringe det danske bloktilskud, som p.t. er
på ca. 3,4 mia. kr. årlig, ud over at de skal bruges til at finansiere de
ansvarsområder, som Danmark har i dag.
Det er bl.a. retsvæsen og politi, som er uundværlige for et velfungerende
demokratisk samfund. Således vil Danmark indkassere 50 procent af
indtægterne, hvis der engang skulle blive fundet olie i kommercielle mængder.
Når det gælder demokrati, som er LTM’s anden store bekymring, så påstår han,
at olieindtægter automatisk medfører svage samfundsinstitutioner og en ulige
fordeling af økonomiske gevinster.
Således er Grønland, ifølge LMT, på vej ud i en udemokratisk afgrund, idet
»Det grønlandske demokrati i forvejen er under regelmæssig beskyldning for
nepotisme, korruption og vennetjenester«.
Enhver, som har bare lidt kendskab til lande med et demokratisk underskud (læs
korrupte og autoritære regimer), og som samtidig er velorienteret om
grønlandske samfundsforhold, ved, at der her er tale om en fordrejning.
Vel har vi i Grønland haft sager, hvor nogle har haft lidt svært ved at skelne
mellem privatøkonomien og en betroet repræsentationskonto, og at der ved
besættelsen af f.eks. bestyrelsesposterne i de offentligt ejede selskaber
har været en tendens til, at man valgte folk, man kendte og stolede på. Men
det har vi netop taget fat om.
Hvis dette er standarden for opinionsdannelsen i dagens Danmark, fristes man til at spørge: Mon mørket har sænket sig over Danmark?
Kuupik Kleist
Men såfremt man bliver ved med at fastholde den påstand, at der i Grønland
hersker en udemokratisk og korrupt kultur – ja så må man kunne acceptere, at
det ikke er bedre fat med Danmark, hvor der som bekendt også har været
tilfælde med brodne kar.
Fællestrækket ved disse ikkedemokratiske lande, som LTM taler om, er, at de
ikke var demokratiske på det tidspunkt, hvor de begyndte at tjene oliepenge.
Der er også typisk tale om meget hierarkiske samfund, hvor der ikke altid var
eller er solidaritet med svage gruppers behov. Grønland, som et allerede
demokratisk land og med rod i en oprindelig kultur, som ikke var specielt
hierarkisk, har derfor nogle helt andre forudsætninger end LMT’s
Petro-regimer.
Vi har således de bedste forhåbninger til en fortsat sund udvikling af
Grønlands økonomi og demokrati – olie eller ej. Men ligesom andre nationer
har vi brug for et tillidsfuldt samarbejde med det omgivende verdenssamfund
– og specielt Danmark er vigtigt. Også fordi vi fortsat er en del af samme
rige, hvor uhyre mange beslutninger, som har direkte betydning for os,
træffes i Danmark.
Det fordrer en fordomsfri meningsudveksling blandt borgere i Grønland og
Danmark og ikke mindst indbyrdes mellem de to folk.
Her spiller medierne en stor rolle. Det er derfor beskæmmende, at en af
Danmarks største aviser skaber sine meninger og søger at påvirke sine
læseres holdninger på grundlag af fordomsfulde postulater. Det er i hvert
fald det, vi har set i LTM’s signatur og i en blog i Politiken med
overskriften: ’Er det i orden, at grønlænderne scorer kassen?’.
Hvis dette er standarden for opinionsdannelsen i dagens Danmark, fristes man
til at spørge: Mon mørket har sænket sig over Danmark?
Se også
- Greenpeace-aktivister border borerig på vej mod Grønland 22. apr 09.11
- Skotter er klar til ny boresæson i Grønland 04. jan 09.06
- Greenpeace: »Det er det her, vi har frygtet« 21. sep 11.06
- Ekspert: Oliefund er meget opmuntrende 21. sep 10.28
- Oliejægere rammer jackpot ved Grønland 21. sep 08.11
- Kommission bør kulegrave kolonilevn 15. sep 00.01
- Hjemme hos P. Olsen og ude i Grønland 10. sep 00.01
- Greenpeace slipper for retssag efter aktion ved Grønland 07. sep 07.07
- Olieboret kører igen ved Grønland efter miljø-aktion 02. sep 15.51
- Stærk vind får Greenpeace til at afblæse aktion 02. sep 07.43
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
- Få dagens vigtigste debatter på mail
Kunstens pengemagt knuser det kulturelle demokrati
Acta-traktaten og kunstens lobbyister forhindrer kulturen i at nå den brede befolkning.
I har endnu ikke fattet religionerne
Hotel- og Restaurantskolen viser, hvor ringe forståelsen af kulturfænomenet religion...
Skriv: Er folkeskoleelevers blufærdighed et problem?
Hver tredje af de ældste folkeskoleelever har det dårligt med fællesbad efter idræt.
Regeringen er sin egen værste fjende
Modsætninger i regeringen blokerer for en fælles retning.
Behold lektierne i folkeskolen
S-forslag er et 'skoleeksempel' på, hvorfor det offentlige bliver ved med at vokse.
Ansvaret for manipulation må placeres
Sagen om fejlagtige oplysninger om irakiske krigsfanger må ikke kunne gentage sig.
Bendt Bendtsens oliebrøler må rettes op
Nu må de borgerlige feje op efter den dyreste mand i dansk politik.
Venezuelansk musiksystem skal styrke dansk dannelse
Dansk Folkeparti ønsker musikundervisning efter sydamerikansk forbillede.
Udlejere er nærmest fødte skurke
Lejeloven er så indviklet, at det er tæt på gambling for private boligejere at leje...
Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen
ibyen anbefaler
-
11. feb. 2012 KL. 12.05 Biografen Testamentet
restaurant & cafe
Seneste Leder
-
12. feb 00.01
-
11. feb 00.01
-
10. feb 00.01
-
09. feb 00.01
-
08. feb 14.53
-
08. feb 00.01
-
07. feb 00.01
-
06. feb 00.01
-
05. feb 11.36
-
04. feb 00.01
- › Se flere
Seneste læserbreve
-
12. feb 18.21
-
12. feb 14.49
-
12. feb 13.53
-
12. feb 04.41
-
11. feb 14.14
- › Se flere
Seneste Skriv
-
12. feb 07.58
-
11. feb 14.07
-
10. feb 10.23
-
10. feb 09.31
-
10. feb 08.10
-
08. feb 21.10
-
06. feb 14.32
-
03. feb 10.50
-
02. feb 15.47
-
02. feb 09.41
- › Se flere
Seneste Dagens tegning
-
12. feb 00.01
-
11. feb 00.01
-
10. feb 00.01
-
09. feb 00.01
-
08. feb 00.01
-
07. feb 00.01
-
06. feb 00.01
-
05. feb 00.01
-
04. feb 00.01
-
03. feb 00.01
- › Se flere
Mest læst i dag
Mest læst i går
-
11. feb 12.00
-
11. feb 15.00
-
11. feb 10.00
-
11. feb 14.07
-
10. feb 00.01
-
11. feb 00.01
-
10. feb 19.00
-
11. feb 00.01
-
10. feb 00.01
-
10. feb 14.01
Hele Danmarks Dirch...
Se eller gense de bedste klip med Dirch, oplev Nikolaj Lie Kaas fortolkning af den folkekære skuespiller, eller få den store boks med de 10 bedste Dirch Passer-film. Alt sammen til Pluspris.
Pluspriser fra 80 kr.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 80 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
Pluspris 59 kr.
Alm. pris 69 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1749 kr.
Alm. pris 2130 kr
|























God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR