Politikens sommerhøjskole

Politiken på Vallekilde Højskole i en uge.

Fra søndag aften til lørdag middag er Vallekilde Højskole omdannet til Politikens sommerhøjskole.

I år er temaet klimaudfordringerne.

Cirka hundrede deltagere - primært Politikens kernelæsere - skal på flere forskellige workshops tage stilling til teknologiske løsninger på klimaproblemet, kunsten at forhandle en international klimaaftale på plads, dommedag i litteraturen og meget mere.

En lang række debattører som Bjørn Lomborg, Svend Auken og Gitte Seeberg kommer med indspark undervejs.

Politiken.dk er med og dækker de bedste debatter og sjoveste indslag.

Havene kommer formentlig til at stige endnu mere, end FN har forudset.

Det fastslår professor og klimaforsker på Niels Bohr Institutet Eigil Kaas på baggrund af nye forskningsresultater.

Kun en massiv satsning på energibesparende teknologi kan bremse opvarmningen, mener han.

»De nye data og dataanalyser betyder, at der kan tegnes et mere præcist billede af klimaforandringerne«, siger Eigil Kaas, som gennem en årrække har været blandt de mest markante klimaforskere herhjemme.

LÆS OGSÅPolitiken tyvstarter klimatopmødet

Hen mod slutningen af århundredet er der lagt op til havstigninger på omkring 1 meter og 2-6 graders temperaturstigninger.

Det viser en opsummering af nye forskningsresultater fra de seneste to-tre år, som der er bred enighed om blandt videnskabsfolk.

FN er for optimistisk
Men ifølge Eigil Kaas kommer havene formentlig til at stige mere end forudset i den rapport, som FN’s Klimapanel (IPCC) udgav i 2007.

FN-rapporten er det fælles udgangspunkt, når verdens ledere sætter sig sammen på klimatopmødet i København til december i et forsøg på at skabe en global aftale om at begrænse den globale opvarmning.

Her opererer FN med sandsynlige havstigninger på op til en halv meter. Men nye undersøgelser tyder på, at de scenarier er for optimistiske.

Til gengæld ser FN-rapportens skøn om temperaturstigninger på omkring 2-4 grader ud til at være meget realistiske.

Kaas baserer sig blandt andet på en ny rapport fra den svenske regering, som har opsamlet den viden, der er kommet til på klimaområdet siden 2006.

Tidligere på måneden kom desuden en opsummerende rapport fra en stor videnskabskongres i København. Her tegnes et lignende billede af mere markante klimaforandringer end hidtil antaget på enkelte områder.

LÆS OGSÅKlimakatastrofen tegner værre end frygtet

»Vi har så mange undersøgelser nu, som bekræfter den udvikling, der er i gang, at der er sat nogle grænser for, hvor lidt der kan ske, eller hvor galt det kan gå«, siger Eigil Kaas.

Inden for de næste 100 år anser Kaas det for mest sandsynligt med globale temperaturstigninger på 3-4 grader og havstigninger på omkring 1 meter.

Det skal ses i sammenhæng med, at temperaturerne i Danmark er steget omkring halvanden grad de seneste hundrede år og vandstanden omkring 20 centimeter.

»I øjeblikket ser vi blandt andet, at der pumpes masser af ekstra energi fra solen ned i verdenshavene, som er et trægt system, hvor opvarmningen går langsomt. Men den kommer på et tidspunkt, og så har vi et nyt og varmere klima«, siger Eigil Kaas.

»Allerede nu er det ganske usandsynligt, at temperaturstigningen kan holdes under 2 grader i dette århundrede uden meget hurtige og meget store CO{-2}-reduktioner«.

Havisen i Arktis vækker uro
Arktis er et af de områder, hvor man har målt ændringer, som foruroliger forskerne. Her forsvinder isen nemlig hurtigere, end man tidligere har regnet med.

Både den is, som gennem årtusinder har ligget inde over land, og den, der dannes om vinteren i havene omkring kontinentet og smelter igen om sommeren.

Især havisen i Arktis vækker uro. Havisens udbredelse om sommeren har været aftagende siden 1970’erne. Men i 2007 begyndte der at ske dramatiske ændringer.

Sidst på sommeren var der kun 5,5 millioner kvadratkilometer tilbage. Det var 2 millioner kvadratkilometer mindre end året før – svarende til omkring 47 gange Danmarks areal.

»Det skete lige pludselig, og selv om det ikke var så slemt i 2008, er det noget, man følger meget nøje. Det kan være et tegn på et vendepunkt, et af de såkaldte tipping points, hvor en selvforstærkede effekt sætter ind og forstærker klimaforandringerne«, siger Eigil Kaas.

»Hvis isen tabes, kan det få stor betydning, fordi den så ikke kan reflektere sollyset tilbage, som så i stedet optages i havet og varmer det yderligere op«.

LÆS KRONIK:Er klimadebatten hysterisk?