Politikens sommerhøjskole

Politiken på Vallekilde Højskole i en uge.

Fra søndag aften til lørdag middag er Vallekilde Højskole omdannet til Politikens sommerhøjskole.

I år er temaet klimaudfordringerne.

Cirka hundrede deltagere - primært Politikens kernelæsere - skal på flere forskellige workshops tage stilling til teknologiske løsninger på klimaproblemet, kunsten at forhandle en international klimaaftale på plads, dommedag i litteraturen og meget mere.

En lang række debattører som Bjørn Lomborg, Svend Auken og Gitte Seeberg kommer med indspark undervejs.

Politiken.dk er med og dækker de bedste debatter og sjoveste indslag.

Glem alt om flade tage, store vinduespartier og et par ekstra værelser i kælderen i det nye hus.

Tænk i stedet på høje fundamenter, små vinduer og solide køleanlæg.

Så er dit hus gearet til fremtidens tropeagtige klima herhjemme, hvor det formentlig bliver 2-4 grader varmere med mere regnfulde vintre og knastørre somre som følge i løbet af de næste 60-90 år.

Tænk nyt nu
Ifølge seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, arkitekt Rob Marsh, vil det være sandsynlige realiteter i fremtidens byggeri, hvis det skal kunne klare det stærkt forandrede klima, vi kommer til at opleve.

»Vi skal begynde at tænke i fremtidens byggeri allerede nu, og så selvfølgelig tage i betragtning, hvor i landet man bygger, om det eksempelvis er ude ved kysten eller inde landet, og så tage hensyn til det«, siger Rob Marsh.

Men i Danmark har vi været for langsomme til at komme i gang med at tænke nyt omkring klimatilpasning i byggeriet, mener han.

»Danmark burde for længst være gået i gang med at nytænke byggeriet i forhold til fremtidens klima. Men det er ikke sket i særlig høj grad, det er først inden for det seneste par år, vi er kommet i gang, og derfor er vi i dag bagud i forhold til lande som Norge og England, hvor man har tænkt i klimatilpasning i årevis«, siger Rob Marsh.

»Jeg mener blandt andet, det skyldes, at den nuværende regering godt hjulpet på vej af Bjørn Lomborgs udmeldinger ikke har prioriteret det særligt meget, indtil for et par år siden, hvor Connie Hedegaard begyndte at sætte klima og energi på dagsordenen. Og under den forrige regering var klimatilpasning slet ikke en issue, her handlede det mere om at spare på energien«.

LÆS ARTIKELBjørn Lomborg fik røffel på udebane

Verdensmestre i isolering
Typisk står den stadig på klassisk byggeri med masser af isolering og store vinduer, som giver lys og varme.

En tradition, der i nogen grad kan kobles sammen med tidligere tiders energikriser, som nærmest har gjort danskerne til verdensmestre i isolering.

»Fremtidens byggeri kommer til at fokusere meget mere på elbesparelser og køling i stedet for opvarmning. Det er ret nyt herhjemme, og der er stadig mange i byggesektoren, som har en gammeldags holdning om, at man primært skal minimere varmeforbruget, selv om vintrene altså i fremtiden formentlig bliver meget mildere«, siger Rob Marsh.

Han peger på, at de store sydvendte vinduespartier, som har været en stor trend i byggeriet vil blive erstattet af vinduer, der er mere tilpassede til at holde varme ude. Desuden vil øgede og mere intense regnmængder i fremtiden gøre kældre til et sjældnere syn, ligesom flade tage i stor udstrækning kan forsvinde.

I stedet for skal husene stå på lidt større fundamenter for at holde regnen ude og sikre huse mod sætninger, når de står i en tørrere jord. Og der skal være hældning på taget, så de store mængder regnvand kan komme væk fra huset.

»Man kan forestille sig, at stueetagerne i fremtidens huse kan komme til at ligge en halv meter over jorden for at kunne modstå kraftige regnskyl«, siger Rob Marsh.

El-besparelser bliver vigtige
I en rapport om fremtidens byggeri, som Statens Byggeforskningsinstitut udgav i fjor med Rob Marsh, som en af forfatterne, slås det fast, at elforbruget i dag langt overstiger varmeforbruget i nye bygninger, mens det var omvendt for 30-40 år siden.

Inde i huset vil energioptimering derfor komme i fokus.

For i dag er isoleringen i danske huse så effektiv, at blot en fjerdedele af energiforbruget går til opvarmning, mens resten går til at drive diverse elektriske apparater, som i fremtiden også i langt højere grad vil komme til at inkludere airconditionanlæg.

»Energiforbruget har været ret konstant de seneste 10-15 år i boligerne, men fordelingen er skiftet, så der bruges langt mere el end varme, og det bliver en af fremtidens store udfordringer at få elforbruget nedbragt«, fortæller Rob Marsh.

Vind og sol skal udnyttes
Regeringens energipolitik har som målsætning at reducere nye bygningers energiforbrug med 75 procent frem mod 2020.

På længere sigt er visionen energineutrale eller ligefrem energiproducerende bygninger i stil med VKR Holdings nyopførte forsøgshus 'Bolig for livet', der ligger i Lystrup nær Århus. Huset kan producere mere energi, end det bruger.

For at nå derhen kræves avanceret brug af brug af vindens og solens energi.

»Man kan forestille sig, at strømmen til huset i fremtiden leveres fra vindmøller via el-nettet, hvor for eksempel en vaskemaskine så kan kobles ind ved hjælp af en intelligent el-måler, som registrerer, når det blæser og der produceres strøm. Huset kan opvarmes ved hjælp af jordvarme, som hentes op af en pumpe, der drives af solceller. Desuden kan man inddrage materialer, der kan skifte fase, så de optager varme, når solen skinner og afgiver den igen, når det bliver køligere«, siger Rob Marsh.