Protesterne mod de seneste udtalelser fra Jesper Langballe (DF) om islam og muslimer har været talrige.

Fælles for dem har været forargelse, chok, afstandtagen, krav om konsekvenser og meget mere. Et par gik endda videre til at udtrykke forbavselse over Langballes måde at ytre sig på.

Men hvorfor al den forargelse, afstandtagen m.m.? Hvorfor al den negativitet? Hvorfor kan ingen se det positive ved Jesper Langballes ærlighed og hang til at sige, hvad hans hjerte begærer? Jeg vil i hvert fald sige tak.

Tak, Langballe, for din ærlighed og dit mod. Tak, fordi du tør, hvor andre (fra dit parti) tier. Tak, fordi du vælger at løfte sløret for Dansk Folkepartis skjulte dagsorden og ikke mindst mening om islam og muslimer.

Tak, eftersom de anstændige borgerlige vælgere og andre, som de sidste 10 år har haft den mindste tvivl om hensigten, dagsordenen og ideologien bag Dansk Folkeparti som et ægte protestparti, nu må sande dette partis sande jeg.

Det fantastiske ved Langballes og fætteren, pastor Krarups uforbeholdne støtte til den sure gamle mand Lars Hedegaard i sine påstande om muslimske fædres voldtægt af deres døtre er, at de råber, hvad der hviskes i DF’s mørke korridorer i og uden for Christiansborg.

Søren Espersen er også fremkommet med de samme rabiate ytringer. Partiføreren fru Kjærsgaard er også enig. For det eneste, hun vist ærgrer sig over, er, at Langballe har sagt det usagte og skrevet det uskrevne i DF’s dagsorden mod islam og muslimer; dæmonisering og bekæmpelsen af alt muslimsk i Danmark er den dagsorden, der står højest og fremmest i partiet.

Tak til Langballe, fordi hans udtalelser igen har afsløret DF’s leder, Pia Kjærsgaards klare opbakning til den islamfjendtlige linje, som partiet har stået for siden sin start for 15 år siden. Nu er der kun én vej tilbage for Dansk Folkeparti. Nemlig nedad.

Tak, Jesper Langballe.