På ottende år er Danmark i krig, og i krig er sandheden det første offer. Mange vil mene, at Danmark er en besættelsesmagt.

En så alvorlig sag for et land, der selv har oplevet den illegitime besættelse under tyskerne, er aldrig blevet diskuteret i Danmark, heller ikke 9. april i år, hvor man mindedes 70-året for den tyske besættelse.

Her glorificerede man modstandskampen i Danmark, fordi man anså det for en ret og nationens stolthed, uanset de ofte hårdhændede måder og midler som modstandsbevægelsen nu engang gjorde brug af. For enhver nation betragter det som sin ret at bekæmpe besættelse, og den afghanske er på ingen måde undtaget.

Afhængigt af omstændighederne veksler den danske regering mellem to argumenter, som man oftest bombarderes med af fortalere for krigen.

Det første er, at krigen i Afghanistan og den danske deltagelse er til for at sikre de danske borgeres sikkerhed. Som den nuværende danske udenrigsminister sagde: »... nogle gange starter vores frihed langt væk fra Danmark«.

Det her ligner til forveksling et af argumenterne, som Sovjetunionen brugte, da de besatte Afghanistan og udtalte, at det var en »trussel for Sovjetunionens sikkerhed«. Og logikken om, at hvis man forlader landet, vil det falde i hænderne på voldelige fanatikere, er absurd, især når det kommer fra besættelsesmagter, der fanatisk har været årsag til titusinder af civile drab og spredt terror og rædsel i landet.

Det andet argument, der bruges som rationale for at besætte landet, er, at man er i Afghanistan for at befri landet fra undertrykkere og skabe demokrati samt fremgang.

Både dengang i Sovjetunionen og i Vesten i dag, portrætteres besættelsen med gode intentioner om at ville opbygge landet. Som George Bush junior sagde: »... vi er ikke besættere, men befriere«.

Nøjagtig de samme udtalelser kom fra Sovjetunionen, da de besatte landet. Den afghanske befolkning har blot bedt om at bestemme over deres egen skæbne, hvilket burde være retten for et hvilket som helst folk.

De danske medier gør enormt meget ud af at vise, at danske soldater er med til at opbygge en pigeskole eller asfaltere veje, man selv havde bombet. Og at man havde skabt et demokrati, hvor der havde været frie valg (uden valgobservatører) og opbygget en selvstændig afghansk hær og politistyrke.

Et skønmaleri af de danske soldaters indsats og deres forhold til lokalbefolkningen. Alle deres historier kom fra hæren selv, fordi de danske journalister, som var i Afghanistan, var under strengt koreograferede medieture.

Danske politikere og såkaldte eksperter får lov til at male et skønhedsbillede af situationen, som når der ukritisk bliver fortalt, hvor godt det går i Afghanistan, med det samme eksempel om og om igen, om de skolepiger, der nu kan komme i skole takket være dansk deltagelse.

Og politikere og såkaldte eksperter, som i virkeligheden er part i sagen, fortæller på bedste sendetid, hvordan det går fremad med opbygning af landet, og at Taleban slet ikke har nogen opbakning i landet. Uden at de danske medier er det mindste kritiske over for disse påstande.

Efter knap ni års besættelse af landet er resultaterne minimale og langtfra et skønhedsmaleri. Siden Nato’s invasion har tusinder af civile mistet livet, takket være brutal besættelse, hvor man skyder først og spørger bagefter.

Nu kunne man spørge de danske politikere, hvor glade de afghanske piger er for at få lov til at gå i skole for bagefter at blive skudt ned eller bombet på vejen hjem fra skole.

Og selv hvis de overlever, kan man spørge sig selv, hvad de skal bruge deres skolebevis til i et land, der er sønderbombet. Kunne en journalist ikke finde ud af at stille et så oplagt spørgsmål til politikere eller andre, når man åbenlyst fordrejer virkeligheden?

Er medierne blevet for slaviske og ukritiske i forhold til Afghanistankrigen? Ja, det vil mange mene. Det er netop en af forklaringsårsagerne til, at den danske befolkning ikke er indædt modstander af besættelsen.

LÆS OGSÅ Hvorfor er vi tavse om krigen i Afghanistan?

Danskere er hverken dummere eller mere overfladiske end de øvrige Nato-lande, men i Danmark har regeringen og oppositionen i ledtog med medierne været uhyre dygtige til at manipulere og skabe et skønmaleri af indsatsen i Afghanistan. Måske er virkeligheden den, at den danske regering vælger at sende danske soldater i krig, fordi amerikanerne har ønsket det.

Men den største taber er den afghanske befolkning, der har lidt endnu en gang under et årtis besættelse.

Det eneste rigtige er, at Danmark forlader landet øjeblikkeligt og stiller regeringen til regnskab for forbrydelserne mod det afghanske folk.