Hvad optager dig mest lige nu?

»Jeg er meget optaget af, hvordan mænd og kvinder på arbejdsmarkedet bliver forfremmet og ender som topchefer. Det er et område, som er meget uudforsket. Vi har så gode registerdata i Danmark, at vi kan følge topchefer over 20 år og se, hvilke ægtefæller de var gift med, hvilken karriere han eller hun havde, og hvor meget barselsorlov vedkommende tog. Det er helt unikt for Danmark«.

Hvad leder I efter?

»Vi vil gerne finde svar på, hvorfor så få kvinder kommer til tops i Danmark efter 30-40 år med ligeløn og ligelønspolitik. Om det er diskrimination fra arbejdsmarkedet eller old boys-netværk. Eller om det er, fordi kvinderne ikke selv vælger det – eller fordi de tager for meget barsel og ægtefællen ikke gør det«.

Hvilke svar finder I frem til?

»Vi har nu klare forskningsresultater på, at diskrimination og old boys-netværk kun kan forklare nogle få procent af forskellen på mænd og kvinders karrierer. Til gengæld kan børn, barselsorlovs- og omsorgsordninger forklare en meget stor del«.

LÆS OGSÅ Kvinder synes mænd skal tjene mest

»Der er få lande, som har så omfattende barselsordninger og omsorgsordninger som i Skandinavien, og det bliver skadeligt, når kun det ene køn bruger dem, for så vælger arbejdsmarkedet det køn fra. Vi kan direkte se, at de kvinder, der kommer til tops, har fået næsten det samme antal børn som andre kvinder, men de har taget klart mindre barsel. Vi kalder dem superkvinder«.

Forskningen peger på barslen
Hvorfor gør få kvinder som superkvinderne?

»Vi ved det ikke med sikkerhed, men der ligger helt sikkert noget i, at danske kvinder ikke er så villige til at påtage sig ansvar for ledelse. En Eurostat-undersøgelse viser, at 50 procent af borgerne i EU mener, at mænd og kvinder er lige villige til at påtage sig ledelsesansvar«.

»Men i Danmark mener blot 30 procent, at kvinder og mænd er lige villige til at påtage sig ledelsesansvar. Det har overrasket mig meget. Måske har vi bildt os ind, at kvinder kan blive topchefer, mens de samtidig får børn, tager lang barsel og arbejder højst 37 timer om ugen. Men på nær få undtagelser kommer man altså ikke ind på direktionsgangen, hvis man vælger den vej. Sådan spiller arbejdsmarkedet bare ikke«.

Hvis forskningen klart peger på barslen, hvorfor fylder det så ikke mere i debatten?

»Debatten er meget præget af manglende erkendelse af, hvordan de faktiske forhold er. Det er ofte politikere, der former debatten, og jeg tror, at mange politikere ikke er klar over, hvordan arbejdsmarkedet egentlig fungerer på det uformelle plan. Men de lovgiver om det, når de for eksempel laver barselsordninger«.

Modreaktion i kønsdebatten
Hvad kommer jeres forskning til at betyde for samfundet?

»Det afhænger af politikerne. Den klare implikation af vores forskning er, at det ville være godt, hvis vi ikke tabte så meget af de uddannelsesinvesteringer, vi lægger i kvinderne. Det kan kun ske ved, at man har en mere ligelig fordeling af opgaverne i hjemmet«.

LÆS OGSÅ Sådan får man flere kvinder i topjob

»Politikerne siger så, at det er familiernes frie valg, som de ikke vil ikke blande sig i. Men som forsker må jeg sige, at der ikke er et frit valg, hvis det økonomisk set er smartest for familien, at kvinden tager barsel. Samtidig viser forskning, at mænd bliver straffet mest økonomisk for at tage barsel. Men der er ikke mange stemmer i det, så det holder politikerne sig fra«.

Hvorfor er der ikke stemmer i det?

»Jeg har en uvidenskabelig fornemmelse af, at fordi Danmark var længst fremme med rødstrømpebevægelsen i 70’erne, var debatten også meget rabiat dengang, og det giver måske en modreaktion nu«.

Kønskvoter er til gengæld meget debatteret, hvad mener du om dem?

»Det er en underlig debat. Hvis ondets rod ligger i barselsorloven, så virker det underligt at tale om kvoter til bestyrelser. Vi har simpelthen ikke kvalificerede kvinder nok til at fylde de kvoter. Hvis vi skal have flere kvinder i bestyrelser – og det synes jeg, vi skal – så skal vi først have kvinderne frem til at være et reelt potentiale til bestyrelserne. Man kan ikke bare lave et quickfix. Jeg er modstander af kvoter«.

’Family economics’
Hvad skal man så gøre i stedet?

»Island er længst fremme. De har lavet en barselsmodel med tre måneder til mor, tre måneder til deling og tre måneder til far. Nu tager fædrene en tredjedel af tiden – for 10 år siden tog de nul. I Danmark tager mændene stadig kun 5 procent«.

Hvorfor kan det ikke blot være op til folks frie valg at fordele barslen mellem sig?

»Vi er blevet lullet i søvn af velfærdstanken om, at kvinder bare kan få karriere, børn og velfærdsgoder, uden at det koster noget på karrieren. Men så længe det næsten kun er kvinderne, der bruger velfærdsgoderne, så er det klart, at kvinder simpelthen ikke er en lige så god arbejdskraft som mænd«.

LÆS OGSÅ Løn, køn og kommissioner

Hvad er det vigtigste, der sker på verdensplan lige nu på dit felt?

»Man er ved at erkende, at familien betyder rigtig meget for, hvordan folk klarer sig på arbejdsmarkedet. ’Family economics’ så man aldrig i lærebøgerne før, men nu er det nærmest et selvstændigt fag i nationaløkonomi«.

Hvornår har du taget mest fejl?

»Inden for nationaløkonomi har jeg taget meget fejl. Jeg kom i starten af september 2008 til at sige til en af de store aviser, at jeg var sikker på, at vi ikke stod over for en nedsmeltning på den europæiske økonomi. Det var kun et par dage før, Lehman Brothers gik ned, og så skete der en total nedsmeltning. Aldrig har jeg sagt noget mere forkert. Heldigvis stillede ingen mig til ansvar for det bagefter«.

Hvad har været det største blålys inden for dit felt i dette årtusinde?

»Blålyset inden for det ligestillingsøkonomiske er, at danskere tror, vi har ligestilling på arbejdsmarkedet. Vi har det formelt, for man overtræder sjældent lovgivning. Men i praksis er vi meget langt fra reel ligestilling på arbejdsmarkedet«.